Episodes
Det 10 ugers veninde-eksperiment er nu overstået og Nadia og Roxie gør status over, om de er nået i mål med deres personlige eventyr. Endte det lykkeligt? Er de blevet klogere? Fik Roxie sin prins? Holdt Nadia gnisten i live i Brønshøj? Hvad bringer fremtiden? Alt det finder du ud af, i denne uges sidste og afsluttende afsnit.
Published 04/14/21
Published 04/14/21
Den store genforeningsglæde lader vente på sig. Roxie er hjemvendt til København, mens Nadia har været på påskeferie i Nordjylland. Nadia har taget familien med på ugens ta-da. Det har sat tanker igang om hvordan selv små eventyr kan åbne verden, samtaler og relationer op. Imens er Roxie havnet direkte i Mr. Fotografs arme og står nu en ny, nervepirrende boligsituation. For skal man følge “den klassiske model”, eller skal man kaste sig ud på gyngende og eventyrlig grund med hjertet forrest?
Published 04/07/21
Det er blevet tid for den helt store selvransagelse hos vores værter. Nadia og Roxie har løst sidste uges færre to-do’s og flere ta-da’s på en ikke-imponerende måde. Det sætter gang i en snak om hvordan selv selvkærlige handlinger og eventyr kan vendes til endnu et punkt på to-do-listen, hvis man bare udskyder det længe nok og sørger for, at sætte alle andres behov før sine egne. Skuden skal vendes og værterne er kvinderne til dét!
Published 03/31/21
Både Nadia og Roxie tyer til desperate midler denne uge, hvor Nadia inviterer sin kæreste til tvangssalsa i 11. time og Roxie arbejder med tilliden i sit kærlighedsliv. I denne uge er det dog mændende i deres liv, der løber med hovedrollen og simpelthen må sætte foden ned. De selvstændige Eventyrinder Nadia og Roxie er nemlig kommet til at tage den eventyrlige sag lidt for meget i egen hånd i denne uge og glemt nogle helt basale trin i en relation, hvorfor de begge er endt i konflikt med...
Published 03/24/21
I Thy surfer Roxie på livet løs, mens hendes hjerte også surfer afsted på en voksende kærlighedsrelation. Men hvordan holder man dramaet ude, når man pludselig opdager, at man er vidt forskellige og at manden slet ikke gider vinterbade? Kan den slags tilgives? Er det et red flag? Imens presser den grå hverdag sig på hos Nadia i København, der for første gang har ignoreret ugens målsætning til fordel for en god byttehandel i kærlighedens navn.
Published 03/17/21
Roxie er ved at have tæmmet bølgerne på sit surfbræt, men nærværet og roen som hun drømte om, lader stadig vente på sig. I denne uge har hun derfor endnu engang fået hjælp fra det lokalsamfund i Thy som hun har fået aktiveret godt og grundigt i jagten på at udleve livet med færre to-do’s og flere ta-da’s. Denne gang indebærer det at dufte til mos og høre hvad træerne mon har at sige, med særlig hjælp fra Natur-Janni. Imens har Nadia kastet sig over nye eventyr på karrierefronten der har...
Published 03/10/21
Nadia har prioriteret tid til sig selv, og er derigennem blevet konfronteret med mange indre dæmoner, samt den lange liste af undskyldninger hun har for, at sætte andres behov før sine egne. Lyt med og hør hvilken eventyrlig forskel det har gjort, at lave det om for en uge. I Thy har Roxie imens fået en tarotlæsning, for at høre om det hele ender godt. Hvad kortene mener om skatten for enden af Thy-regnbuen? Det kan du finde ud af ved at lytte til denne uges afsnit.
Published 03/03/21
Nadia har gjort sig ekstra umage med kærligheden i sit parforhold og konstateret, at ikke alle kærlighedssprog er ens. Roxie har trods gode intentioner ladet sin date vente 40 minutter i lufthavnen og kun købt pølsehorn til sig selv. Alligevel har hun charmeret sig til stjålne kys i solnedgangen og en spirende følelse i maven. Kærlighedsmønstre og koden til at knække dem, er måske alligevel inden for rækkevidde hos begge værter.
Published 02/24/21
I anden uge fortæller Nadia om livet som vinterbader, og hvorfor det ikke skal gentage sig på trods af den ønskede effekt. Roxie har fået sagt nej og har i ugen ladet sine nye venner tabe til fordel for en aften med chokolade, hvor hun dog ikke helt selv slap for at tabe ansigt. Vi tager hul på næstes uges eventyr hvor der af gode, men meget uventede grunde, er kærlighed i luften og derfor dedikerer vi næste uges eventyr til at skrue op for eventyret i kærligheden. Skal man vælge...
Published 02/17/21
Eventyret er begyndt! Roxie er landet i et sommerhus i Thy, hvor hun hurtigt kaster sig ud bølgerne, for at se lykken og den nye livsstil an fra surfbrættet i Cold Hawaii midt om vinteren. Virkeligheden, minusgraderne og trangen til den not-very-surferchick frysepizza rammer dog hårdt den første uge og efterlader Roxie med spørgsmålet: "Hvad er det egentlig jeg har gang i?". Imens er Nadia ladt tilbage i København, hvor hun gør alt for at komme lock-down-hverdagen i pyjamasbukser til livs og...
Published 02/11/21
Den introverte Nadia drømmer om at holde gnisten i live i sit parforhold under lockdown og skifte sin Netflix-slum ud med flere mindeværdige stunder. Globetrotteren Roxie har pakket Ikeaposerne og er flyttet ud i et lille sommerhus for at afprøve livet som surferchick - i februar måned, i Thy. Hver især drømmer de om, at være blevet bedre versioner af dem selv, når dette 10 ugers eventyr-eksperiment er afsluttet. Nadia vil tage magten over tilværelsen og hamsterhjulet tilbage, og Roxie vil...
Published 02/11/21
I en kamp mod hamsterhjulet udfordrer Roxie og Nadia hver uge hinanden til et liv med færre caffe latte aftaler og mere eventyr. Roxie er stukket af til Thy, hvor hun afprøver singlelivet som surferchick i den bidende vinterkulde. Imens prøver Nadia at få mere eventyr og mindre pyjamas ind i sit lock-down kæresteliv i en to-værelses i København. Lykkes det? Det må tiden vise. Værterne er i hvert fald fuldt investeret. Kursen er sat mod det uendelige univers af færre to-do’s og flere...
Published 02/10/21