Vores opfattelse af, hvad køn er, og hvor det sidder, har udviklet sig igennem historien. Fra at det mandlige køn var det 'rigtige' og mest udviklede køn med kvinden som en underudviklet kopi, til at de to køn med kvindefrigørelsen er blevet sidestillet. Nu om dage kan køn opfattes som en social konstruktion frem for en fysisk kendsgerning, i hvert fald hvis man spørger teoretikere inden for det begreb, der hedder queer. Her er det dine forældre, pædagoger og lærere som er skyld i din...

EU's ledere er lammet når det kommer til at tage en endegyldig beslutning om, hvad der skal gøres for de mange syriske flygtninge. Svaret er i følge den danske regering og de danske nødhjælpsorganisationer, at vi skal hjælpe i nærområderne. Men hvordan virker det når vi faktisk hjælper i nærområdet? Under krisen er det blevet tydeligt, at landenes værn imod yderligere tilspidsning ikke er at rykke tættere sammen, men at skrue tiden tilbage til en fortid med større national selvbestemmelse....

Siden tidernes morgen har mennesket været optaget af universet og det liv, der måske findes uden for jordens atmosfære. Hvis vi en dag stod ansigt til ansigt med et rumvæsen, ville hele vores livsopfattelse lige pludselig være til diskussion. Ikke desto mindre handler meget af det ypperste videnskaben har udviklet, nemlig rumforskningen om at spille med musklerne og måske udvinde ressourcer, som vi mangler på jorden. Fremtidens rumrejser kan meget vel være delt mellem at være en slags...

Vi finder sammen med dem, der ligner os selv. Det kan være fysisk, ideologisk og religiøst. Når vi danner grupper, lukker vi per automatik nogen uden for gruppen. Men går det så ud over samfundets sammenhængskraft, når nye etniciteten og kulturer blander sig med de oprindelige? Det er et spørgsmål, der er værd at stille i en verden, hvor antallet af mennesker på kloden vokser og vokser og flere end 60 millioner mennesker på verdensplan er på flugt. Den statsløshed, der følger med, når...

Kærlighed mellem mennesker handler om gensidig respekt og kopromiser, om at lade den anden få plads til at være sig selv og ikke forsøge at føre sit eget livssyn ned over sin partner. Lige børn leger bedst, og ligheden i et forhold er afgørende for, at man ikke kommer til at indgå i skilsmissestatistikken. Måske er grunden til, at der trods alt er mange, der holder ved hinanden, selvom det er besværligt, at vi alle er ensomme inderst inde, og den ensomhed kan i øjeblikke fortrænges af...

De danske magthavere er teknokrater. De startede måske ikke sådan, og de er måske gået ind i politik med et mål om at ændre verden, men visionerne på de bonede gulve på Christiansborg er svære at få øje på. Der skrues lidt her og justeres lidt der, og det er efterhånden næsten ikke muligt at skelne en socialdemokrat og en venstremand fra hinanden. Men måske lurer håbet derude et sted blandt befolkningen, hvor politikerleden lige nu er stor. Verden kan se helt anderledes ud i morgen, kan den...

Når man tror, har man en overbevisning om, at noget er sandt eller korrekt, uden man har vished, om det nu forholder sig sådan. For nogle kan et helt liv gå med at lede efter noget at tro på. Man afsøger verdens ideologier og religioner i håbet om at finde sandheden om tilværelsen - for har vi ikke alle et behov for et fast holdepunkt, der kan give mening til det hele? Medvirkende: Peter Bastian, musiker. Vært: Mikkel Krause. www.dr.dk/p1/apropos

Sammendrag af denne uges tema. Vært: Mikkel Krause. www.dr.dk/p1/apropos

Proletar og velfærdsstaten. Velfærdsstaten udslettede proletarerne i Danmark. Den socialdemokratiske bevægelse gav alle børn lige uddannelsesmuligheder, arbejderen en stemme som en ligeværdig part på arbejdsmarkedet og de gamle kunne se frem til en pension eller efterløn. Hermed skabte Danmark det fundament vi stod på, da finanskrisen ramte os, og lige siden har effektiviseringer og nedskæringer ramt store dele af middelklassen. Det betyder, at man i dag diskuterer om skolelæren skal stemple...

Proletar og mennesker. Morten Pape skriver om opvæksten i ghettoen, hvor rengøring- og kassedamens børn vokser op. Hans bog 'Planen' har høstet ham mange roser, og han har for nylig fået tildelt Bogforums debutantpris for bogen. Den store succes har bragt ham ind i nye miljøer, der hvor kontrasten til hans egen opvækst i en proletarfamilie på Amager bliver helt tydelig. Han har tidligere forsøgt at bryde med sin baggrund, men er efterhånden i stedet begyndt at værdsætte den. For proletaren er...

Proletar og arbejde. Den arbejdende klasse, der sælger sine ydelser til arbejdsgiveren, var det klassiske proletariat. Men efterhånden som arbejderklassen voksede sig stærk, fik vi en et nyt underdanmark, hvor misbrug af enhver art lever bag de grå betonvægge. Her er nutidens proletarer blevet skubbet på overførselsindkomst og befinder sig udenfor arbejdsmarkedet. Proletaren er blevet en taber uden tilknytning til samfundets værdiskabelse. Men vi overser genetableringen af den nye arbejdende...

Sammendrag af denne uges tema. Vært: Mikkel Krause. www.dr.dk/p1/apropos

Opsparing og samfund. Velfærdssamfund med fællesfinansiering kræver oplevelse af Retfærdighed. Det skal være en æressag at yde mere end man nyder, men tilsyneladende er dét æresbegreb på retur: 'Brug Børnenes Arv' er ligefrem blevet et moderne mundheld hos en i øvrigt stærkt økonomisk begunstiget generation, 'tag hvad du kan få, også fra de offentlige kasser' har afløst tidligere tiders moral om, endelig ikke at ligge nogen til last og helst spare tilstrækkeligt op, til at man efterlod lidt...

Opsparing og tryghed/psykologi. Økonomisk uføre er måske det mest ødelæggende for et menneske, et ægteskab - et samfund. Hvordan påvirker gældsættelse vores selvoplevelse og muligheder? Hvad er det, der får nogle til at leve over evne og gældsætte sig? Hvor ligger fornuftsgrænsen, hvis det udelukkende handler om det menneskelige aspekt? Hvordan opleves det økonomiske aspekt ved en skilsmisse - det, at være bundet sammen af fælles gæld. Medvirkende: Lone Eriksen, økonomisk rådgiver for...

Opsparing og gæld/lån. Vores samfundsøkonomi står på gældsbeviser. I vore dage er det ikke nationalbanker, der bestemmer pengemængden - det er efterspørgslen på at låne og tilliden til at folk kan og vil betale tilbage. Hvorfor er det ikke bedre, at man skal vente med at skaffe sig ting, til man har sparet op til dem? Gæld gør folk til slaver, opsparing nærer vores frihed og fokuserer vores længsel. I Danmark er vi efter sigende en af verdens mest privatforgældede befolkninger, hvad betyder...

Opsparing og pension. Ansvar for egen alderdom - Det er ikke til at blive klar over, om man snyder sig selv, hvis man sparer op til sin egen alderdomsforsørgelse. For en del af opsparingen, beskattes og bliver desuden modregnet i de offentlige ydelser, som fylder så meget i pensionisters økonomi. Der er ellers blevet gjort en del for at få folk til at spare op selv, men hvordan ser regnestykket ud - og hvordan kan en opsparingspolitik både være solidarisk, samtidigt med at det er økonomisk...

Sammendrag af denne uges tema. Vært: Mikkel Krause. www.dr.dk/p1/apropos

Magt korrumperer, politik er viljen til magt. Krig er ondt og samtidig er krig politik med andre midler, - så når alt kommer til alt er politik ondskab. Demokrati kan ses som et forsøg på at tæmme ondskaben lade de magtesløse få en stemme, men lige nu ser vi politiske tiltag, der nærmer sig ondskab. Magten giver anledning til at udøve fysisk vold mod befolkningen eller andre stater, grupper etc. Ondskab hænger sammen med politisk ledelse om vi vil det eller ej. Det er vores system med få...

Ondskab og straf. Hævn, prævention og resocialisering - det er de tre motiver for at straffe i følge vore dages juridiske fornuft. Jo ondere en forbrydelse er, desto hårdere straffer vi den - lyder en snusfornuftig antagelse. For det er Ondskaben, straffen skal tå i proportion med. Men hvordan har vi historisk skruet på prioriteringen af strafmotiverne i Danmark - og hvad har resultatet været for gerningsmænd og for samfundet. Medvirkende: Thomas Søbirk Petersen, lektor i filosofi på Roskilde...

Ondskab og godhed. "Modstand mod det onde er en hellig pligt." - Mahatma Gandhi (indisk filosof og politiker, 1869-1948) - Om attituden der betinger succes, når man stilles overfor det onde. Med ondt skal ondt fordrives, siger man og den diskurs er ikke fremmed i politik. Men desværre er det ofte som om aggressionen, man investerer i kampen mod det onde, vender tilbage til en selv. Jesus og Gandhi taler om at vende den anden kind til. Så måske er det med Godt, det Onde bedst fordrives....

Ondskab og terror. Om den ondskab, der kommer ind i vores verden, når vi angribes af terrorister. Vilkårlige, uskyldige mennesker dræbes og terrorens væsen er netop, at ingen kan vide sig sikker eller gøre sig fortjent til IKKE at blive ramt. Vi søger svar på, hvad det er der styrer vores reaktioner hver især og som samfund, efter terror-anslag. Der er måske et symbiotisk forhold mellem terrorbekæmpelse og terrorisme, på den måde at de føder hinanden med energi og eksistensberettigelse...

Sammendrag af denne uges tema. Vært: Mikkel Krause. www.dr.dk/p1/apropos

EU og Danskhed. Det er af nationale grunde, ja partierne ikke går ind for at håndtere flygtninge og indvandringsproblematikken overstatsligt i EU. Her er der ellers tale om et transnationalt problem - så måske illustrerer paradokset, at vi reelt hverken er tjent med-, eller indstillede på at anskue- og løse verdens problemer udfra det mere overordnede, solidariske Europa-perspektiv. Vi holder os til at motivere vores handlinger med strengt nationale interesser. - Og så er spørgsmålet, om vi...

EU og status. EU er et kludetæppe af lande, der er mere eller mindre begejstrede for unionen. Midt i det hele holder Tyskland sammen på en union, der trækker i mange forskellige retninger. Danmark er stigende grad blevet et af de fodslæbende lande gennem sine forbehold og de danske politikere ser mod Londons euroskepsis i højere grad end mod Berlins begejstring for unionen. Danmarks tidligere statsminister, Anders Fogh, spåede lige inden finanskrisen, at Danmark ville nærme sig EU og droppe...

EU og kriminalitet. Ja- og nej-partierne ved folkeafstemningen er enige om, at Europol, det europæiske politisamarbejde, er en god ting at være med i. Politienheden har gradvist udviklet sig til det, den er idag, hvor den blandt andet bekæmper narko- og menneskehandel og terrorisme. Men Europol er ikke det europæiske FBI, man kan foranlediges til at tro. Det er et organ der faciliterer informationsudveksling mellem medlemslandendes politi, og hvis danskerne stemmer ja den 3. december, så...