“1. afsnit var følsomt, berørende og oplysende. Afsnit 2 blev desværre sensationspræget, og værten får helt seriøst sin gæst til at erklære, at hun er taknemlig for, at hendes far dræbte hendes mor... for hvordan ville hendes liv ellers se ud i dag, når de havde et konfliktfyldt forhold (det kunne være endt i mange andre retninger end ved at mor bliver myrdet, just saying). Det er usmageligt.
I afsnit 3 står jeg helt af, når man kan høre værten snøfte sig igennem interviewet. Hvis du ikke kan lægge din egen historie til side, er det ikke din opgave at interviewe andre med lignende historier. Desuden bliver jeg provokeret af titlen “Ofrene”, som jo burde have været “De pårørende”, for det er jo i virkeligheden det, podcasten handler om, de pårørendes historie. De pårørende er ikke ofre her, det er deres kære, som mistede livet, og som podcasten altså ikke kun kredser om.
Og så kan man blive lidt træt af kritik af politiet, krisehjælp mv. for 20 år siden, det var altså også en anden tid. Fair at kritisere systemet for, hvad det var dengang med mangler, fejl osv., men læg vægt på, at sådan oplevede I systemet for årtier siden. Sådan er systemet ikke nødvendigvis i dag.”
Katrinekaj via Apple Podcasts ·
Denmark ·
04/22/21