Episodes
Den 4. december 1872 finder man skibet Mary Celeste drivende rundt i Atlanterhavet. Skibet har ingen skader og lasten er intakt, men det er fuldstændig mennesketomt.  Det er begyndelsen på ét af de største maritime mysterier nogensinde. Hvor var besætningen? Hvad var der sket ombord på Mary Celeste? Vi dykker ned i historien og teorierne om hvad der skete og hvorfor besætningen forsvandt sporløst. Var det et uheld? En forbrydelse? Eller var der noget helt andet på spil?
Published 12/19/21
En klovn og en brandmand går ind på en bar... Det lyder som begyndelsen på en (dårlig) vittighed, men det er faktisk begyndelsen på historien om, hvordan Toronto blev en mere moderne by med et rigtigt politi.  Det er en historie om cirkusklovne og brandmænd, om irske immigranter og konflikten mellem protestanter og katolikker, og en slåskamp der kom liiiiidt ud af kontrol. 
Published 12/12/21
Er I klar til at høre om en virkelig badass lady? Inger Merete Nordentoft var én af de mest fremtrædende kvinder i Danmark mellem 1930 og 1960. Hun var ligeretsforkæmper, politiker, skoleinspektør - og meget andet. Hun holdt stædigt fast i retten til at leve sit, som hun ville det, og ikke som samfundet forventede, bl.a. med ordene: "Det er ethvert voksent menneskes ret at leve sit liv efter sin overbevisning." Det er vise ord, som vi stadig skal huske den dag i dag. 
Published 12/05/21
Find din nathue frem, ryst halmmadrassen og smid rotten væk!  For du skal i seng med Historiepodcasten! I denne uge ser vi nærmere på, hvordan og hvor man sov i gamle dage (= før industrialiseringen) - og det var ikke for sarte sjæle!  
Published 11/23/21
BH'en er en beklædningsgenstand de fleste mennesker stifter bekendtskab. Nogle elsker den, andre hader den. Om det er fordi man har den på eller skal forsøge at åbne den.  Selvom den moderne BH kun er lidt over 100 år gammel, så er historien om hvordan kvinder (læs: samfundet) har håndteret bryster ældgammel. 
Published 11/07/21
*Dette er sidste afsnit af Røde Oktober, som er blevet ny-redigeret. Vi skal tale om alvorlige emner i dag. Et gådefuldt mord, racisme og en mystisk invitation, som bragte hundredvis af ghanesiske studerende til Moskva. Det er en tragisk og mørk historie, men også en virkelig underlig historie, som vi har gravet frem i denne uge.  
Published 11/04/21
Published 10/29/21
Okay, den var svær at finde en titel til. Men hvis du synes botanik, frøindsamling og en kæmpe frøbank lyder kedeligt, kan du godt tro om.  For i Rusland er intet kedeligt! Vi møder botanikkens svar på Indiana Jones, nazistiske biopirater og syrede sovjetiske idéer om genetik. 
Published 10/21/21
Vidste du, at Pepsi Cola var Sovjetunionens favoritsodavand? Nej vent! Et kapitalistisk produkt i Sovjet!? Åh jo, du læste rigtigt. I denne uge fortæller vi den skøre historie om Pepsi Colas indtog i Sovjetunionen - og hvordan det kortvarigt betød, at Pepsi blev verdens 6. største flådemagt.
Published 10/12/21
VI ER TILBAGE! OG det er Røde Oktober! Vi lægger stærkt ud med et afsnit om sex i Sovjetunionen. Spoiler alert: de havde sex. Men vidste I, at sex faktisk spillede en væsentlig rolle i revolutionens efterspil? Det handler om sex, men det handler også om kvindefrigørelse, kønsidentiteter og retten til egen krop. 
Published 10/03/21
Findes der noget bedre end en lille, lækker trope-ø med kridhvidt sand, turkisblåt vand og fine fugle? Og nåja, biologiske våben, radioaktivt affald og syre-spydende myrer? Nej vel?    Så pak kufferten og tag med på en fascinerende tur til Johnston Atollerne en lille ø-gruppe med en stor historie!
Published 04/15/21
Marie Marvingt er uden tvivl én af de mest utrolige personer, du aldrig har hørt om. Hun vandt alle medaljer i alle sportsgrene, fløj luftballon, var den første kvindelige kamppilot, opfinder -- og generel frygtløs badass.  Hvis du synes vidunderbørn er trælse, så tag en dyb indånding. 
Published 04/08/21
Indrøm det, du troede skak var megakedeligt (eller også synes du, det er et mægtigt spil). Men vidste du, at skak faktisk har en laaaaaang historie? Vi skal til Kina, Indien, middelalderens Europa og et smut forbi vikingerne, når vi dykker ned i historien om det oldgamle spil.
Published 03/18/21
I slutningen af februar 1893 bliver den 15-årige Volmer Sjøgren fundet død i sin seng på børnehjemmet Kana i København. Den tilkaldte læge noterer, at drengen er død af en blodprop, men snart begynder rygterne at sprede sig. Man siger, at børnehjemmets forstanderinde, Vilhelmine Møller, har haft et upassende forhold til den unge dreng - og rygterne vækker mistanke om mord. En chokerende sag tager nu sin begyndelse for sandheden om Volmers død er ikke den eneste hemmelighed, som Vilhelmine...
Published 03/11/21
Den 26. juni 1941 opfangede en tysk radiostation nogle mystiske radiosignaler. Herefter begyndte en intensiv jagt på det, som skulle vise sig at være ét at de største sovjetiske spionnetværk i Europa: Det Røde Orkester. 
Published 03/04/21
Hvordan ville du have det hvis du gravede tørv og pludselig fandt et moselig? I denne uge fortæller vi historien om Tollundmanden - måske Danmarks mest berømte moselig. Arkæologiens svar på Mona Lisa.  Og Marie brokker sig endnu engang over teorien om menneskeofringer. 
Published 02/25/21
Det her afsnit går ud til alle jer, som har lavet en bommert på arbejdet. Det var helt sikkert ikke lige så slemt, som de amerikanske piloter, der under en øvelse tabte en atombombe ned over en ganske almindelig familie. 
Published 02/18/21
Hvis du troede Als var et fredelig sted, kan du godt tro om!  Omkring 350 f.v.t. udspillede sig nemlig et voldsomt slag, som endte med, at store dele af den slagne hærs udstyr endte i en mose. Flere tusind år senere skulle det vise sig at blive et af de vigtigste fund overhovedet fra Danmarks oldtid. I denne uge skal vi snakke om Hjortspring-fundet. Det er det ældste fund, som vidner om sejlende krigere og organiserede hærstyrker i Danmark. Og så indeholder det fundet af Danmarks ældste...
Published 02/11/21
Corona-nedlukningen er forlænget igen. Mange af os kan snart fejre 1 års jubilæum på hjemmekontoret med minimal kontakt med andre mennesker. Det er svært og hårdt. Har nogen mon nogensinde haft det værre? Klip til Leonora Christina som sad fængslet i Blåtårn i 21 år, 9 måneder og 11 dage. 
Published 02/04/21
I dag skal vi snakke om en 50 cm høj fyr, som i 1620'erne tog det engelske hof med storm. Han blev dronningens yndling, kæmpede i den engelske borgerkrig, kæmpede en blodig duel og blev taget til fange af pirater TO gange. Hør den fantastiske historie om Lord Minimus aka Jeffrey Hudson, Dronningens Dværg.
Published 01/21/21
Hvad hvis vi fortæller jer, at der har været en kæmpe skov i Sønderjylland, fyldt med menneskeædende ulve og smuglere, som i dag er fuldstændig forsvundet? I denne uge undersøger vi legenden om Farrisskoven!
Published 01/14/21
Hvad ville du sige, hvis du fik tilbudt et job, hvor du kun skal udføre dit arbejde tre gange på 30 år. Til gengæld får du en super årsløn.  Så har vi et godt tilbud til dig! Bliv Danmarks Riges Skarpretter (bøddel)!  I dette afsnit snakker vi om den (næst)sidste statsautoriserede bøddel i Danmark. 
Published 01/07/21
Historiepodcasten ønsker alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår! I denne ekstra lange julespecial tager vi hul på historien om Disney. Fra de første idéer, kæmpe succeser til en nedtur, som virker helt uovervindelig.  For god ordens skyld: de øvrige dele af Disney-historien vil blive spredt som tryllestøv fra Klokkeblomsts tryllestav hen over resten af året. 
Published 12/29/20
Historien begynder med en ko i England og ender med at blive ét af de største gennembrud for folkesundheden. I denne uge snakker vi om, hvordan en modig læge i 1796 opdagede koppevaccinen og på den måde begyndte udryddelsen af én af verdenshistoriens værste sygdomme. Vi snakker også om vaccinemodstand, for selv i begyndelsen af 1800-tallet var der skepsis. Og ligesom i dag handlede modstanden om meget andet end bare vaccinen.
Published 12/15/20
Et sønderjysk Atlantis. En by, hvis indbyggere var blevet egoistiske og hovmodige. De havde vendt Gud ryggen. Og han straffede dem ved at sende en voldsom flodbølge, som skyllede hele byen og alle dens indbyggere i havet.  Legenden om byen Rungholt har en historisk kerne og indeholder en fortælling om én af de værste naturkatastrofer i historisk tid. I denne uge dykker vi ned i historien om Den Store Manddrukning og byen Rungholt, som forsvandt i 1362.
Published 12/08/20