I dag har jeg besøg af Haidar Ansari, som udgav sin første digtsamling, Institutionaliseret, tidligere i år – og jeg glæder mig til samtalen, for jeg føler mig lidt forbundet med Haidar. Vi er begge to vrede unge mænd, der er født ind i underklassen og ikke har de rigtige kulturelle koder siddende på rygraden. Så det skal vi snakke om. Og så skal vi tale om homofobi og frygten for den identitetspolitiske venstrefløj, der ligger 100km til venstre for Ø, og som muligvis lytter med, og som muligvis også vil være ekstremt opmærksomme på, hvordan vi taler til hinanden og reproducerer en masse fordomme – altså om jeg udtaler mig racistisk og Haidar homofobisk.I dag starter vi med, at Haidar læser et stykke fra mit manifest op, som har ramt noget i ham.