Nick Cave - 2. del (1994 - 2021): "Tabet af sønnen ledte ham i armene på sine fans på en måde, som ikke har sin lige noget sted"
Listen now
Description
Sidst vi forlod Nick Cave var med albummet ’Let Love In’ fra 1994, hvor han var blevet et stort undergrundnavn, men dog ikke større end at vi stort set kunne have ham for os selv. Det skulle dog ikke vare ved. For vi indleder anden del af vores portræt af den egensindige australier med hans helt store gennembrud – den noget overraskende duet med Kylie Minogue, ”Where the Wild Roses Grow” fra 1995. Den blev i 1997 fulgt op af succesalbummet ”Boatman’s Call”, der for alvor gjorde ham stueren, men også viste en ny intim side af både kunstneren og mennesket Nick Cave. Herefter lykkes det ham både at kvitte heroinen, finde sit livs kærlighed, flytte til det mondæne Brighton samt blive tvillingefar. Men heldigvis uden at blive sat og kedelig af den grund. Kunstnerisk rastløshed og en nærmest manisk arbejdsindsats har ført til en lang stribe albums med flere forskellige bands, endeløse turneer, et par bøger, to dokumentarfilm, filmmanuskripter samt en del soundtracks. Plus det løse. Tabet af sønnen Arthur i 2015 ledte Cave ind i armene på sine fans på en måde, som ikke har sin lige noget andet sted i populærkulturen. Hvad næste skridt bliver eller hvordan det kommer til at lyde, har vi heldigvis ingen anelse om. Det er netop dét, der gør Nick Cave til en så konstant fascinerende figur. Trackliste Nick Cave, Kylie Minogue & The Bad Seeds: Where the Wild Roses Grow (1995) Nick Cave, PJ Harvey & The Bad Seeds: Henry Lee (1996) Nick Cave & The Bad Seeds: People Ain’t No Good (1997) Nick Cave & The Bad Seeds: Far From Me (1997) Nick Cave & The Bad Seeds: Fifteen Feet of Pure White Snow (2001) Nick Cave & The Bad Seeds feat. Chris Bailey: Bring It On (2000) Nick Cave & The Bad Seeds: Nature Boy (2004) Nick Cave & The Bad Seeds: Breathless (2004) Grinderman: Go Tell the Woman (2007) Nick Cave & Warren Ellis: Song for Jesse (2007) Nick Cave & The Bad Seeds: Dig, Lazarus, Dig!!! (2008) Grinderman: Heathen Child (2010) Nick Cave & The Bad Seeds: Jubilee Street (2013) Nick Cave, Else Torp & The Bad Seeds: Distant Sky (2016) Nick Cave & The Bad Seeds: Ghosteen Speaks (2019)
More Episodes
Den mest indflydelsesrige person fra 1970ernes singer/songwriter-scene er Joni Mitchell. I kraft af bundløs musikalitet, uimodsigelig originalitet og ikke mindst afgrundsdyb foragt for konventioner, faste former og ”plejer”, har hun konsekvent hævet barren for sangskrivningskunsten. I denne...
Published 04/23/21
Som faste lyttere vil vide, startede den ene af værterne sin musikalske tilværelse som Glam-kid (den anden var kronisk skæv flipper). Så vi skal i aftenens afsnit tilbage til drengeværelserne i Kokkedal. Emnet er nemlig selveste Marc Bolan – den absoluttet frontfigur i bandet T. Rex, der satte...
Published 04/16/21
I denne ombæring af Rockhistorier havde vi sanger og sangskriveren Christian Hjelm i gæstestolen. Det var både skægt, underholdende og illuminerende, for han valgte at bruge lejligheden til at fortælle om sin musikalske rejse fra han som 4-årig forelskede sig i temaet til ’Bamses Billedbog’ til...
Published 04/09/21