“Jeg har altid ønsket mig at være en lille bitte usynlig flue, som sad på væggen i mændenes omklædningsrum og lyttede til deres samtaler og det er præcis den følelse denne podcast giver mig, når jeg lytter til de 3 mænds tanker og følelser om dating livet. Og nope jeg er ikke en creep, -LYTTE og ikke se på, selvom der er tale om 3 pæne mænd!
Det er både sjovt, følsomt, nærværende, givende, ærligt og meget interessant at lytte til, på samme tid, og jeg får følelsen af, at de har det godt i hinandens nærvær. Det er naturligt og befriende at høre at de griner og det virker til at de er 3 gode mænd, med gode værdier.
Uanset om man er kvinde eller mand og hvilken alder man har, har man brug for at spejle sig i sine relationer. Når jeg lytter til podcasten oplever jeg spejling - hvilket giver mig en følelse af, at det jeg tænker og oplever er normalt. Og det er virkeligt rart i dating-verdenen, at opleve dybere refleksion fra mænd, som tør og helt naturligt og er gode til at sætte ord på deres tanker og følelser. Det er vildt at mærke at jeg efter hvert podcast sidder og reflekterer over deres tanker og oplevelser set i lyset af mit eget liv.
Så derfor et kæmpe High five herfra og efter min mening
er podcasten klart et lyt værd!”
Buchvardt via Apple Podcasts ·
Denmark ·
04/15/20