I denne episode skal vi især fokusere på informatikfaglighed i folkeskolen. Mere specifikt ser vi på forsøgsfagligheden teknologiforståelse, som er et projekt på 46 udvalgte skoler i hele landet. Målet med forsøget er at undersøge, hvordan man på alle klassetrin kan undervise i mange forskellige aspekter af elevernes teknologiforståelse, fra techgiganternes indflydelse til helt grundlæggende programmering.

I denne episode skal vi se nærmere på brugen af agentbaserede modeller i gymnasiernes undervisning i samfundsfag og historie. Og det spænder ganske vidt - fra sukkerrørsplantager i Vestindien til barselsordninger og ligestilling.

I denne episode skal vi se nærmere på brugen af agentbaserede modeller i naturfagsundervisningen i gymnasiet, hvor de blandt meget andet bliver brugt til at vise, hvordan cellemembraner og klimaet fungerer.

I denne episode sætter vi især fokus på såkaldte agentbaserede modeller, der er gode til at beskrive adfærd og komplekse fænomener, men vi løfter også perspektivet helt op og spørger, om vi skal have et f*g om systemforståelse på skemaet.

I sæson 2 af podcasten om computational thinking sætter vi fokus på uddannelse og især på brugen af modeller i gymnasiet og folkeskolen. I denne episode laver vi først og fremmest en optakt til sæson 2 - med baggrund, perspektiv og et par teasere.

I denne episode tager vi på besøg i Teknoantropologisk Laboratorium på Aalborg Universitet. Her arbejder “bløde” forskere med “hårde” værktøjer og udforsker blandt andet store datamængder fra Facebook-grupper.

I denne episode handler det om computationelle metoder i sundhedsvæsenet. Vi besøger en forsker, der har arbejdet med computationelle metoder i over 30 år - nemlig Søren Brunak, som forsker i systembiologi og komplekse sygdomsbilleder. Vi skal også møde Jonas Moll fra Vital Beats, et nystartet it-firma, der laver software som beslutningsstøtte til hjertelæger med udgangspunkt i data fra pacemakere.

I denne episode af podcast-serien Computational thinking - at tænke med maskiner ser vi på, hvordan computationelle metoder kan bruges i litteraturhistoriens verden. Vi skal møde en litteraturprofessor, der hjemmevant taler om både N-gram og machine learning, og så skal vi besøge Danmarks mindste supercomputer, der bruges til forskning i humaniora ved Det Kongelige Bibliotek.