Storytelling: Fortællinger fra det snavs og kaos, vi kalder livet
Listen now
Description
Da verden myldrer med bizarre eksistenser, sære skæbner og utallige eksempler på at virkeligheden overgår fantasien, hvorfor så ikke omsætte noget af det righoldige stof til sangkunst? Det er der masser af gode eksempler på, og nogle af de bedste præsenterer Rockhistorier i denne ombæring. Historierne er lige så forskellige som de syngende, men generelt med et tragisk anslag, selvom der også er blevet fundet plads til et par med en ’happy end’. Som for eksempel Dixie Chicks’ hit fra 1999, ”Goodbye Earl”, hvor Mary Anne hjælper med at ombringe Wandas voldelige mand Earl, for efterfølgende at få ham til at forsvinde. Helt. Det kalder vi en lykkelig slutning Men ellers – fortællinger om lejesoldater, fan-stalking, teenagegraviditeter og hekseforfølgelser, om selvmord og fængselsoprør, om at stikke af med firmakassen, om onde nonner og hævnende genfærd, om at komme frem i verden via prostitution og meget andet snavs fra det kaos, vi kalder livet. Rockhistorier kan rigtig godt lide en god historie godt fortalt, så her atten udsøgte eksempler på hvordan – og hvor galt – det kan gå. The Robins: Riot in Cell Block #9 (1954) Steve Earle: Copperhead Road (1988) The Divine Comedy: Lady of a Certain Age (2006) Bobbie Gentry: Fancy (1969) Niels Skousen: Heksen (2006) OBS! Grundet programmeringsbøf skal man spille nummeret ”Slaraffenland” for at høre ”Heksen” The Replacements: The Ledge (1987) 2Pac feat. Kimmy Hill: Mama's Just a Little Girl – KP’s Remix (2002) Roy Orbison: Southbound Jericho Parkway (1969) Joni Mitchell: Magdalene Laundries (1994) Richard Thompson: 1952 Vincent Black Lightning (1991) Dusty Springfield: Sandra (1978) New Order: Love Vigilantes (1985) Dixie Chicks: Goodbye Earl (1999) The Monkees: Mr. Webster (1967) Warren Zevon: Roland the Headless Thompson Gunner (1978) Eminem feat. Dido: Stan (2000) Cornelis Vreeswijk: Alices snaps (1973) The Handsome Family: After We Shot the Grizzly (2006)
More Episodes
Den mest indflydelsesrige person fra 1970ernes singer/songwriter-scene er Joni Mitchell. I kraft af bundløs musikalitet, uimodsigelig originalitet og ikke mindst afgrundsdyb foragt for konventioner, faste former og ”plejer”, har hun konsekvent hævet barren for sangskrivningskunsten. I denne...
Published 04/23/21
Som faste lyttere vil vide, startede den ene af værterne sin musikalske tilværelse som Glam-kid (den anden var kronisk skæv flipper). Så vi skal i aftenens afsnit tilbage til drengeværelserne i Kokkedal. Emnet er nemlig selveste Marc Bolan – den absoluttet frontfigur i bandet T. Rex, der satte...
Published 04/16/21
I denne ombæring af Rockhistorier havde vi sanger og sangskriveren Christian Hjelm i gæstestolen. Det var både skægt, underholdende og illuminerende, for han valgte at bruge lejligheden til at fortælle om sin musikalske rejse fra han som 4-årig forelskede sig i temaet til ’Bamses Billedbog’ til...
Published 04/09/21