Episode 27 - Den dag, Federal Reserve mistede kontrollen over renten
Listen now
Description
I sidste uge skød den såkaldte repo-rente i USA pludselig kraftigt i vejret, og i nogle timer mistede den amerikanske centralbank, Federal Reserve i realiteten kontrollen med renten i det amerikanske pengemarked. Det vakte selvsagt stor opmærksomhed blandt aktørerne i de globale finansielle markeder, og det var en mildest talt pinlig episode for den ellers mægtige og magtfulde amerikanske centralbank. Normalt siges det, at det er centralbanken, der bestemmer renten, men virkeligheden er mere kompliceret end som så. Hvad var det egentlig, der skete, og hvorfor var begivenheden vigtig for investorerne? Det taler Euroinvestors chefredaktør Lars Christensen med senioranalytiker i Danske Bank, Jens Nærvig Pedersen om i denne episode. I "Lars Christensens Verden" går økonom og chefredaktør på Euroinvestor, Lars Christensen bag om markedet i samtaler med professionelle markedsaktører, kommentatorer og økonomiske og finansielle forskere. Det handler om, hvad det i virkeligheden er, der driver de finansielle markeder. Det er ikke investeringsråd, men mottoet er, at den, der ved mest, tjener mest. Det leveres alt sammen med humor og kant. Lyt til 27. episode af "Lars Christensens Verden" her på siden, i iTunes eller der, hvor du normalt lytter til dine podcasts.
More Episodes
Er du urmenneske eller rationel investor, når det gælder dine investeringer? Livet på savannen og evolutionen lærte mennesket det helt basale: At løbe væk fra faren, når den truer, fordi alternativet var dødeligt. Vores instinkt er at gøre det samme på de finansielle markeder. Sådan lød det i...
Published 10/23/19
Published 10/23/19
xxx
Published 10/09/19