Episodes
Leonora Christina Skov er ikke til tag-selv-buffet – især ikke når det handler om lydbøger. Sammen med en stor gruppe af forfattere kæmper hun for bedre betaling, og hun prøver at sætte os ind i dilemmaerne. Sara Maria Franch Mærkedahl er nybagt forfatter og fortæller i sin bog om et langt liv med angst. Vi nåede ikke at skåle, så hvem de to gæster vælger at hæve glasset for, kan du se på Instagram! Vært: Rikke Dal Støttrup Medvært og producer: Caroline Højrup Heidemann Jingle: Joshua...
Published 11/10/23
Særudgave optaget i Operaen lørdag d. 28/10 til ALT for damernes årlige Guldknap-event. Mød tv-vært Janni Pedersen og livsstilsekspert Julia Lahme i en samtale om at føle sig røvlækker, overgangsalder som  et "hul i markedet" og at stå op imod kældermennesker. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Published 11/03/23
Ditte Hansens lavpunkt fra ugen, der gik, er, at hun er gået direkte i et internet-scam og har helt godtroende forsøgt at overføre 17.000 kroner til én, der IKKE var hendes søn. Louise Mieritz fortæller om, hvordan duoen brændte nallerne på at tale for meget om feminisme i markedsføringen af filmen "Ditte og Louise" og derfor måtte have medietræning inden "Dansegarderoben". De to er årets modtagere af ALT for damernes Søstersindspris, og det taler vi også en lillebitte smule om!   Vært:...
Published 11/03/23
Ellen Hillingsø elsker hunde, mens Sofie Lassen-Kahlke har været 10 år om at komme sig over sin hundeskræk, efter hendes søn blev skambidt som lille. Vi taler også om Britney Spears, der tager sin historie tilbage i sin nye bog, og Sofie, der brød igennem som teenageidol i Danmark cirka samtidig som Britney, fortæller om, hvordan hun undgik at blive ødelagt af opmærksomheden. Vi skåler også for de islandske kvinder, Helle Thorning-Schmidt og alle verdens mødre og døtre!   Vært: Rikke Dal...
Published 10/27/23
Christina Barré er stifter af et influencer-bureau og kunne godt tænke sig at få fingre i prins Christian. Anne Sofie Allarp jonglerer både Hamas/Israel-konflikten og sin nye brevkasse, hvori et af rådene lyder "du må give hende et barn". Vi runder også Topgunns nye sang, som nu mangler to linjer, fordi de nedgjorde den pige, han er dømt for vold imod. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Published 10/20/23
Christina Sander og Cecilie Schmeichel er begge influencere med børn og har gjort sig tanker om, hvorvidt børnene skal vises på Instagram eller ej. Vi diskuterer også omsorgsfeminisme vs. arbejdsmarkedsfeminisme, som Christina Sander kalder det, når hun argumenterer for, hvorfor øremærket barsel er dårlig for kvinder og hvorfor vi hellere skulle betales for at gå hjemme og tage os af børnene. Intens diskussion i studiet, men ingen tog skade under tilblivelsen af denne uges afsnit! Vært:...
Published 10/13/23
Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn, kvinderne bag Fries Before Guys-imperiet, er ugens gæster, og vi taler om nogle af de store følelser, der knytter sig til ønsket om at blive gravid, at være gravid og at blive mor. De to veninder fortæller om, hvordan det var at få hver sin positive graviditetstest på samme dag – og hvordan de håndterede, at Nanna alligevel ikke var gravid. Og så kommer de med et godt tip til, hvordan man bedst forlader et selskab uden at trække energien ud af det! ...
Published 10/06/23
Filmaktuelle Amanda Collin går i terapi og mediterer for at minde sig selv om, hvor ligegyldig hun er – og af den grund er hun ikke spændt på, hvordan folk tager imod storfilmen ”Bastarden”. Julie Ølgaard skåler for et lykkeligt øjeblik med familie og venner, og så diskuterer vi, om der er forskellige forventninger til, hvad der gør piger og drenge noget værd.  
Published 09/28/23
Dagens udgave af Skål Søster kan kaldes en international special, eftersom der er dobbelt op på TV2-korrespondenter i studiet. Eva Ravnbøl har netop udgivet kogebogen “Guds eget køkken” og med udgangspunkt i den, taler hun og Ulla Terkelsen om madtraditioner i Italien og Frankrig. Blandt andet kan du høre, hvorfor du altid skal gå efter restauranter med lysstofrør i lofterne og altid bør stole på en håndværkers kulinariske råd. Vært: Rikke Dal Støttrup Medvært og producer: Caroline Højrup...
Published 09/22/23
Sammen med Frida Brygmann og Mathilde Passer diskuterer vi spørgsmålet: Mødes modsætninger eller leger lige børn bedst? Det sker på baggrund af årets Gift Ved Første Blik, hvor vi er vilde med (de fleste) par i denne sæson. Vi runder også det spanske VM-kys, der i denne uge fik fodboldpræsidenten til at gå af, og desuden får vi et kig ind i Fridas indre, hvor der bor et helt spisebord fyldt med forskellige mennesker.   Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup...
Published 09/15/23
Sisse Sejr fortæller om sit legendariske “Sov godt, bitches”-exit fra “Forræder” og om at blive alt for fuld på Fanø-festival, hvor hun dog husker at have mødt dagens anden gæst, Mette Bluhme Rieck. Vi taler om den nye trend #lazygirljob, som går ud på at finde sig et velbetalt job, som man kan passe, samtidig med man nyder alt det vigtige i livet. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann Lyddesign: Joshua Lindemann
Published 09/08/23
Julie Steincke øver sig på sit livs sværeste rolle, mens Mille Gori tager sig tid til at gå, indtil hun ikke orker at gå mere. Vi diskuterer, om designer Søren Le Schmidts forudsigelse om, at der ikke længere er brug for dametøj- og herretøjsafdelinger, fordi vi alle skal gå i det samme tøj, holder stik - og hvorfor ikke. Vi taler også om en ny statistik, som både Julie og Mille er en del af: Der er nu flere danskere, der bor for sig selv, end mennesker, der bor sammen som par. Vært: Rikke...
Published 09/01/23
Vi har inviteret en lille gruppe trofaste lyttere ind på redaktionen til dagens optagelse med Michéle Bellaiche og Carolyne Kaddu Rasmussen. Vi taler om september-coveret af Vogue med retoucherede supermodeller, om hvad der sker, når man stopper med at spise sukker og så tager praktikanten en overraskende beslutning om at droppe TikTok.   Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann Lyddesign: Joshua Lindemann
Published 08/25/23
Nye tal viser, at de 15-årige aldrig har haft det værre, og Nanna Liljekvist genkender sig selv i historierne om den pressede ungdom. Cana Buttenschøn fortæller om de seneste to års rutjsetur i hendes liv, og så taler vi om, hvad Taylor Swift-fans betyder for verdensøkonomien.   Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann Lyddesign: Joshua Lindemann
Published 08/18/23
Nikkie og Laila fra Spice på P3 bringer det gode fredagshumør, når vi endevender Barbie-filmen, der både er blevet hyldet som et feministisk manifest, men også kritiseret for at være mandefjendsk. Vi taler også om sanger og kropspositivistisk forbillede, Lizzo, der nu af en gruppe ansatte bliver anklaget for krænkelser.   Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann Lyddesign: Joshua Lindemann  
Published 08/11/23
Sommerferien er forbi, men sommerstemningen varer længe endnu: Vi er taget på SmukFest og møder løvinderne Anne Stampe Olesen og Louise Herping - og Barbara Moleko kommer ræsende fra Randers for at være med! Vært: Rikke Dal Støttrup Producer: Josefine Stork
Published 08/04/23
Julie Kriegler er i studiet, og vi andre "Bachelorette"-aficionados kan endelig få stillet alle de spørgsmål, vi brænder inde med! Influencer og iværksætter Mette Marie Lei Lange er lige blevet gift for tredje gang (med den samme mand!), og alt i alt er dette sidste afsnit inden sommerferien en form for kærlighedsspecial.
Published 07/07/23
Julia Lahme har fået (endnu) en klage over at være for meget, men insisterer på ikke at lade sig begrænse af det. Emilia van Hauen har set de nye episoder af "And Just Like That", og hun hader dem... Vilde diskussioner i studiet på den sidste fredag i en hæsblæsende juni.   Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann Gæster: Julia Lahme og Emilia van Hauen Lyddesign: Joshua Lindemann
Published 06/30/23
Le Gammeltoft og Ida Auken er dagens gæster på ALT for damernes trappesten på Folkemødet i Allinge. Foran et veloplagt publikum taler vi om ugens højde- og lavpunkter og zoomer ind på, hvorfor der mangler kvinder i techbranchen og hvorfor verden bliver et dårligere sted af det! Afsnittet er lavet i samarbejdet med Digital Dogme. NB: Vi beklager den ustabile lydkvalitet.   GÆSTER: Le Gammeltoft og Ida Auken  EKSPERT: Mette Beck-Nielsen VÆRT: Rikke Dal Støttrup PRODUCER: Josefine Stork ...
Published 06/16/23
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og dokumentarist Nille Westh besøger ALT for damernes trappesten på Folkemødet i Allinge. Foran et veloplagt publikum taler vi om tiden som partileder og statsminister, om modstand og intriger, pailletter og glimmernegle og om (måske) at komme ud af sync med sig selv undervejs. GÆSTER: Helle Thorning-Schmidt og Nille Westh VÆRT: Rikke Dal Støttrup PRODUCER: Josefine Stork REDIGERING: Caroline Heidemann
Published 06/15/23
Annemette Voss og Jasmin Gabay er ugens gæster; den ene er ved at lave en ny bog, og den anden har lige udgivet en EP. De lever begge af influencing og tager os med i deres verden, hvor privatliv og business flyder sammen. Vi taler også om, at Samantha åbenbart er tilbage! Vært: Rikke Dal Støttrup Gæster: Annemette Voss og Jasmin Gabay Lyddesign: Joshua Lindemann Teknik: Susanne Knutzen
Published 06/09/23
Tv-vært Ditte Haue er nybagt mor og fødte sin søn ved et kejsersnit, som hun tager sig selv i at skamme sig over. Sammen med sangerinde og smykkedesigner Szhirley Rokahaim diskuterer hun, hvordan man bedst taler om fødsler uden at stigmatisere nogle. Vi runder også typerne, der ser video med lyd på i toget, og så spiller sangen "Eye of the Tiger" en vis rolle i dagens afsnit. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann Gæster: Ditte Haue og Szhirley Rokahaim ...
Published 06/02/23
Sanger og sangskriver Stine Bramsen er i tæt kontakt med sin cyklus og bruger derfor ingen prævention. Vi diskuterer også abortgrænser, og skuespiller Ditte Ylva åbner op om sine egen tanker om de aborter, hun har fået. Vi runder også The Bachelorettes og skåler for Tina Turner. Vært: Rikke Dal Støttrup Teknik: Susanne Knutzen Lyddesign: Joshua Lindemann
Published 05/26/23
Forfatter/journalist Nillou Zoey Johansen og sanger/sangskriver Anne Dorte Michelsen er gæster, og det viser sig, at vi hele tiden har sunget forkert med på ”Sig du ka’ li’ mig”! Anne Dorte deler gustne historier fra musikbranchen, og så får hun en idé til et nyt hit ”Op op op med PhotoShop”, da vi diskuterer Sport Illustrated’s nye forside med 81-årige Martha Stewart.  
Published 05/19/23
Det er blevet den sidste bededag, og det forsøger vi at få det bedste ud af i Skål Søster-studiet. Ditte Okman fortæller om dengang, hun måtte gemme sig for sin liderlige kollega på et hotelværelse, og Ann Lind Andersen mener, at vi godt helt kan droppe kram og kærlige hilsner på jobbet for at sikre, at vi ikke overskrider hinandens grænser. Vi taler også om Naja, der ikke er inviteret til studentergilder med sine klassekammerater. Værter: Rikke Dal Støttrup og Caroline Højrup Heidemann ...
Published 05/05/23