Uge 11: Robotter river hierarkier ned på din arbejdsplads. Transformator har været på robotmesse i Odense – hør om de nyeste trends
Listen now
Description
Vært: Henrik Heide Medvirkende: Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, Future Navigator Jakob Lyskjær, forretningsudvikler, Teknologisk Institut Trine Winther, kvalitetstekniker, Ropca Søren Pap-Tolstrup, adm. direktør, Gain & Co. Klip: Søren Rask Petersen Robotterne kommer! Fra at være et ildevarslende budskab om maskinernes fjendtlige overtagelse, er det med fremtidens demografiske udsigt til markante fald i befolkningstallet blevet et budskab om redning. I den seneste fremskrivning falder antallet af danskere nemlig fra de nuværende knap seks mio. til 2,5 mio. danskere i år 2100. Og regnestykket, der hedder færre hænder til flere opgaver, kræver nye kolleger. Det kræver robotter. Transformator har været til årets robotmesse i Odense for at se ind i en fremtid, hvor vi alle kommer til at arbejde sammen med robotter på den eller anden måde. Det kan være som en hjælpende, rullende hånd ude på lageret. Eller det kan være som hjælp til chefen med at holde styr på medarbejdernes vebefindende. På den måde vil robotterne ændre de enkelte job. Og de fleste af fremtidens job kender vi ikke engang endnu. Men de vil også rive hierarkierne ned på arbejdspladsen, fordi nyansatte og uerfarne medarbejdere med støtte fra AI lynhurtigt vil kunne tilegne sig kompetencer, som ældre kolleger har brugt årtier på at opbygge. Så vi tager fremtidsforskeren og robotterne i hånden og går en tur ind i fremtidens arbejdsmarked. Men vi skal også se, hvilke tendenser der lige nu gør sig gældende i den rivende udvikling af robotteknologi. Og vi skal på besøg hos en mand, der rejser verden rundt og hjælper virksomheder i gang med at få automatiseret produktionen. På meget menneskelig vis er det de samme interne forhindringer, han støder på alle steder. Links Snart kan du tale til din robot Begynd med det simple: En hurtig succes giver mod på flere cobots Firbenet robothund åbner ventiler hos Novo Nordisk: Mobile robotter vinder indpas Version2 Online briefing: Det store datatyveri fra Netcompany
More Episodes
Vært: Henrik Heide Medvirkende: Kristian Ranum Der er de parcelhusejere, som hopper på en af tidens mange annoncer for solcelle-batteripakkeløsninger til parcelhuset. Løsninger der lover intelligent styring af det hjemlige elforbrug, kort tilbagebetalingstid og store besparelser. Og så er...
Published 05/03/24
Published 05/03/24
Vært: Henrik Heide Medvirkende: Torben Sønderby, landmand innovationsgården Klink Er der en nød i klimakampen, der er rigtig svær at knække, så er det landbruget. Men der er ingen vej udenom. Så længe 34 procent af Danmarks klimagasudledninger fortsat stammer fra landbrugssektoren, skal der...
Published 04/26/24