Vildt Naturligt: Parasitter - de gode, de onde og de udspekulerede
Listen now
Description
Tanken om orm, der lever inde i dig i årevis og lægger hundredtusindvis af æg, er jævnt klam. Men parasitter som piskeorm, spolorm, bændelorm, malaria, lus og mange andre giver et fascinerende indblik i snedige tricks til at overleve som art. Mens vi prøver at finde midler mod vores egne og husdyrenes parasitter, kan vi måske aflure indtrængernes skumle metoder og selv bruge dem i ny medicin - fx mod fedme? Johan og Vicky får besøg af en af Danmarks førende parasiteksperter, som ikke går af vejen for at bruge sin egen krop som levende laboratorium. Sammen med et par tusinde kolleger fra hele verden er han i den kommende tid med på verdens største videnskabelige parasitkonference (ICOPA 2022), som for første gang bliver holdt i Danmark. Vildt Naturligt tyvstarter og ser på tendenser på området. Gæst: Professor og parasitekspert Peter Lindberg Nejsum, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]
More Episodes
Edderkopper har vidt forskellige strategier for overlevelse. Derfor er deres udvikling oplagt at studere, hvis man vil forstå arters evolution. Hvorfor er nogle edderkopper sociale, mens andre er det stik modsatte? Hvorfor kan indavl nogle gange være en god idé, når det i andre tilfælde er den...
Published 10/10/22
Verdens største rumteleskop forkæler os for tiden med det ene spektakulære billede efter det andet. Fra udsigtsposten halvanden millioner kilometer fra jorden har James Webb-teleskopet siden opsendelsen i fjor ringet hjem med sensationelle fotos af planetdetaljer, stjernetåger og fjerne galakser....
Published 10/03/22
Published 10/03/22