Lektion 2: Når din vane træffer valg for dig
Listen now
Description
I DENNE LEKTION: Lær at mærke dine vaneimpulser og at opdage når din vane træffer valg for dig. I forrige lektion lærte du at du ikke skal stirre dig blind på den adfærd du gerne vil ændre, selvom den er lige for næsen af dig og derfor meget let at få øje på, men at du i stedet skulle begynde at undersøge den situation din adfærd opstår i. Og altså se på hele vanemønstret. Din vane har nemlig altid til formål at hjælpe dig igennem en eller anden situation. Og det er derfor situationen, der er nøglen til at forstå vanen.  I dag skal vi zoome endnu tættere ind på vanen og have det mentale mikroskop frem. Vi skal nemlig dykke ned i dine vaneimpulser – altså i de følelser og tanker, som opstår i dig, netop i den brøkdel af et sekund hvor du opdager at du er kommet i en situation du har været i før. Og hvor din vane altså prøver at få dig til at gentage den vaneadfærd, der plejer at virke i den slags situationer. Vi skal altså undersøge den måde du træffer dine ubevidste valg på. Dette er anden lektion på Vaneinstituttet, hvor du får besvaret de spørgsmål, du aldrig har stillet om vaner. For at kunne ændre dine vaner, må du nemlig forstå dem. forstå hvorfor du egentlig har vaner og hvornår de optræder i dit liv. Vaner er ikke en tilfældig adfærd der dukker op. De er indlærte adfærdsmønstre, der giver rigtig god mening, når du kender mekanismerne og psykologien bag. Og det er netop første skridt på din rejse imod en større vanebevidsthed og en større frihed i dit liv. Vaneinstituttet er en podcast med adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen. Det er også en podcast der handler om psykologi, adfærd og vaner. Dette første semester består af 10 lektioner, som lærer dig at forstå, analysere og ændre dine vaner. Podcasten er designet til at blive lyttet fra første til sidste lektion og de enkelte lektioner - eller episoder, er designet til at blive hørt igen og igen. Du kan læse mere om mig på virkeligheden.dk Hvis du vil indskrives på instituttet, kan du blive det på Vaneinstituttet.dk. Her kan du også stille spørgsmål - og du får altid svar. Jeg glæder mig til at fortsætte rejsen med dig.  Jeg tror på dig. Anders
More Episodes
Denne episode handler  også om vaner og træning. Hvornår i forløbet begynder folk typisk at falde fra deres træningsforløb - og hvorfor? Og hvilke gode grunde til at springe træningen over, kan du forvente at "Kreativ Afdeling" begynder at give dig? I denne lektion prøver jeg at selv klæde mig...
Published 04/26/24
Published 04/26/24
Denne lektion er dedikeret til dig der har prøvet at komme i gang med at træne i årevis - uden at lykkes. Du ved hvem du er. Men den kan også høres af dig, der bare har prøvet at opbygge en ny vane, uden held. I denne lektion får du det bedste råd du kommer til at få i langt tid. Rådet er: at...
Published 03/19/24