William Blake er en, der skal læses hele livet, mener Niels Brunse, hvis næsten 30 år gamle oversættelse af ”Ægteskab mellem Himmel og Helvede” fra 1995 er blevet udgivet igen. Blake er især god at læse, når der er voldsom uro i verden, fordi han ser noget godt i selve energien, selv om den er ond. Digteren, tegneren og mystikeren Blake levede selv i London midt under den voldsomme industrialisering for 250 år med de fabrikker, han døbte The Satanic Mills. Han så fattigdommen og udnyttelsen...

Hvad gør mystikere ved vores hverdagsliv? Berørths nye serie går tæt på kendte og ukendte mystikere, der igen og igen dukker op som betydningsfulde figurer i manges daglige liv. Hvorfor? Den første, I skal høre om, var af svensk adelsslægt. Hans far var statsminister. Han fik ingen børn, blev ikke gift, blev selv minister og var ved sin pludselige død i 1961 i et mistænkeligt flystyrt over Nordrhodesia, nu Zambia, generalsekretær for FN. Han dannede de blå baretter, FNs fredsbevarende styrke,...

Måske er det Gud, måske er det noget andet? Ingen kan helt igennem forklare, hvorfor troende er meget sundere end dem, der ikke tror. Uanset, hvordan man vender og drejer al den forskning, som i de seneste år er vokset ekspotentielt, så kan man ikke forklare hele den store forskel, der er på folks helbred alt efter, om de er troende eller ej. ”Vi kan i dag forklare 75 til 80 procent af de troendes bedre helbred ud fra nogle andre årsager end lige deres tro. For eksempel, at det er godt for...

Alt det der med at holde sig i form som 60-årig er fint nok, men det mest afgørende er at holde op med at være en kedelig og superfornuftig voksen. I stedet bør vi blive godt og grundig barnagtige, fjollede og forundrede, mener den erfarne sjælesørger og præst, svenske Britta Hermansson, der opfordrer os til at ”gå fra naivitet til naivitet”. Hendes bror druknede, da han var to og et halvt år. Hun blev født lige efter. Hendes mor var klædt i sort under graviditeten. Måske er det derfor? Hun...

I min serie af trossamtaler 2.0. går vi længere end de fleste. Vi taler ikke bare om at tro, men om konsekvenserne. For det er vel ikke bare ord? En af dem, der har ændret sig selv og andre, er Ulrik Nissen, dr. theol., Aarhus Universitet og professor i teologisk etik i Oslo på Menighetsfakultetet. I sin nyeste bog, "Kærlighedens Ansvar" spørger han som det allerførste: "Er kristne bedre end andre mennesker?" Det får han lov at svare på. Det lover jeg jer. Og så får han også lov at...

Det er i fortællingen, kraften ligger, mener Doris Ottesen, der kalder sig selv en "forbenet inkarnist". For hende er Gud knap nødvendig. Fortællingen om manden, der gik på jorden en gang, rækker. Kan man sige sådan, når man er præst? Hun kan. Doris Ottesen har været præst og siden forsket i og skrevet dybtgående værker om netop de store nordiske fortællere, der også betyder så meget for mig. De kan få min verden til at hænge sammen som nordisk kvinde for hvem, kristendommen betyder så meget...

I dag er det lettere end i mange år at tale åbent om, at man er troende. Det er godt, mener jeg. Samtale er altid godt. Men i min serie trossamtaler 2.0. går vi et skridt videre. I den vil du møde nogle af de klogeste og mest vedkommende mennesker fra ind- og udland, som alle har fået mig til at ændre noget i mit liv – blot ved at dele det, de ved og har gjort. En af dem er Sørine Gotfredsen, præst i Jesuskirken, som i mange år har været en af de præster, jeg har læst og lyttet til – og som...

Det er godt, at flere end før nu taler om tro, men for mig er tiden kommet til næste skridt. Nu vil jeg høre mere om, hvad konsekvensen af troen er. Med andre ord: Jeg tror og so what? Derfor sætter jeg nu gang i en ny generation af samtaler om, hvad troen egentlig gør ved vores liv. En af mine trossamtaler generation 2.0. må og skal handle om naturen. Den kan kun reddes, hvis vi lægger tro ind i vores forhold til den. Vi må og skal holde naturen for hellig – præcis som de store, oprindelige...

Vi må og skal holde naturen for hellig - præcis som de store, oprindelige religioner altid har gjort det. Det mener en af verdens internationale stjerner udi visdom og viden om mennesker og vores historie med hinanden, Karen Armstrong – som gav sit eneste interview til et dansk medie til Berørth. Hun har netop udgivet ”Naturens hellige kraft – hvordan vi kan genskabe vores bånd til den naturlige verden”, Kristeligt Dagblads forlag. Den blev udnævnt af The New Yorker som en af de bedste bøger...

Møder med altet, en overjordisk kraft, med engle eller med Gud er principielt uønskede for alle ledere med magt, både de religiøse og sekulære. Når mennesker mærker en direkte kontakt med det guddommelige eller tænker sig til, at den er der og giver dem betydning, mister ledere deres magt over dem. I dette afsnit taler jeg i Oslo med Safet Bektovic, forskeren, der kæder Søren Kierkegaard sammen med muslimsk mystik og almindelige menneskers mylder af religiøse erfaringer.

Lige inden, Michael Sørensen og hans kone, Anne Nøhr, skulle flytte, tog hans hovedpine og glemsomhed til. Som skoleleder på Gammel Hasseris Skole i Aalborg hørte stress ind imellem til jobbet, men det blev værre. Meget værre. Han døde. Næsten. I dag lever han et roligt liv i deres lille, sortmalede træhus ved Limfjorden. Men han lever med en stor længsel. En længsel, jeg genkender. En længsel, mange med nærdødsoplevelser og store sorger lever med. Længslen efter døden.   Find Michael...

Vi bør tale om døden hver dag, mener Bruce Greyson, der som en af verdens førende forskere i nærdødsoplevelser ved, hvor meget godt det gør os. Selv kender han alt til tabuet om døden. Og har selv frygtet den. Men ikke længere. ”Hvorfor skulle jeg,” spørger han. ”Når dem, der har været døde, har været glade for det?” I dette enestående interview over en lidt skrattende netforbindelse, afslører han overraskende viden om, hvor almindelige nærdødsoplevelser er, og hvorfor de kan få selv...

Lektor Dorte Toudal Viftrup er netop nu midt i et tre-årigt forskningsprojekt, der skal lære voksne at tale med børn om noget af det, mange voksne selv har umådeligt svært ved at tale om: Åndelighed. ”Men vi er faktisk forpligtet til det,” konstaterer hun, der er lektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. I følge folkeskolelovens § 1 skal folkeskolen ”i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,” der...

I sine tidligere studier har Marianne Rankin Ph.D. i lighed med andre forskere slået fast, at mindst hver anden af os har en oplevelse i løbet af vores liv, og at der ikke er nogle grupper af mennesker, der ser ud til at være mere eller mindre modtagelige end andre. Hun har desuden også fastslået, at der ikke er særlige oplevelser, der rammer særlige befolkningsgrupper. I sin nyeste forskning har hun nærstuderet 2000 af 6600 beretninger om spirituelle oplevelser i The Alister Hardy Religious...

Hvad har vi til fælles på tværs af religioner og kulturer? Professor Christian Suhr, Aarhus Universitet, søger efter svar ved at undersøge oplevelser af kærlighed hos kristne, muslimer og buddhister med de spirituelle oplevelser, som de fleste af os får i løbet af vores liv. Det er på tide at rette fokus mod det fælles, mener han, der tidligere har forsket i ekstremisme.

”Den svære kærlighed” hedder den seneste bog ud af langt over 30 styk, som den svenske præst Peter Halldorf, 63 år har skrevet. Bogen, der netop er udgivet på dansk, er lille og tæt og handler om, hvor sammenvævede, vi mennesker er. Faktisk er vi så tæt på hinanden, at vi ikke eksisterer uden andre. Det gør ikke kærligheden lettere, snarere tværtimod, men netop derfor må vi undersøge den, mener manden, som jeg netop har været på retræte med. Efter en vandring ved Hammershus på Bornholm satte...

Der findes mange mennesker, jeg gerne vil lære af. En af dem er Daniel Nørgaard, tidligere præst ved den katolske domkirke i København, netop udklækket jesuit og snart indehaver af en master i netop den form for spiritualitet, jesuitterordenens grundlægger, spanske Ignacio de Loyola (1491-1556), har udviklet. Ved at være den, han er, leve i cølibat og blive ved at undersøge sin tro, udvider han min horisont, men fastholder mig samtidig i den kerne af tro, jeg mærker stærkere, jo flere sorger...

Krigen i Ukraine og eftervirkningerne af Covid-19 giver mange af os en tung tid, men kan vi tillade os at være ked af vores eget? Og hvordan kan vi hjælpe hinanden med både små og store sorger? Det ved jeg meget mere om efter at have talt med sognepræst Ann Sofi Lægsgaard Andersen om bibelsk sjælesorg – og om at have mistet sit barn. Vi mødtes i forårssolen væltende ind af de mange vinduer på præstegården i Jerslev i Vendsyssel, hvor hun bor og arbejder – blandt andet med samtaler og grupper...

Nede i kælderkontoret skråt overfor Københavns Domkirke sidder Anders Gadegaard. Han fik mig næsten til at rødme, da vi indspillede dette afsnit af Berørth, der handler om bøn. Til september går han på pension efter snart 25 år ikke blot som domprovst, men også som primær ansvarlig for morgenandagten i Danmarks Radio. Hvor mange tusinde gange, han har bedt, har han ingen anelse om. Måske havde det været interessant at tælle, men for Anders Gadegaard, 59 år, er det er bønnen her og nu, der er...

Flere i vesten end nogensinde tager elementer af buddhismen til sig. Og med god grund, mener generalsekretær i den kristne organisation, Areopagos, Silje Kvamme Bjørndal, for den kan lære os at blive mere optagede af klodens og andre menneskers ve og vel. Men, hvorfor vil hun så forblive kristen? Efter min halve times samtalen med Silje Kvamme Bjørndal, der taler et letforståeligt norsk, er jeg blevet langt klogere på, hvorfor så mange netop nu drages af østen - og jeg kan bedre se, hvad der...

Henrik Reintoft Christensen har som leder af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet gjort mig meget klogere på, om troen overhovedet har betydning for os i en i en tid med så voldsomme begivenheder som pandemien og invasionen i Ukraine. Den nyeste forskning og hans overblik gør ham sikker i sin sag. Den spirituelle side af religionen – vores egne samtaler med det større om livets mening – vil vokse. Samtidig vil den konventionelle kirkegang blive mindre, og dogmernes betydning...

”Det er jo ikke sikkert, den var sendt os som et selvrealiseringsprojekt, Coronatiden”, siger Lotte Lyngby (1968) henimod slutningen af vores halve time lange samtale til dette afsnit af Berørth. Denne enkle sætning vendte for mig det meste af de seneste to år på hovedet. For hvorfor fik jeg ikke lige ordnet haven, fikset kælderen eller forsøgt mig med en digtsamling? For ikke at sige at få ringet til de venner, jeg ikke fik lov at se? Der er da for dårligt … Lotte Lyngby har skrevet...

Hvad mon det kan betyde for mig, mit helbred, dit helbred, for vores sidste stund her på jorden, at vi taler med hinanden om, hvad vi tænker og tror? Dette afsnit af Berørth har lært mig at det ikke blot gør godt for min egen krop og psyke, men i høj grad også for samfundsøkonomien - selv om det lyder lidt vildt - at vi vover at tale om døden, om tvivl, om troen, om alt det svære, vi går og tumler med. Ikke alene kan vi trøste og hjælpe hinanden, vi kan også spare samfundet og dermed os...

Det er muligt, at der ikke er mange andre, der har det sådan, men indimellem længes jeg efter at gå i kloster. Også selv om jeg er gift har børn og barnebarn. I denne udgave af taler jeg med Søster Christiane fra Nordsjælland. Hun har altid villet været nonne og er leder af et kloster i det gamle Østtyskland, Kloster Helfta i Lutherstadt Eisleben. Hende har jeg talt med flere gange, og har også besøgt klostret, for hun har en formidabel evne til at forstå, hvad man spørger om, når man står...