Episodes
Anne Herdorf bliver kendt fra den ene dag til den anden, da hun i 1987 vinder Dansk Melodi Grand Prix med "En lille melodi". Men livet som kendt har også en bagside. Da hun senere uddanner sig til sygeplejerske og bliver fyret fra sit job, falder hun i en dyb depression; en sygdom som forfølger hende den dag i dag. Hun længes fortsat efter at finde sin hylde i verden. Gæst: Anne Herdorf, sanger og sygeplejerske. Vært: Stine Rosengren.
Published 11/19/23
Karin Slot Christiansen dyrker jungiansk drømmeterapi og bruger drømmene som vejvisere. Hun har droppet sit prestigefyldt job som journalist og dokumentarist og helliget sig livsdrømmen om at blive forfatter. Nu er hun aktuel med sin anden roman, "Englen i havet", som blandt andet er inspireret af naturen, livet i almindelighed, hendes adgang til det kollektivt såvel som personligt ubevidste og egne livserfaringer. Gæst: Karin Slot Christiansen, forfatter. Vært: Stine Rosengren.
Published 11/12/23
Hanne-Vibeke Holst lever og ånder for historiefortælling. Når hun skriver en ny bog, isolerer hun sig i sommerhuset i op til tre år. Hun er vokset op med en alkoholiseret forfatter-far, som både skræmte og inspirerede hende. Hun har set hvad en kunstnerisk fortabelse kan føre til af storhed og fald. Derfor vender hun altid hjem, når isolationen i sommerhuset begynder at virke usund. Gæst: Hanne-Vibeke Holst, forfatter. Vært: Stine Rosengren.
Published 11/05/23
Politiker Alex Vanopslagh har kæmpet med stress og præstationsangst hele sit liv. I 2020 står han med et politisk fallitbo, som skal reddes ud af ilden samtidig med at kroppen skriger på hjælp. Fødderne brænder, hjernen føles tung og han er lyd og lysfølsom. Han føler en utilstrækkelighed i rollen som politisk leder af Liberal Alliance, og det er først da kroppen siger fra, at han forstår, hvor alvorlig situationen er. Gæst: Alex Vanopslagh, politisk leder af Liberal Alliance. Vært: Stine...
Published 10/29/23
Rosa Kildahl var ægget i kurven, som ikke lignede de andre. Hvor hendes søskende havde lyst hår, var hendes mørkt. Som 58-årig sætter Rosa stolen for døren og afkræver sine danske forældre svar, hvilket fører hende til Grønland. Da hun tidligt og uden varsel mister sin mand lærer livet hende, at ingenting skal udskydes til i morgen. Gæst: Rosa Kildahl, forfatter og foredragsholder. Vært: Stine Rosengren.
Published 10/22/23
Som adoptivbarn kæmpede Sigurd Barrett med mobning og følte sig ofte fravalgt. Musikken var en følgesvend og hans tilflugtssted. Men da han indenfor en periode af 3 uger mister begge sine forældre, dukker ensomheden igen op og han vender sin vrede mod Gud. Gæst: Sigurd Barrett, musiker og forfatter. Vært: Stine Rosengren.
Published 10/15/23
Josefine Ottesen bærer rundt på en jødisk familiefortælling som barn. Hun slæber frygten og flugten med ind i sit voksne liv, og er tæt på at videregive familiens traume til sin søn. Som forfatter frigør hun sig fra frygten og flygtigheden ved at skrive helte og heltinder frem i sine bøger. Vi kan ikke ændre på vores slægts historie, men vi kan skrive vores egen fortælling. Gæst: Josefine Ottesen, Fantasyforfatter. Vært: Stine Rosengren.
Published 10/08/23
Marianne Jelved kæmper i barndommen med sin generthed, men ender alligevel som toppolitiker med stor gennemslagskraft. Da hun går op ad trappen på Christiansborg i '87, føler hun et kæmpe ansvar. Da hun 35 år senere går ned ad trappen, føler hun sig tom. Vi runder håndtasken, hundesnoren, lærergerningen, og hvordan livet er uden Jan, Mariannes mand. Gæst: Marianne Jelved, tidl. lærer og politiker. Vært: Stine Rosengren. (Redigeret genudsendelse fra forrige søndag).
Published 10/01/23
Marianne Jelved kæmper i barndommen med sin generthed, men ender alligevel som toppolitiker med stor gennemslagskraft. Da hun går op ad trappen på Christiansborg i '87, føler hun et kæmpe ansvar. Da hun 35 år senere går ned ad trappen, føler hun sig tom. Vi runder håndtasken, hundesnoren, lærergerningen, og hvordan livet er uden Jan, Mariannes mand. Gæst: Marianne Jelved, tidl. lærer og politiker. Vært: Stine Rosengren.
Published 09/24/23
Jane Mylenberg har gennemgået en række store livsforandringer, fra tabet af sin søn og mand til en opsigelse som museumsdirektør efterfulgt af en brystkræftdiagnose. Livet er en gave, og sorgen er en del af livet, som vi skal turde tale om. Jane har fået lov til at være i livet. Det har hendes søn og mand ikke. Nu lever hun livet fuldt ud for dem begge. Gæst: Jane Mylenberg, afgående museumsdirektør, Enigma. Vært: Stine Rosengren.
Published 09/17/23
Hendes barndom var spækket med opera og historiefortælling, så hun faldt i teatergryden som helt lille, og fantasien blev hendes følgesvend. Nu kan hun se tilbage på sit første år som operachef på Det Kongelige Teater og på de både bevidste og ubevidste fordomme, som hver dag rammer kvinder som hende i lederstillinger. Gæst: Elisabeth Linton, operachef på Det Kongelige Teater. Vært: Stine Rosengren.
Published 09/10/23
DR pigekorets nye dirigent Charlotte Rowan gik fra at være en stille og indadvendt pige til en 'badass' kordirigent med høje ambitioner. Nu har hun landet sit drømmejob som DR Pigekorets nye dirigent. Med den danske sangskat er hun klar til at ramme tidsånden med nye formater og en social bevidsthed. Gæst: Charlotte Rowan, dirigent DR Pigekoret. Vært: Stine Rosengren.
Published 09/03/23
Ole Ryborg brænder for sit arbejde som EU-korrespondent, men de ekstreme arbejdstider og den heftige rejseaktivitet tærer på systemet. Han rapporterer fra Europas navle de fleste dage om året, men nogle gange må verden vente. De dage sidder Ole i en svensk skov og samler kræfter - og måske er der en elg der kigger forbi. Gæst: Ole Ryborg, EU-korrespondent. Vært: Stine Rosengren. (Sendt første gang 20. november 2022).
Published 08/27/23
Sørine Godtfredsen har sine meningers mod og trives fint med modstand. Som ung er hun anderledes end de andre, og i sine halvtredsere indleder hun sit livs første parforhold. Hun havde ellers altid set sig selv som et kronisk alene-menneske og troede ikke kærligheden nogensinde ville finde vej til hende. Gæst: Sørine Gotfredsen, præst og forfatter. Vært: Stine Rosengren. (Sendt første gang 4. juni).
Published 08/20/23
Benspænd har altid spillet en væsentlig rolle i Søren Kragh-Jacobsens liv, både de selvvalgte og de ufrivillige i form af alvorlig sygdom. I 2017 fik han en hjerneblødning og kunne i en lang periode ikke kende sig selv. Hjemme har hans kone Cæcilie sygdommen ALS på 10. år. Men kærlighed er ikke noget man bare pakker ned og stiller væk. Nu er han aktuel med albummet Tranedans, som handler om længsel, benspænd og en taknemmelighed over hvor stærk kærligheden egentlig er. Gæst: Søren...
Published 08/13/23
Hun kom aldrig ind på skuespilskolen, men var i mange år medlem af teatergruppen Dr Dante, hvor hun lærte det meste. Faktisk kørte både karrieren og livet i smør, indtil hun i en alder af 40 bliver væltet af sorgløshedens lette guldkaret. Hun havde brug for at stoppe op, trække stikket og starte forfra. 2. time af programmet fortæller Lotte Andersen om billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens karriere og kærlighed til ægtemanden Carl Nielsen. Gæst: Lotte Andersen, skuespiller. Vært: Stine...
Published 08/06/23
Han har sunget hele sit liv og følt sig fristet af en international sangerkarriere. Men alt har sin pris. Det er svært at arbejde med sit liv, når man er væk fra det i lange perioder. Den flotte medalje har en skyggefuld bagside og lykken kommer kun i glimt. Gæst: Johan Reuter, Operasanger. Vært: Stine Rosengren. (Sendt første gang 9. april).
Published 07/30/23
Hvordan er det at være Sussi uden Leo? Lige siden folkeskolen har musikken kittet Sussi og Leo sammen. De har fået hele Danmark til at danse på bordene. De er ikoniske og et fænomen. Nu er Leo væk, men Sussi insisterer på at leve livet fuldt ud. Også uden Leo. Gæst: Sussi Nielsen. Vært: Stine Rosengren. (Sendt første gang 23. april).
Published 07/23/23
Han gik ud af skolen som 14-årig for at spille trommer i radiojazzgruppen. Siden tog karrieren fart - både i den klassiske musik, som popstjerne, komponist og producer. Han har haft kvinderne, kontakterne og karrieren og rejst verden rundt, fået fire børn og levet livet i overhalingsbanen. Livet har lært ham, at hvis ikke du kan være tro mod dig selv, må du rejse dig og gå. Det gælder både i privatlivet og i musikken. Gæst: Kasper Winding, musiker, komponist og producer. Vært: Stine...
Published 07/16/23
Hun betegner sig selv som en blød kriger. Hun vokser op med kommunistiske værdier og tager gerne de ydre kampe, mens de indre er sværere at tage. Efter nogle heftige år på arbejdsmarkedet hvor hun opnår ekspertstatus indenfor fagområdet mobning, vælter læsset og en svær livskrise koster hende både job og parforhold. Gæst: Helle Rabøl Hansen, Mobbeforsker. Vært: Stine Rosengren. (Sendt første gang 5. februar).
Published 07/09/23
Knud Foldschack er vokset op med det ene ben i en velhavende skibsrederfamilie og det andet som forsømt børnehjemsbarn. I dag kæmper den tidligere hippie og kollektivist igennem 50 år for de svageste i samfundet, helt aktuelt for to syge børn og deres mor i Syrien. Vært: Stine Rosengren.
Published 07/02/23
Anne Dorte Michelsen er aktuel med et nyt album, som er skrevet fra et sted, hvor vreden, selvbebrejdelsen, uroen og skrøbeligheden bor. Men også et album, hvor hun finder fred med livet og de valg der fulgte med. Gæst: Anne Dorte Michelsen, sangskriver. Vært: Stine Rosengren.
Published 06/25/23
Michael Molin har igennem en barsk barndom og et barskt arbejdsliv i politiet været udsat for så voldsomme oplevelser, at han har udviklet PTSD. Med sin nye bog, PANSER og sit arbejde som terapeut arbejder han på, at det skal blive mere naturligt for mænd at "smide panseret" og snakke om deres følelser. Gæst: Michael Molin, psykoterapeut og tidligere politibetjent. Vært: Stine Rosengren.
Published 06/18/23
Cecilie Frøkjær har altid søgt midterbanen både i hendes interviews og i måden hun tilgår livet på. Hun ser en stor værdi i at åbne samtaler i stedet for at jagte konflikten. Som ung lider hun af præstationsangst, men værtskabet på Go'morgen Danmark bliver hendes redning. Nu står hun midt i livet og gør status med lige dele taknemmelighed og sårbarhed over egen dødelighed. Gæst: Cecilie Frøkjær, journalist. Vært: Stine Rosengren.
Published 06/11/23
Hannibal har aldrig haft store solistdrømme, men elsket at bakke andre op. En egenskab han har dyrket som far til fem børn, ægtefælle til tre kvinder og instrumentalist i et utal af musikalske konstellationer. På trods af prostatakræft er han fortsat aktiv som musiker, men har måtte se på sig selv med nye øjne efter sygdommen er blevet en del af hans liv. Gæst: Lars Hannibal, guitarist. Vært: Stine Rosengren.
Published 05/21/23