Orientering - 14. jul 2020
Listen now
Description
Det går rigtig dårligt med økonomien i Storbritannien. Efter de seneste måneders nedlukning, er den britiske økonomi skrumpet med en fjerdedel i forhold til februar, og alene på de tre forårsmåneder faldt økonomien med godt 19 procent. Den amerikanske fodboldklub Washington Redskins ændrer efter mange års kritik og pres fra bl.a. indianske aktivister navn. Og dermed skriver den sig ind i rækken af mange klubber, som har lagt indianske navne og maskotter bag sig. Mennesker på flugt i og på vej til Grækenland bliver nægtet deres mest basale rettigheder. Ifølge Læger Uden Grænser bliver alvorligt syge flygtninge sat på gaden uden økonomisk hjælp og uden adgang til sundhedsvæsnet. Dagens sommertema handler om den pressede lokaljournalistik: Snyd med kommunale tilskud, rod med byggetilladelser og for få hænder i den lokale børnehave. Det er nogle af de ting, som lokalpressen før i tiden dækkede flittigt. Men i takt med, at færre og færre læser de lokale aviser, forsvinder både journalister og medier fra de mindre byer rundt om i landet. Nogle steder i landet kan man endda begynde at snakke om såkaldte nyhedsørkner, hvor lokalnyhederne kun i meget ringe grad bliver formidlet. Men hvad er der sket med den lokale presse og, hvad skal der ske med den i fremtiden? Dagens vært er Brita Kvist, Tine Møller Sørensen redigerer www.dr.dk/orientering
More Episodes
Den helt almindelige dansker er en, der står op om morgenen, tager tøj på og kører på arbejde. Den helt almindelige dansker drikker helt almindelig kaffe med helt almindelig mælk og bekymrer sig om helt almindelige ting, som: hækken, der skal klippes, sommerferie med familien, hvor langt bilen...
Published 05/09/24
Published 05/09/24
Det indiske valg er netop begyndt, men resultatet får vi først til juni. For valghandlingen i Indien er et gigantisk logistisk projekt, hvor 970 mio. mennesker skal afgive deres stemme. Aldrig før i verdenshistorien har så mange vælgere stemt ved et demokratisk valg. Men på trods af valgets...
Published 05/06/24