Orientering: Fløjkrigen breder sig hos Dansk Folkeparti - 17. sep 2021
Listen now
Description
Der er på forhånd lagt op til ballade til weekendens årsmøde i Dansk Folkeparti. En magtkamp ruller sig ud i fuld offentlighed. Noget som tidligere var uhørt i partiet. Hvad er der sket? Vi får en analyse. Unge i bydelen Nordvest i København klarer sig langt bedre, end de selv tror. For selvom en stor del af de unge har travlt med at studere, passe fritidsjob og sportsaktiviteter, så oplever de selv, at de bor i bydel fyldt med unge bandekriminelle. De tror blandt andet, at det er ti gange mere almindeligt at være bandemedlem, end det er tilfældet. Men hvorfor har de så lave forventninger til sig selv og deres kammerater? Det tager en ny undersøgelse fat på, og den dykker vi ned i. Alvorlige syge patienter kan ikke få deres fysioterapi, selv om de er henvist af egen læge. Der er nemlig ikke penge nok i kommunekasserne. Sundhedsministeren blander sig nu og siger, at alle skal have deres behandling. Vi spørger Kommunernes Landsforening og Danske Fysioterapeuter, hvordan de vil leve op til ministerens forventninger. Australien går med i en ny forsvarsalliance med USA og Storbritannien og får blandt andet adgang til avanceret atom-ubåds-teknologi. Alliancen er rettet mod den stigende trussel fra Kina og repræsenterer et totalt skift i australsk sikkerhedspolitik, der hidtil har tilstræbt et fredeligt forhold til Kina. Vi ser nærmere på, hvad der har fået australierne til nu at vælge side, ligesom vi dykker ned i, hvorfor den nye alliance har gjort den franske udenrigsminister rasende og kalder det "en kniv i ryggen". For med den nye alliance taber Frankrig over 400 milliarder kroner og graver grøften mellem USA og de europæiske medlemmer af NATO endnu dybere. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering
More Episodes
Published 09/19/21
Der er brug for en europæisk forsvarsunion! Sådan lød ambitionen og ønsket fra EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tidligere på ugen. Orientering Europa zoomer ind på, hvilke forsvarssamarbejder der i forvejen er mellem EU-landene, hvordan en styrket forsvarsunion kunne se ud og...
Published 09/19/21
Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen. Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad.
Published 09/18/21