Gæstebud med Dicte: Hele vejen fra Marvin Gaye til Eminem
Listen now
Description
Der er sjældent blevet grinet så meget i Rockhistorier, som da Dicte kom til gæstebud, for udover hendes musikalske talent og passion for den musik, hun elsker, er hun også virkelig sjov. Når der ikke blev grinet og talt i munden på hinanden, fortalte Dicte om sin medbragte playliste, der formede sig som hendes vej gennem musikken. Lige fra hendes mor spillede Marvin Gaye for hende, da hun lå i vuggen, til hun tredive år senere selv spillede Eminem for sin egen spæde datter. Dermed var cirklen sluttet, og to timer fløjet afsted. Dicte er aktuel med sit ottende soloalbum, Good as It Is, som i Rockhistoriers optik er et klokkeklart karrierehøjdepunkt. Også selvom det blev skabt under corona-nedlukningen ved at sende filer frem og tilbage mellem producer Jonas Struck, en lang række dygtige musikere og solisten selv. Hun kommer ud i mange hjørner, både som sangskriver og som vokalist, der er åbenlyst tale om det, der i firserne kaldtes indre nødvendighed, for her er noget på spil. Det er svært ikke at blive imponeret over Dictes evne til at bevare gejst, intensitet og nysgerrighed efter alle disse år. Det er næsten tredive år siden, Dicte pladedebuterede med gruppen Her Personal Pain, men det var da hun i 1994 sprang ud som solist med Between Any Four Walls, at hun blev rigtig interessant. Både den og efterfølgeren Voodoo Vibe var kommercielt succesfulde, og etablerede hende som et af 90ernes toneangivende navne, en udvikling der kulminerede med This Is Cool i 2000. Siden har hun opereret mere i det skjulte, ligesom der er blevet længere mellem udgivelserne, givetvis fordi hun i højere grad er albumkunstner end hitmager. Hun har endvidere indspillet et par duo-lp’er med Claus Hempler, er ophavskvinde til juleklassikeren ”Drømte mig en lille drøm”, og har medvirket i både film og teaterstykker. Dicte: Venom (2021) Marvin Gaye: I Heard it Through the Grapevine (1968) The Beatles: Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band (1967) Blondie: One Way or Another (1978) Michael Jackson: Don’t Stop till You Get Enough (1979) David Bowie: Scary Monsters (1980) Stevie Wonder: Master Blaster (1980) Eurythmics: It’s Alright (Baby’s Coming Back) (1985) Depeche Mode: Never Let Me Down Again (1987) Talk Talk: Myrrhman (1991) Electronic: Tighten up (1991) Massive Attack: Live with Me (2006) The The: Love Is Stronger than Death (1993) Missy Elliot: Rain (1997) Spain: Easy Lover (1999) The Tremolo Beer Gut: Diablo Mountains Sunrise (2000) Eminem: 3 a.m. (2009) Dicte featuring Teitur: Seasick (2021)
More Episodes
Den mest indflydelsesrige person fra 1970ernes singer/songwriter-scene er Joni Mitchell. I kraft af bundløs musikalitet, uimodsigelig originalitet og ikke mindst afgrundsdyb foragt for konventioner, faste former og ”plejer”, har hun konsekvent hævet barren for sangskrivningskunsten. I denne...
Published 04/23/21
Som faste lyttere vil vide, startede den ene af værterne sin musikalske tilværelse som Glam-kid (den anden var kronisk skæv flipper). Så vi skal i aftenens afsnit tilbage til drengeværelserne i Kokkedal. Emnet er nemlig selveste Marc Bolan – den absoluttet frontfigur i bandet T. Rex, der satte...
Published 04/16/21
I denne ombæring af Rockhistorier havde vi sanger og sangskriveren Christian Hjelm i gæstestolen. Det var både skægt, underholdende og illuminerende, for han valgte at bruge lejligheden til at fortælle om sin musikalske rejse fra han som 4-årig forelskede sig i temaet til ’Bamses Billedbog’ til...
Published 04/09/21