Hvordan skal den klassiske boghandel overleve, når Amazon-ulven kommer?
Listen now
Description
Bogbranchen er i opbrud, de sociale medier ændrer forfatterrollen, og læserne er for længst også blevet lyttere. Men hvad sker der med den klassiske boghandel? Hvad skal en moderne boglade, der vil overleve, kunne byde på?  Det ser Bogfolk nærmere på i denne udgave, hvor chefen for Politikens Boghal, Dan Gildin Kragelund, har lagt vejen forbi studiet. Med sig har han både ambitiøse planer for Boghallen, når verden bliver mere normal igen, og en ordentlig portion boganbefalinger til den forestående sommer.   En af de aktører, enhver dansk boghandel er oppe imod, er Amazon.com. Om den trussel siger Kragelund:  »Vi har råbt 'Amazon-ulven kommer' i flere år, og den kommer lige om lidt, og vi skal kunne noget, ulven ikke kan.Vi vil ikke kunne konkurrere med bøger, der kan sælges halvt så billigt og kan leveres til din adresse inden for nogle timer, så vi skal kunne tilbyde noget Amazon - og Saxo - ikke kan. Hos os kan man røre ved bøger, man kan få kyndig faglig vejledning, man skal føle sig inspireret, når man går rundt i rummet. Vores kunder går ind for at blive inspireret. Vi skal kunne give dem mere end dét, de kommer efter«. Boghandler D.G. Kragelund kender i den grad sit publikum, og han har sjove ting at fortælle om den klassiske Politiken-kunde, for han har for længst afluret, hvad det er, de går efter. Og så er han overbevist om, at den personlige kuratering af bøger kan noget, som netboghandlernes algoritmer aldrig vil kunne levere. Et enkelt dyr har han også med i studiet. Det er en hamster. Og den har forbindelse til Thit Jensen.  
More Episodes
Published 04/27/24
Så blev det december, gaveræset er begyndt, men fortvivl ikke, for i denne udgave af ’Bogfolk’ får du en håndfuld gode råd fra et par garvede læsere. De to garvede læsere er Dan Gildin Kragelund, chef for Boghallen i Politikens Hus og Arnold Busck, og fra Politikens litteraturredaktør, Jes Stein...
Published 12/08/23
Louis Pio, Socialdemokratiets stifter flygtede til USA i 1877. Han tilbragt de næste sytten år i Amerika, hvor han i begyndelsen fortsatte arbejderkampen. Han døde af tyfus som 52 årig og havde i tiden inden været med i udviklingen af White City, som skulle være en by kun for hvide i...
Published 12/01/23