Med ’Skønne verden, hvor er du?’ er irske Sally Rooney aktuel med sin tredje roman om sin egen generation, og på Politiken har der nærmest været Rooney-feber. Allerede inden udgivelsen af den nye roman har vi bragt artikler og kommentarer, og anmeldelsen af romanen blev også udsat for en kommentar. Alle vil sutte på Rooney-bolsjet. Bogfolk bliver gæstet af Rooney-fan og forlagschef for oversat skønlitteratur på Politikens forlag Line Miller og litteraturkritiker Christian Johannes Idskov, som i Politikens bogsektion kaldte Rooney for foregangskvinde for en ny gruppe unge veluddannede forfattere, der skriver om deres småplagede universitets- og storbyliv. Han krydsede fingre for, at det ikke bliver den altdominerende tendens herhjemme, men det var før, han havde læst bogen. Nu anbefaler Idskov den, og han mener faktisk, at unge mænd kan lære meget af den måde, de unge taler med hinanden om blandt andet sex og begær. Hvad kan de så lære?: »Først og fremmest at man gennem samtalen kan komme hinanden nærmere. At det ikke behøver at være gennem tavshed eller overforsigtighed. Man kan ytre sit behov og sit begær gennem samtalen, og det, tror jeg, er fremmed for en hel del mænd«, siger Idskov. Vi når også forbi den seneste uges altdominerende diskussion i den litterære verden: Hvem kan anmelde Sally Rooney? For gennemsnitsalderen på de anmeldere, der har anmeldt 'Skønne verden, hvor er du?' er over 50. Burde det have været anderledes?