Episodes
Forældrefremmedgørelse er et relativt nyt begreb, der ofte bliver nævnt, når man taler om problemer med samvær. Men hvad betyder det? Jeg har besøgt psykolog Line Holberg, der selv var offer for forældrefremmedgørelse som barn. Hun følte sig presset til at sige til sin far, at hendes mor slog hende, selv om det var løgn. I dag hjælper hun mødre og fædre, der har mistet kontakten til deres børn, fordi den anden forælder har vendt børnene imod dem. Hør hende fortælle om sin egen historie og...
Published 10/07/21
Skolerne er for alvor i gang efter sommerferien, og skolelærere og børn skal tilbringe masser af timer sammen i det nye skoleår. Det betyder også kontakt og samtaler mellem skolen og børnenes forældre. De samtaler kan blive komplicerede, hvis forældrene er skilt - og især, hvis deres samarbejde ikke fungerer. Jeg har været på besøg hos psykolog John Aasted Halse, der har skrevet bogen "Børn i skilsmisse - En guide til pædagoger og lærere". Han forklarer, hvordan børnene oplever skilsmissen,...
Published 08/18/21
Hvis du på en eller anden måde er involveret i en tvist om samvær med dine børn, eller du er pårørende og vidne til sager om samvær, så kender du måske til situationer, hvor den ene forælder opfører sig urimeligt. Ja måske ligefrem utilstedeligt eller ondskabsfuldt. Fornuften er helt forsvundet, og egoismen har taget over. Jeg er taget til Djursland for at besøge Berith Siegumfeldt, der er psykologisk rådgiver, foredragsholder og forfatter til bogen "Hjælp barnet ud af narcissistens magt - en...
Published 07/01/21
Anette Faye Jacobsen er seniorforsker hos Institut for menneskerettigheder. Hun står bag et notat, der peger på, at de lange sagsbehandlingstider i familieretssystemet kan være et brud på menneskerettighederne. Det er nemlig en menneskeret for både børn og voksne, at systemet støtter op om, at de har kontakt og ser hinanden. Hvis man ikke kan få samvær med sine børn, fordi systemet ligger ned, så har myndighederne et problem, forklarer hun. Lyt til min samtale om notatet med Anette, der...
Published 05/31/21
Det kan ofte være ganske deprimerende at følge med i debatter og sager på de sociale medier, hvor forældre er uenige om deres børn. For der er meget langt mellem de opløftende og lykkelige historier. Derfor blev jeg glad, da jeg læste Allan Schmidts positive opslag. Her skriver han om en episode, hvor han sidder og ser Disney Sjov sammen med sin datter og hendes mor. Noget der ville have været utænkeligt et halvt år forinden. Den glæde, han så hos sin datter, var så meget større, end den nu...
Published 05/01/21
Hvordan kommer du videre, når du ikke må se dit eget barn, fordi den anden forælder modarbejder? Kan du overhovedet tilgive den anden forælder? Og bør man tilgive? Er det for ens egen skyld eller for barnets? De spørgsmål taler jeg om med Rikke Juul, der er præst i Frihavnskirken på Østerbro i København. Vi kommer også ind på, at der ikke er nogen reklamationsret i livet. Man må lære at leve med omstændighederne og vælge livet til i stedet for at blive bitter og forsumpe. Desuden opfordrer...
Published 03/31/21
Thomas Guldberg Madsen flyttede 50 meter væk, da han og børnenes mor gik fra hinanden. Han ville være tæt på sin søn og datter. Men han fik frataget forældremyndigheden og blev reduceret til weekendfar, da Statsforvaltningen gav moderen lov til at flytte fra København til Fyn med børnene. Hans historie indgår i teaterstykket Noget om antihelte, som han har været med til at skrive og også selv medvirker i. Kom med til prøverne på forestillingen, og hør hvordan Thomas fik begrænset adgangen til...
Published 03/01/21
Jeppe Vingum Jørgensen kæmpede hårdt for at få lov til at se sin søn i en 7/7-ordning. Men han havde tabt på forhånd. Det fortalte flere advokater ham undervejs. Og de fik ret. Alligevel kom der hjælp fra en uventet kant, da hans svigerfar kom på banen. Lyt til Jeppes historie og hør bl.a., hvordan han fik en ekstra dags samvær med sin søn.
Published 02/01/21
Far er dum og ond, siger mor – og holder deres børn væk fra ham. Eller omvendt. Men uanset, hvilken forælder, der gør det, så skader det barnet. For når børn er tvunget til at holde med den ene forælder imod den anden, kan det betegnes som et overgreb, forklarer Per Schultz Jørgensen. Samværschikane og forældrefremmedgørelse, der betyder, at barnet ikke ser begge forældre, kan også have store konsekvenser langt ind i voksenlivet. Uden min datter har talt med Per Schultz Jørgensen, der er...
Published 12/18/20
Kan det betale sig at gå til politiet for at holde den anden forælder væk fra sine børn? Og bliver falske anklager i samværssager gennemskuet? Kingo er politimand. I dette afsnit fortæller han om sine mange års erfaringer med at behandle sager, hvor forældre anmelder hinanden og forsøger at misbruge politiet til at fremme deres sag i bl.a. Familieretshuset.
Published 12/03/20
Ida er bonusmor og ser fra sidelinjen, hvordan systemet har svært ved at tackle konflikter mellem hendes kæreste og hans datters mor. Til daglig arbejder hun som jurist og er rystet over, hvordan tingene foregår på familieretsområdet. En del af juraen, som hun ikke har beskæftiget sig med tidligere. Derfor har hun nu startet foreningen Hvor er far? for at sætte fokus på problemerne. Et af tiltagene er en demonstration på Christiansborg Slotsplads den 19. november på mændenes internationale...
Published 11/11/20
Josefine er et af de børn, der har mærket konsekvensen af, at have en far og mor i konflikt. Da de gik fra hinanden startede deres kamp om deres datter, og moderen anklagede hendes far for incest. Det blev beskrevet i dokumentarudsendelsen Farvel Far, der blev sendt på DR1 i 1999. Den viser bl.a. skjulte optagelser af overvåget samvær mellem far og datter i forbindelse med en børnesagkyndig undersøgelse, hvor konklusionen ikke stemmer overens med det, man ser på optagelserne. Undersøgelsen...
Published 10/19/20
Forestil dig at gå hjem fra dit job med ondt i maven næsten hver dag, fordi forholdene er ufleksible, og presset er så stort, at der slet ikke er tid til at forberede sig og til at løse opgaverne ordentligt. Tænk, hvis din nærmeste leder siger til dig, at du skal springe over, hvor gærdet er lavest, fordi sagerne bare skal afsluttes hurtigst muligt. Og forestil dig så, at det er børn og forældres skæbner, du afgør under de forhold. Sådan var arbejdslivet for Ann Lindgård, da hun var ansat i...
Published 09/23/20
Når Conny Rytter samler familien i sit hjem i Silkeborg, sidder der ikke så mange omkring spisebordet, som der plejede. To af hendes børnebørn er ikke med, og hun har ikke set dem i halvandet år. Det gør hende både trist og frustreret. Når forældre er i konflikt, rammer det ikke kun børnene og de to forældre. Det rammer hele familien, og mange bedsteforældre må derfor også undvære deres børnebørn. Hør en farmor fortælle sin historie.
Published 09/04/20
Alle fire børn har fået børstet tænder, der er læst godnathistorier, og det er sengetid. Men de er helt oppe at køre og fægter med sværd, og de hører slet ikke efter. Ebbe hæver stemmen flere gange, men ingen af børnene vil i seng. Hvad der efterfølgende sker, fortryder han i dag. Episoden har betydet, at han ikke ser sine to ældste sønner. Hør Ebbes historie, der har fået ham til at miste tiltroen til systemet.
Published 07/11/20
Henrik boede sammen med sine to døtre, indtil de var syv og otte år gamle. Men hans hverdag og liv blev forandret for altid, da Statsforvaltningen suspenderede hans samvær med pigerne. I dag er det tre år siden, han har set dem. Hør Henrik fortælle om sin langstrakte kamp for at få genetableret kontakten med sine døtre. Og om den episode, som den ene datter gik hjem og fortalte om til sin mor. Den episode, der startede det hele.
Published 06/19/20
Minutterne gik, og Palle Ladefoged blev stadig mere nervøs. Hans ældste søn, Vagn, var ikke dukket op i kirken. Barnets mor havde endnu ikke været forbi for at aflevere ham, som de havde aftalt. Palles andet barn, der er også er Vagns lillebror, skulle døbes. Men hvor var Vagn? Hvor blev de af? Hør Palles lange kamp for at se sin søn.
Published 05/23/20
Forestil dig, at din kæreste er gravid. Maven vokser. I skal have et barn sammen. Tror du. For pludselig en dag kommer hun og siger til dig, at hun har fået en anden kæreste. Han skal være far til barnet i stedet for dig, siger hun. Han skriver ovenikøbet under på det, så du ikke får mulighed for at blive registreret som far. Det oplevede Henrik Smit. Han har aldrig mødt sin datter, men han ved, at hun hedder Vigga. Hør ham fortælle den vanvittige historie. Han fortæller også, hvordan han fik...
Published 04/30/20
Carstens hustru tog børnene fra ham, da de blev skilt. Han havde håbet på hjælp fra Statsforvaltningen, men den kunne ikke gennemføre samvær. Han mistede kontakten til sine to døtre, og i dag kender han dem stort set ikke. Han ved ikke hvordan deres liv har udviklet sig, og hvilke mennesker, de er blevet. Hør ham fortælle om den frustrerende mangel på hjælp, savnet, smerten og håbet om en dag at få et normalt forhold til sine piger.
Published 04/15/20
Kom med til Mandecentret i København, hvor forstander Christina Kirkegaard fortæller, hvordan man som forælder - og måske mest som mand - tackler skilsmisser og situationer med konflikt mellem forældre om børnene. Hvordan reagerer man i en krise? På hvilke måder kan et krisecenter hjælpe? Og hvordan kommer man videre?
Published 03/28/20
Lige siden jeg så dokumentaren, Børn under jorden på DR1 i 2016, har jeg haft lyst til at møde Rico Markussen. Han har oplevet noget af det mest ekstreme, man kan opleve ved en konflikt mellem to forældre. Derfor er jeg taget til Nordjylland for at tale med manden, der ufrivilligt blev danmarkskendt, da hans hustru bortførte deres tre børn til udlandet – mens det hele blev filmet. Hør, hvordan Rico ser på hele sagen i dag.
Published 03/27/20
Denne podcastserie handler om forældre i konflikt om deres børn. I dette første afsnit kan du høre om min kamp for at se min datter. Mit navn er Anders Wendt Jensen, og jeg har skrevet bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær. Jeg har endnu aldrig set hende, fordi hendes mor har modsat sig, og fordi myndighederne ikke magter at få barnets mor til at udlevere vores datter til samvær. Lyt og få hele historien her. Du kan også købe min bog på saxo.com. Formålet med min podcastserie er...
Published 03/05/20