#20 - Mikkel - Manden med det usynlige panser
Listen now
Description
Mikkel er en erfaren kampsoldat med tre udsendelser i bagagen. Han har været to gange til Kosovo og en gang til Afghanistan. Turen til Afghanistan var på hold 9 - et af de hold, der var allerhårdest ramt af tab, havde flest sårede og mange repatrierede grundet den store fysiske og psykiske belastning. Vores vært har taget turen til Søborg, hvor Mikkel i dag har kontor i regi af sin egen virksomhed "Normark Defence". Her møder han en smilende Mikkel, der tager imod med åbne arme og sludren går lystigt lige indtil der bliver tændt for optageren. Her er det som om Mikkel ændrer sig - og tager et usynligt panser på - måske for at beskytte sig selv eller andre mod de ting, som han oplevede under sin udsendelse til Afghanistan. Mikkel fortæller ærligt og nøgternt om sine 14 år i uniformen - og om den "lange vej” igennem forsvaret, hvor han har været udsendt på alle tre niveauer; konstabel, sergent og officer. Alle udsendelserne har være særlige på hver sin vis, men det er uden tvivl turen til Afghanistan, der har sat sig dybest i erindringen. Her var han udsendt som panserinfantarist (PNINF) og var derfor helt ude ved fronten på godt og ondt. Tiden i forsvaret har været en stor del af hans identitet,og er det stadig den dag i dag. I dag er han selvstændig erhvervsdrivende og arbejder indenfor forsvarsindustrien og dagligt benytter sig af de erfaringer, som han har fra sin tid i forsvaret – herunder også læringen fra sine udsendelser. Podcasten er produceret af Ugly Fruit Productions i samarbejde med Veterankortet.dk og Udsendt Af Danmark og med støtte fra Salling Fondene. Musikken er produceret af Mikkel Povlsen og du finder mere med ham på Soundcloud
More Episodes
I denne episode møder du Kim Andersen, hvis barndom lignede de flestes. Den var tryg, stabil og som de fleste drenge var soldater og røvere en fast del af frikvarteret i Folkeskolen. For Kims familie er Forsvaret ikke fremmed terræn, og ligesom dem trådte han ind i denne verden som værnepligtig....
Published 10/27/23
Published 10/27/23
I denne episode er det ikke historien der er i centrum - i stedet er det den danske veteranindsats. Jeg ved, at den danske veteranindsats er nået milevidt siden dengang hvor det nærmest var utopisk at tale om følelser - dengang hvor danske soldater efter endt udsendelse på Balkan i et...
Published 08/17/23