Mennesker og medier: Sexchikane-anklager fælder "Mr. News"
Listen now
Description
Han føler sig dømt i et "juridisk parallelsamfund" for 18 og 20 år gamle anklager om sexchikane og overgreb. Interview med den nu forhenværende TV2-vært Jes Dorph-Petersen om selv at komme på forsiden, om magtesløshed og om risiko for at #MeToo endnu en gang fuser ud. Medie-mistro: Journalister og fotografer fik smadret udstyr, da Trump-tilhængere onsdag stormede Kongressen i Washington. Deres tillid til "mainstream"-medier er i bund. Hvorfor? Det diskuterer Informations chefredaktør Rune Lykkeberg og Berlingskes udlandsredaktør Birgitte Borup. Nåede ikke toget: Tv-dokumentarist Jeppe Kirk kom for sent til lyntoget, der forulykkede på Storebæltsbroen 2. januar 2019. I denne uge stod han bag en DR-dokumentar om ulykken. Interview om at være usædvanlig tæt på historien, om at få overlevende til at medvirke og om at undgå tårevædet følelsesporno. Opvarmning til medieforhandlinger: Mere støtte til lokal- og regionalmedier, regulering af techgiganter og begrænsning af TV2-regioners aktivitet på nettet. Det er nogle af hovedpunkterne i nyt udspil fra de private medier. Louise Brincker, direktør i Danske Medier, uddyber. Stjerner skal sælge podcast: Mads Steffensen skal lave "monopol" for Podimo, Oprah Winfrey har kontrakt med Apple og Prince Harry skal styrke Spotify. Podcastleverandører går fra niche-business til storsatsninger på lyd. Skriv til [email protected]. Vært og producent: Kurt Strand.
More Episodes
Published 06/25/21
Når rigsretssagen mod Inger Støjberg begynder i dag, bliver det afgjort, om fem medier får lov til at sende direkte. Blandt andre Politiken, hvor chefredaktør Christian Jensen siger, at det er en sag med "åbenbar offentlig interesse". Modsat frygter Børsens nyhedsdirektør Nikolaj Sommer, at...
Published 06/25/21
Han sad med sit kamera kun 15 meter væk, da Christian Eriksen faldt om på banen i lørdags. Tog masser af billeder, men sendte kun få videre. Interview med fotograf Lars Rønbøg om etiske overvejelser, om konkurrencen med amatørernes smartphone-kameraer og om at kunne reflektere over det, der...
Published 06/18/21