Anarim har verdens gladeste og bedste storesøster, Lula. Men Lula er ikke som alle de andres søskende, for hun har downs syndrom, og familiens hverdag er på mange måder bygget op om hende. Anarim og Lula deler værelse sammen, men da Lula dør i 2016, skal den otte år yngre Anarim for første gang sove alene på værelset og samtidig re-definere sig selv. For hvem er hun uden sin storesøster?  Dagens episode handler om ubetinget søskendekærlighed, en forsinket sorgreaktion, en kæmpe ballademager...

Mikkel fik ikke en god sorgproces - ikke engang en dårlig en. Han fik ingen sorgproces overhovedet. Han fik i stedet som 8-årig melankolien som intim følgesvend, da han mistede sin far til selvmord. Eftertiden pustede sig mere og mere op af tomhed og Mikkel kæmpede hele sit unge liv med følgerne fra en sorgproces, som aldrig blev foldet ud. I dette afsnit taler vi med Mikkel at leve med angst og frygten for at repetere sin fars selvmord. Om en søgen efter autencitet og hvordan han fik bygget...

Rebecca er 14 år gammel, da hun mister sin seks år yngre lillesøster, blot et par dage før at hun starter på efterskole. I kølvandet bliver hendes forældre skilt, og verden er med ét forandret for Rebecca. Det her afsnit af Jeg plejede at tro på for evigt er årets første, og handler om ikke bare at miste en søster men hele ens fundament. Det handler om ikke at turde at danne relationer, at yde selvskade på sig selv, at sætte sorgen i system og skrive sig igennem den, og at hjælpe andre...

Afsnittet handler om de aspekter af nytårsaften, som sorgramte ofte stifter bekendtskab med. Tidligere præst i 33 år på Riget, Christian Busch snakker om den manglende lyst til det nye år, og om at føle sig malplaceret og forkert i et nytårsselskab, der er pumpet op med positive følelser og glæde. Vi snakker også om skam i forskellige versioner, og ikke mindst om, hvad vi helt konkret kan gøre for at komme det i møde.

Julen er den højtid på året hvor vi kan føle os allermest fremmedgjort, alene og ensomme. Sådan er det for mange, der har en sorg inde på livet i juletiden. Det siger Christian Busch, den mangeårige præst på Rigshospitalet, som gæster Sara og Jeppe i denne julespecial. For julen kan være afsindigt hård og skræmmende, når intet er som det plejer og der er en tom stol ved julebordet. Så hvordan kommer vi gennem højtiden? Det prøver Christian at give nogle gode råd til, samt at give alle os der...

”Ventesorg er at sidde i et venteværelse konstant, og lige nu der sidder vi tættere på hoveddøren og er på vej ud, men vi kommer jo aldrig ud. Vi skal jo ind i det andet rum før eller siden” Mercedes' mor skal dø, og Mercedes har tanken helt inde på livet. Hun er i ventesorg og har været det i snart 3 år, for hendes mor er syg af kræft. På hospitalet ved lægerne ikke, hvad de skal gøre for at hjælpe Mercedes mor, og hun bliver efterfølgende indlagt på hospice. Her går snakken går på alt fra...

”Præg vores elskedes navne med evighedens tyngde så det styrker troen på, at dem vi har mistet ikke er gået til men er gået i forvejen” Theis er en ung ambitiøs fremadstormende fyr med fart på tilværelsen. Men da hans far bliver syg, sætter han sit liv på standby for at passe ham det sidste stykke tid, sammen med sin søster, der rejser hjem fra USA. Elleve år senere dør Theis mor, og der bliver det lige pludseligt hans tur, til at rejse over Atlanten for at være der for sin mor. Nu er der...

Charlotte mister sin lillebror bror René i en trafikulykke en sommeraften i juli for snart 20 år siden. Han er 28 år og har hele livet foran sig. På et splitsekund ændrer Charlottes liv sig, og hun må efterfølgende lære selv sig at kende i en helt ny verden. Dagens afsnit handler om at blive overset og overvældet i sorgen, i sådan en grad, at man kan føle sig glemt midt i det hele. Det handler om at sætte farten op, og for alt i verden undgå stilheden og konfrontationen med tankerne. Og om...

Da Katrine fylder 24 år føler hun sig endelig tæt på at være lykkelig igen, to år efter tabet af sin far. Men hendes mor får ondt i ryggen, og kort tid efter bliver Katrines værste frygt til virkelighed. Hendes mor er uhelbredeligt syg af kræft. Der findes få mennesker der mister begge forældre inden de fylder 25. Katrine er en af dem. Derfor handler dagens afsnit af Jeg plejede at tro på for evigt om at føle sig fremmed, endda selv overfor andre sørgende. Om at skulle ”beskytte” sine venner,...

Jeg plejede at tro på for evigt, kommer rundt i landet med tre livearrangementer i Odense, København og Aarhus! Vi glæder os helt vildt til at se jer. Billetlink til Kulturmaskinen i Odense: https://livogdoed.dk/vare/jeg-plejede-at-tro-paa-for-evigt-live-paa-kulturmaskinen-i-odense/ Billetlink til Huset i København https://livogdoed.dk/vare/jeg-plejede-at-tro-paa-for-evigt-live-i-huset-koebenhavn/ Billetlink til Dokk1 i Aarhus ...

“Está mal”. Jeppe bliver ringet op af sin brors spanske kæreste. Morten er faldet om med et hjertestop midt i Barcelona. Hele familien flyver til Spanien, og da de ankommer må Jeppe agere tolk på hospitalet, mens broren svæver mellem liv og død. Sæsonen sidste afsnit handler om sorgens kærlighed, og om sorgens vrede. Om den ‘rene’ sorg og den, man har svært ved at være i. Dagens afsnit er også Pernilles sidste, så til sidst siger værts-Jeppe tak for 70 fine afsnit.

I næsten parallelle forløb mister Patricia både sin mor og mormor til cancer. Hun tager plejeorlov for at tage sig af sin mormor, der langsomt mister lysten til livet. Hør Patricia fortælle om et udmattende forløb, om at påtage sig mange roller og om at føle sig alene med plejen og derefter alene i sorgen.

Emilie mister sin søster til en overdosis. I dagens afsnit fortæller hun om kærligheden til den søster der ikke er her mere, om akavede samtaler, om at finde nye venskaber i sorgen, og om de særlige tidspunkter, hvor Katrine mangler ekstra meget.

“Der er dage hvor jeg ikke vil livet. Ikke fordi jeg gerne vil døden. Men jeg vil ikke livet”. Følgende citat er et af mange fine fra samtalen mellem Jeppe og Ditte, der mistede sin mand, Søren, for tre år siden. Hun fortæller også, at var hun sikker på at møde Søren på “den anden side”, så sad hun her ikke i dag. Stærke, rørende og fine citater er det helt særlige ved dagens afsnit.

Amanda og hendes familie har oplevet flere tab end de fleste. Hun har begravet både en en mor, en fætter, en onkel, en morbror og flere bedsteforældre. I dagens afsnit taler vi derfor både om det at miste en mor som barn, men også at hvordan forskellige, og mange, tab - måske - ændrer et menneske, og en familie.

“Han bragte andre værdier ind i vores familie”. Sådan beskriver Isabella sin farbrors betydning for familien. Bjarne, der er født med Down Syndrom, var et sprudlende, og anderledes indslag i familien. Han dør af cancer, og på grund af Bjarnes handicap skal familien træffe vigtige beslutninger på vegne af ham. Familien valgte at takke nej til livsforlængende behandling - hør Isabella fortælle om hvorfor dét var den rigtige beslutning, om at finde Bjarnes livsglæde i den kunst han efterlod og...

Thor mister, ligesom Jeppe, sin mor i starten af 20’erne til cancer. Han fortæller om at blive vred på verden, at blive distanceret fra døden, men også om at tage kampen op mod tabuet omkring død, sorg og det at have mistet. På mange måder minder Jeppe og Thors historier om hinanden, hvorfor samtalen også handler om nogen at spejle sig i.

Kan man sørge færdig på forhånd? Da Kims hustru, Dianne, bliver syg af kræft starter et to år langt farvel. Mens Kim må tage mere og mere over som far, forsvinder den hustru han kendte, langsomt for øjnene af ham, mens sygdommen tærer på funktioner og overskud. Kim fortæller ærligt om sige ordentligt farvel, at føle lettelse og om at finde kærligheden igen.

Freja mister sin far i et trafikuheld, og fortæller om sårbarhed, om at miste meget pludseligt, om at se et ulykkessted, om hvornår man fortæller om sin døde far og at have lyst til at mindes alt det gode og fine i det levede liv. Jeppe, som er afsnittes vært, har faktisk mødt Freja før, lige da hun havde mistet sin far, og sammen taler de om hvordan sorgen over en forælder udvikler sig over tid.

Må man lade være at fortælle sine børn at man skal dø? Olivias mor får konstateret ALS, en nervesygdom der unægtelig ender med døden, men vælger ikke at fortælle sine børn om det. I dagens afsnit fortæller Olivia hvordan der er at have en mor, der bliver tiltagende syg, om vrede og sorg og forskellige behov blandt søskende.

Laura formår på næsten befriende vis at fortælle om vreden og frustrationen over det at have en syg far. Dagens afsnit handler om at miste en forælder, og om alle de følelser der hører til, når vi mister dem, der egentlig skulle passe på os. Laura fortæller også om have fundet “Jeg plejede at tro på for evigt”, om at blive nødt til at holde pause fra podcastens historier og om at vende tilbage til historierne fra andre efterladte.

Julie vågner en morgen og går ned til sin 10 mdr gamle søn, Bille. Allerede da hun ser ham i døråbningen er der på en eller anden måde noget galt. Bille har mistet livet over natten, uden varsel og uden årsag. En tid med politi, obduktion og forvirring følger, men også en tid hvor hjemmets andre børn skal forstå at Bille ikke kommer tilbage. Julies historie er mere end noget andet en historie om at være mor. Både til de børn her på jorden, og dem der er taget herfra.

“Jeg kan jo godt se jeg har en syg mor, der er afkræftet, men hun er stadig mor, det er det vigtigste for mig” siger Victor kort tid inde i dagens afsnit. Victors mor har været syg det meste af hans barndom, og ender med at dø kort tid inden studentereksamenen. Victor fortæller om at blive voksen midt i en ungdomstid, om “dommedage” på hospitalet, om kaninhuller på netdoktor og at leve med at have en syg mor derhjemme. Victors mor ligger desuden kun ganske få meter fra Pernilles bror,...

Da Agnes er lille drømmer hun at hendes far slet ikke er død, men i virkeligheden har en lejligheden på kirkegården, lige under gravstenen. Men Agnes’ far er død. Hun mister ham til selvmord da hun er tre år gammel, efter han i flere år har lidt af psykisk sygdom. Agnes fortæller om at savne en far hun aldrig kendte, og at stykke en historie sammen bid for bid, og om hvordan det stadig gibber i hende, når faren bliver nævnt.

Mia mister sin forlovede i en drukneulykke, og det bliver startskuddet til en ny karrierevej; hun bliver bedekvinde. Hun fortæller her om at være både den praktiske mor og partner, og samtidig være den sørgende kæreste der bliver revet rundt af og i sorg. Hun fortæller også om svære og gode beslutninger i tiden efter, at have Michael hjemme i stuen og om at have en fotomappe som sørgested.