Techtopia 311: Tysk AI er for alle - også dig
Listen now
Description
Generativ AI er en understøttende teknologi som elektricitet, der gør andre teknologier mulige, og derfor bør den være tilgængelig for alle.Generativ AI skal være open source, for at offentligheden kan forstå, hvad algoritmerne gør. Desuden bør AI ikke ejes og kontrolleres af få private virksomheder. Den bør være tilgængelig til brug for den generelle offentlighed. Det er blot nogle af de punkter, som manden bag den tyske generative AI Stable Diffusion fremførte på konferencen DLD i München. Techtopia har mødt Björn Ommer, der er professor ved Ludwig Maximilian Universitet i München, hvor han leder forskningsgruppen for Computer Vision og Learning. Tidligere var han professor på matematik- og datalogiafdelingen på Heidelberg Universitet. Björn modtog sit diplom i datalogi fra Bonn Universitet og sin ph.d. fra ETH Zürich. Derefter var han postdoc ved UC Berkeley.Björns forskningsgruppe lærer computere at "se" - at forstå og lære af vores verden blot ved at iagttage den. Selvom sand billedforståelse stadig er et ambitiøst mål, har denne forskning allerede vist sin store transformative kraft: for nylig har gruppen offentliggjort en generativ AI kendt som "Stable Diffusion", som nu demokratiserer skabelsen af visuelt indhold og åbner nye retninger inden for kunst, medier, underholdning med mere.Links: Ommer Lab https://ommer-lab.com/research/latent-diffusion-models/ Stable Diffusion https://stable-diffusion-art.comDLDhttps://www.dld-conference.com/
More Episodes
I skyggen af Ruslands konflikt med Ukraine er der opstået nye perspektiver og stemmer, som udfordrer liberale samfund. I en tid med krig er ytringsfriheden og informationsfriheden under pres, og fjendtlige aktører arbejder aktivt på at skabe uro, underminere politisk beslutningstagning og svække...
Published 04/29/24
Smartphonen er måske tidens mest udskældte men også det mest udbredte apparat. Så tænk nu hvis vi i stedet for at doomscrolle os igennem timers videoskrammel kunne bruge telefonen til at slappe af, skrue ned for stress og opnå indsigt i os selv og vores mentale velvære. Den danske startup...
Published 04/22/24
Published 04/22/24