Episodes
Det er nu ét år siden, at danskerne stemte SVM-flertallet ind på Christiansborg. Men hvilken betydning har det haft på dansk politik? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og politisk reporter Ida Meyer dykker i denne uges udgave af ”Christiansborg” ned i de tre nye blokke, der blev dannet efter valget. For hvordan er tilstanden lige hos de borgerlige, de røde og inde på den magtfulde midte?
Published 11/01/23
Han er i flere år blevet kaldt ”Venstres stærke mand”, og han har været partiets chefforhandler under den socialdemokratiske etpartiregering. Men hvem er egentlig Troels Lund Poulsen – manden, der nu har meldt sig som kandidat til den ledige formandspost i regeringspartiet Venstre? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og politisk reporter Ida Meyer tegner et analytisk portræt af Venstres næste høvding.
Published 10/25/23
Kritikken fra Vensters bagland tager til. For er Jakob Ellemann-Jensen den rigtige formand for regeringspartiet? Flere fra Venstre-baglandet har sværere og sværere ved at svare helt tydeligt på det spørgsmål, og det er dybt problematisk, siger Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne uges udgave af Christiansborg, hvor han sammen med politisk reporter, Mikkel Vie Jensen, dykker ned i de nye udfordringer, der tårner sig op for Ellemann.
Published 10/18/23
35 konkrete forslag til forandringer har regeringen nu præsenteret i et såkaldt ”kvalitetsprogram”. Men hvorfor har flertalsregeringen pludselig kastet sin kærlighed på folkeskolen? Det forsøger Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, sammen med politisk reporter Mikkel Vie Jensen at svare på i denne uges udgave af ”Christiansborg”.
Published 10/11/23
Mette Frederiksen og flertalsregeringen har kastet deres kærlighed på folkeskolen. Det var i hvert fald folkeskolen, der fyldte mest, da statsministeren åbnede Folketinget i denne uge. Hos Venstre og Jakob Ellemann-Jensen har det dog mere været den kommende CO2-afgift på landbruget, der har fyldt, og Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, undrer sig i denne uges udgave af ”Christiansborg” over, om Ellemann-Jensen overhovedet har styr på sit parti. Politisk reporter Mikkel Vie Jensen...
Published 10/04/23
I denne uge har regeringen, de faglige organisationer, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner for første gang kigget hinanden dybt i øjnene: Kan de blive enige om en ny trepartsaftale, som skal fordele tre milliarder kroner i ekstra løn til udvalgte faggrupper i den offentlige sektor? Ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, kommer der en aftale, men det helt store spørgsmål bliver, om regeringen får de ønskede resultater af de mange ekstra lønkroner? I denne uges udgave...
Published 09/27/23
De Radikales Martin Lidegaard kan vise sig som den redningskrans, der kan give Venstres Jakob Ellemann-Jensens nyt liv i V-formandskabet. Det mener Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne uges udgave af ”Christiansborg”, hvor han sammen med politisk reporter, Ida Meyer, analyserer Det Radikale Venstre under Lidegaards ledelse. Derudover ser de to politiske journalister nærmer på regeringens store slagnummer – den såkaldte frisættelse af den offentlige sektor. For er det...
Published 09/20/23
Mister Alternativet et af sine folketingsmedlemmer? Noget kunne tyde på det efter, DR har afsløret, at partiet er i kontant med en konfliktmægler, som skal rede trådene ud mellem Theresa Scavenius og resten af partiets folketingsgruppe. Men hvad betyder det for Alternativet? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver sit bud til politisk reporter Ida Meyer. De to vender også weekendens interview med De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen. Blev vi egentligt klogere på, hvad...
Published 09/13/23
Hvad sker der egentlig hos De Konservative? Avisen Danmarks politiske reporter, Mikkel Vie Jensen, har fulgt partiets deroute siden folketingsvalget, og han undrer sig: Hvordan kan Søren Pape Poulsen overleve som politisk leder for partiet? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, forsøger at give kollegaen og lytterne svaret i denne uges udgave af ”Christiansborg”- Avisen Danmarks politiske podcast. I podcasten vender de to journalister også et markant interview med klimaminister...
Published 09/07/23
Hvordan gik det, da Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen efter seks måneders sygemelding, et ministerskifte og adskillige udspil fra regeringen skulle stå ansigt til ansigt med partiets bagland? Avisen Danmarks politiske reporter, Ida Meyer, var i Odense, da V-formanden skød sin baglandsturne i gang, og hun leverer en stemningsrapport i denne uges udgave af ”Christiansborg”. Derudover bliver der også plads til, at Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, kommer med sin første...
Published 08/30/23
Han fyrer sin departementschef. Han smækker med døren til de gamle venner i blå blok, fordi han ”ikke vil hjem”. Han ”vil videre”. Og så skifter han pludselig rundt på ministerposterne. Hvad har Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, egentlig gang i? Dét forsøger Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og Ida Meyer, politisk reporter, at analysere sig frem til i denne uges udgave af ”Christiansborg”.
Published 08/23/23
Den politiske sæson blev skudt i gang med et stort interview med de tre partiledere fra regeringen – Socialdemokratiets Mette Frederiksen, Venstres Jakob Ellemann-Jensen og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen – i Berlingske. Men hvilket budskab havde de tre toppolitikere? Stort set kun en masse varm luft, hvis man spørger Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, som i denne udgave af Avisen Danmarks politiske podcast – ”Christiansborg” – sammen med politisk reporter Mikkel Vie Jensen...
Published 08/16/23
Både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har sat ild til dansk politik efter sommerferien. Løkke med sin lancering af regeringens planer om at forbyde koranafbrændinger og Ellemann-Jensen med sin undskyldning for at have givet urigtige oplysninger til Folketinget og kravet om en uvildig undersøgelse af forløbet om indkøb af et israelsk våbensystem. Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig sammen med politisk reporter Ida...
Published 08/09/23
Snart vender politikerne tilbage til Christiansborg efter sommerferien, og der venter dem ganske mange ting i den kommende politiske sæson. Finanslov, 2030-plan og CO2-skat er blot nogle af de ting, som politikerne med sikkerhed bliver nødt til at forholde sig til. Hør den fulde liste i denne udgave af Avisen Danmarks politiske podcast, hvor politisk redaktør Casper Dall sammen med politisk reporter Mikkel Vie Jensen kigger i krystalkuglen for det næste halve års tid i dansk politik.
Published 08/02/23
Tilbage i november smækkede Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, med døren til blå blok og senere trak han Venstre med ind i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet og Moderaterne. Men hvordan har de resterende borgerlige partier det uden Venstre? Det taler politisk redaktør Casper Dall og politisk reporter Ida Meyer om i denne særlige sommerudgave af Avisen Danmarks politiske podcast – Christiansborg.
Published 07/26/23
Den første politiske sæson i denne valgperiode er gået. Og det har været en sæson, hvor partierne i rød blok har skulle finde sig til rette uden Socialdemokratiet. Men hvordan er det gået for SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet? Det taler politisk redaktør Casper Dall om sammen med politisk reporter Ida Meyer i denne særlige sommerudgave af Avisen Danmarks politiske podcast – Christiansborg.
Published 07/19/23
Den første politiske sæson med det nye arbejdsfællesskab mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne er gået. Men hvordan er det første halve år egentlig gået for de tre partiledere, Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen? Er alt bare fryd og gammen, eller har vi oplevet de første gnidninger mellem det aparte trekløver? Det taler politisk redaktør Casper Dall med politisk reporter Ida Meyer om i denne særlige sommerudgave af Avisen Danmarks politiske podcast –...
Published 07/12/23
Norske Jens Stoltenberg er blevet forlænget som Nato-generalsekretær i yderligere 12 måneder, så det sætter en stopper for rygterne om Mette Frederiksens mulige kandidatur til at afløse ham - eller hvad? Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall og politisk reporter Mikkel Vie Jensen dykker i denne uge udgave af den politiske podcast - Christiansborg - ned i konsekvenserne for dansk politik af forlængelsen af Stoltenberg. Og så runder de to Christiansborg-nørder også det historisk store...
Published 07/05/23
Et hidsigt aftale-tempo har ramt Christiansborg op mod sommerferien. Den indtil videre største aftale er reformen af universiteterne, som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) kunne præsentere tirsdag. Men har regeringen fået det, som den gerne ville have det, når der lige pludselig er kommet mange flere partier med i den endelige aftale? Og hvad er det, De Radikale håber på at få ud af det, når de står uden for aftalen? Avisen Danmarks politiske podcast – Christiansborg –...
Published 06/28/23
Vi havde egentlig glemt alt om dem, men pludselig dukkede de op fra de slettedes rige: Mette Frederiksens sms’er fra periode, hvor minkskandalen udspillede sig. For ifølge BT var det måske muligt at vække sms’erne til live igen gennem det statslige wifi-net. Men nej, fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen måtte slukøret afvise de borgerlige partiers hedeste drøm. Men slår sms-skandalen slår i samarbejdet i arbejdsfællesskabet mellem regeringspartierne? Eller har Venstre-folkene helt...
Published 06/21/23
Avisen Danmarks politiske podcast - Christiansborg - er i denne uge rykket til Allinge på Bornholm, hvor årets Folkemøde traditionen tro finder sted. Men bliver der egentlig talt om andet end Mette Frederiksens mulige Nato-job? Er statsministeren stadig favoritten til at efterfølge norske Jens Stoltenberg som forsvarsalliancens generalsekretær? Eller er hun ved at rygcrawle på alle rygterne? Hele Avisen Danmarks politiske redaktion er på Folkemødet, så i dag kan du høre politisk redaktør...
Published 06/16/23
Statsminister Mette Frederiksen (S) har lige været på besøg hos USA’s præsident Joe Biden i Det Hvide Hus, og Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, var med. Men hvad fik statsministeren ud af besøget? Og hvad ligger der egentlig af litteratur på præsidentens arbejdsbog? Og hvad betyder de tiltagende rygter om statsministerens mulige nye job at betyde for dansk politik? Er Løkke ved at køre sig selv i stilling som ny statsminister? Spørgsmålene hober sig op efter endnu en vild uge...
Published 06/07/23
Var det sidste gang, statsminister Mette Frederiksen stod på Folketingets talerstol, da hun indledte afslutningsdebatten? Rygterne om hendes mulige afgang florerer, men ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, var der intet i statsministerens tale, der indikerede, at hun er på vej mod et internationalt topjob. Sammen med politisk reporter Mikkel Vie Jensen bliver regeringens nye forsvarsudspil også analyseret i denne uges udgave af ”Christiansborg” – Avisen Danmarks politiske...
Published 06/01/23
Vupti! Halvanden måned før de fleste forventer, at Nato-landene skal vælge en ny generalsekretær, skal Mette Frederiksen til møde hos Joe Biden i Det Hvide Hus. Er det mon tilfældigt? Er Mette Frederiksen til jobsamtale? Hun er en af de statsministre, som har ventet længst på et ansigt-til-ansigt-møde i Det Hvide Hus, og at der nu er kommet en dato i kalenderen, får naturligvis spekulationerne om Mette Frederiksens politiske fremtid til at eksplodere. Det vurderer Avisen Danmarks politiske...
Published 05/24/23
Hulubulu, Thomas Danielsen, hvor er du henne? Med en let omskrivning af sangtitlen til DR’s børneserie ”Da Lotte blev usynlig” kan titlen bruges på dansk politik lige nu – for hvor gemmer Venstres transportminister Thomas Danielsen sig egentlig i den aktuelle debat om vejafgifter for lastbiler og store demonstrationer rundt om i landet, hvor lastbiler blokerer for den almindelige trafik? Dét forsøger Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, at svare på i denne uges udgave af Avisen...
Published 05/17/23