Dancehall-genren har oplevet stor fremgang på den danske musikscene og radiohitlisterne de senere år. Kunstnere som Kesi, Gili, Sivas, Raske Penge, Topgunn, EaggerStunn og Klumben har alle været i tung rotation med hver deres variation af dancehall. Men sådan har det ikke altid været. Dancehall-genren er faktisk en rimelig ny opfindelse, når vi taler musikgenrer, især i Danmark, og dens rødder kan spores tilbage til Jamaica. Dancehall er en videreudvikling af reggaemusikken fra Jamaica, som opstod, da lokale musikere begyndte at spille deres sange på hjemmelavede højtalersystemer. De kaldte dem for sound systems, og de hjemmebyggede sound systems var mobile. På den måde kunne de rejse rundt på øen og spille op til dans. Festerne trak hurtigt flere hundrede mennesker, og dermed var dancehall født. Lyt her til den ikoniske, jamaicanske dancehallmusiker Wayne Smith med ‘Under Mi Sleng Teng’, som oprindeligt blev udgivet i 1985 og betegnes som den første egentlige dancehall-sang. 80’ernes danske dancehallJamaicansk inspireret musik ramte også Danmark i 80’erne, hvor især Laid Back og Gnags var bannerførere med de respektive hits ‘Sunshine Reggae’ og ‘Vilde kaniner’. Begge sange udkom på samme tid, hvor de jamaicanske musikere eksperimenterede med den nye dancehall-genre. De danske hits var dog langt mere poleret og velproduceret, end det som jamaicanerne spillede på deres sound systems. Moderne dansk dancehallDer skulle gå yderligere 20 år, før dancehall bed sig fast i det danske musiklandskab. Natasja og Bikstok Røgsystem var de første til at bryde igennem i radioen med dancehall-inspireret musik. Siden har det danske dancehall-miljø bevæget sig fra undergrunden og ind på hitlisterne. Med tiden har Klumben og Raske Penge, Kidd og Kesi været med til at skabe en  mere poppet retning for dancehall – det vi i dag kender som dansk dancehall. Hvor temaerne i reggae ofte er social ulighed og undertrykkelse, så kom dancehall i stedet til at handle om at score, og hvem der har det største sound system. Vi anbefaler, at du lytter til Kesis ‘Mamacita’, hvor beatet og lyrikkens tematik ikke adskiller sig særlig meget fra den gamle jamaicanske dancehall-stil.