Vildt Naturligt: Stjernekiggeri for amatører
Listen now
Description
Du behøver ikke et hundedyrt teleskop for at se på stjerner og planeter. En almindelig fuglekikkert og en sikker hånd kan bringe Mars' orangerøde omrids og Jupiters måner ned på nethinden. Hvis du peger kikkerten i den rigtige retning, kan du endda se ind i fortiden på lys fra en anden galakse, som har været på vej hertil i millioner af år. I en ny guidebog med praktiske fif gør astronørderne Anja C. Andersen og Sune Hermit stjernehimlen lettilgængelig for alle. Sæsonen begynder nu, hvor de lyse nætter går på hæld, samtidig med at temperaturerne stadig gør det behageligt at være ude om aftenen og natten. Gæster: Anja C. Andersen, astronom og astrofysiker, professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Sune Hermit, astronom, astrofotograf og ph.d. i astrofysik. Sammen er de forfattere til bogen "Stjernehimlen - 50 ting, du kan se med en almindelig kikkert". Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]
More Episodes
Edderkopper har vidt forskellige strategier for overlevelse. Derfor er deres udvikling oplagt at studere, hvis man vil forstå arters evolution. Hvorfor er nogle edderkopper sociale, mens andre er det stik modsatte? Hvorfor kan indavl nogle gange være en god idé, når det i andre tilfælde er den...
Published 10/10/22
Verdens største rumteleskop forkæler os for tiden med det ene spektakulære billede efter det andet. Fra udsigtsposten halvanden millioner kilometer fra jorden har James Webb-teleskopet siden opsendelsen i fjor ringet hjem med sensationelle fotos af planetdetaljer, stjernetåger og fjerne galakser....
Published 10/03/22
Published 10/03/22