NOGET VÆRRE LORT: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? (5:10)
Listen now
Description
Denne gang er der faktisk gået liiiidt lort i den. På vores rejse med sodavanden er vi nemlig nået til tyktarmen. Her bliver de allersidste ’besværlige’ kulhydrater (fibre) sakset i mindre dele. Ligesom lymfesystemet hiver den sidste væske ud. Og tilbage er der nærmest kun lort – plus ekstremt mange bakterier… Mens enzymer sakser kulhydraterne i din tolvfinger- og tyndtarm, ja så er det bakterier, der gør dét i tyktarmen. Det sker i en proces kaldet fermentering. Dvs. at tyktarmens bakterier sakser under anaerobe, dvs. iltfri forhold. Og det er lige præcis sådan, bl.a. smørsyrebakterierne gerne vil ha’ det. Det er nemlig dem, der sakser kulhydraterne til smørsyre. Hvilket du bare skal være super glad for! Smørsyre hjælper nemlig både dine epithelceller med at dele sig. Ligesom man regner med, at smørsyre hjælper dig mod at få kræft. Derfor er det altså rigtigt, når du får af vide, at du skal spise dine grøntsager – f.eks. gulerod, broccoli og selleri. Det er bl.a. fra dem, du får de her ‘besværlige’ kulhydrater. Som altså er dem, der bl.a. bliver til smørsyre. Men også meget mere om det i podcasten... Det var for øvrigt den danske forsker og anatom Bartholin, som opdagede  menneskets lymfekar.  Tjek evt. dette fantastiske og lidt uhyggelige billede fra 1650’erne – fra en obduktion af to forbrydere. De blev begge henrettet efter et måltid, så lymfesystemet var ekstra fedtholdigt. Som vanligt er podcasten produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Marie Breyen og Anja C. Andersen. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du vil nørde med det, så tjek denne YouTube, hvor hun fortæller om netop stjernestøv. Den er både produceret af Børne- & Undervisningsministeriet og super spændende! Ligesom hun på videnskabsår22.dk bl.a. har skrevet om kometer. Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  Mens H. K. H. Kronprinsen er protektor for hele Videnskabsår22; tak for det!
More Episodes
Tværkulturel neuropsykologi er en måde at møde mennesker, som de er. Dét og meget mere her med neuropsykolog Maria Ø. Som nævnt: læse mere om tværkulturel neuropsykologi  her på dansk. Og her på engelsk om: cross-cultural psychology, som er dets engelske navn. Plus link til:  kultur-psykologi i...
Published 09/09/23
Hermed lige en teaser podcast om: HVAD ER TVÆRKULTUREL NEUROPSYKOLOGI? Det er neuropsykolog Maria Ö, der fortæller.  Og den podcast kan du høre fra og med lørdag d. 9. september. Og ind til da så tjek: Hvad er neuropsykologi?  Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af...
Published 08/25/23