Sange om barndommen: Grundangst, skolegang og ballade er godt stof til sangskrivningen
Listen now
Description
Alle har prøvet det. At være barn, altså. For nogle den bedste tid i livet, for andre den værste – og for de fleste lidt af begge dele samt en hulens masse regnfulde dage, hvor tiden bare slæbte sig afsted. Hvordan det end vendes og drejes, er det de år, der former og påvirker os lige til, vi tjekker ud. Tilmed også en tid spækket med indtryk, oplevelser, venskaber, bøvl og ballade, grundangst, skolegang og førstegangserfaringer, så stof er der jo nok af. Litteraturen er da også fuld af bøger om barndommens land, og det skorter heller ikke på film om emnet. Derfor overraskede det os en smule, at det ikke ligefrem myldrer med sange om de formative år, men heldigvis var der nok gode af slagsen til at sammensætte en afvekslende og udfordrende spilleliste om emnet. Der blev plads til en stribe glade og positive sange om den vilde tid, men da det nu engang er Rockhistorier selvfølgelig også en pæn stak, som er triste og tragiske i anslaget. De to ældste er fra 1967, og de to nyeste er fra 2020, så et tidsmæssigt spænd på over 50 år. Genremæssigt både rock, pop, soul, singer/songwriter, dreampop, hiphop, indierock og meget andet, så bare spænd sikkerhedsbæltet, it’s gonna be a jumpy ride! Playliste: David Bowie: When I’m Five (John Peel’s ‘Top Gear’, 13.5.1968) The Byrds: Goin’ Back (1967) Bill Withers: Granma’s Hands (1971) Kim Larsen: Sommerregn (2003) Beach House: Childhood (2006) White Stripes: We’re Going to Be Friends (2001) Chance the Rapper feat. Death Cab for Cutie: Do You Remember (2019) Cher: Half Breed (1973) Pet Shop Boys: The Forgotten Child (2019) Stevie Wonder: I Wish (1976) The Mountain Goats: Dance Music (2005) Talking Heads: Happy Day (1977) Beck: Que’ Onda Guero (2005) Tom Waits: Kentucky Avenue (1978) Brittany Howard: Stay High (2020)
More Episodes
Den mest indflydelsesrige person fra 1970ernes singer/songwriter-scene er Joni Mitchell. I kraft af bundløs musikalitet, uimodsigelig originalitet og ikke mindst afgrundsdyb foragt for konventioner, faste former og ”plejer”, har hun konsekvent hævet barren for sangskrivningskunsten. I denne...
Published 04/23/21
Som faste lyttere vil vide, startede den ene af værterne sin musikalske tilværelse som Glam-kid (den anden var kronisk skæv flipper). Så vi skal i aftenens afsnit tilbage til drengeværelserne i Kokkedal. Emnet er nemlig selveste Marc Bolan – den absoluttet frontfigur i bandet T. Rex, der satte...
Published 04/16/21
I denne ombæring af Rockhistorier havde vi sanger og sangskriveren Christian Hjelm i gæstestolen. Det var både skægt, underholdende og illuminerende, for han valgte at bruge lejligheden til at fortælle om sin musikalske rejse fra han som 4-årig forelskede sig i temaet til ’Bamses Billedbog’ til...
Published 04/09/21