Tæt på Tænkepauser: TILLID
Listen now
Description
Den offentlige sektor er kolossal, skatterne er skyhøje, og de økonomiske incitamenter er svage. Alligevel hører danskerne til blandt verdens rigeste. Hvorfor? Internationalt kaldes det for den skandinaviske gåde. I denne Tæt på Tænkepauser er emnet Tillid. Vært og journalist Anne Kejser har besøg af Gert Tinggaard Svendsen, der er professor i komparativ politik ved Aarhus Universitet. Deres samtale om tillid sendes direkte fra museet Kongernes Jelling foran et publikum. Gert Tinggaard Svendsen har løst den skandinaviske gåde – og løsningen ligger i den tillid, vi danskere har til hinanden. Vi stoler på vores statslige skrankepaver og på vores pertentlige politi, vi stoler på, at en aftale er en aftale, og vi regner det som en selvfølge, at folk er pligtopfyldende. Vi sparer vagtværn, kontrakter, advokatsalærer, overvågning og meget andet. Kontrol er godt. Men tillid er bare billigere. Samtalen mellem forsker og journalist tager afsæt i Gert Tinggaard Svendsens bog ”Tillid”, der er en del af Aarhus Universitetsforlags bogserie ”Tænkepauser”. Undervejs vil de bevæge sig langt ud over bogens 60 sider – og som seer har du mulighed for at stille spørgsmål og komme helt tæt på. Se portræt af Gert Tinggaard Svendsen her.Gå ikke glip af en tænkepause Hvis du vil have en mail, når der kommer nye Tæt på Tænkerpauser, kan du tilmelde dig mailservice. Samme sted kan du også kan læse mere om "Tæt på Tænkepauser".
More Episodes
Tænkepause: Vand Vand er ikke en væske! Eller det vil sige, at det er det naturligvis, men det er mere præcist at beskrive vand som to væsker. Der er nok af overraskelser, når man dykker dybt ned i emnet vand sammen med professor Søren Rud Keiding. Og det er præcis hvad journalist Anne Kejser gør...
Published 11/17/21
Published 11/17/21
Professor Søren Rud Keiding forsker i vand, som vi alle kender som H2O. En unik forbindelse, der danner basis for liv og planter - og nok er det vigtigste molekyle i universet. I fritiden er Søren aktiv musiker - instrumentet er guitar, og stilen er jazz. Mød ham i dette miniportræt og i en...
Published 11/10/21