Episodes
Den 03. november 2019 bød jeg for første gang velkommen til ”Du er ikke alene”. Nu gør jeg det for allersidste gang. I programmets levetid har jeg modtaget mails fra singler både med refleksioner og tanker. Og også nogle med forslag til emner, der fortjente et program. I den her sidste udgave af ”Du er ikke alene” vil jeg hylde et udsnit af dem, der har haft modet og lysten til at stille sig frem i programmet og dele deres single-erfaringer. Og husk at selvom programmet stopper, kan du stadig...
Published 05/30/21
Published 05/30/21
Vi er ved at være ved vejs ende. Singlelivet fortsætter, det vil det gøre for en del - eller ligefrem mange af os - men programmet her synger snart på sidste vers. I denne andensidste udsendelse - nummer 82 i programmets levetid - har jeg derfor inviteret Anne Villemoes med mig i studiet. Anne er foredragsholder og har været gæst i ”Du er ikke alene” af flere omgange. Siden Anne medvirkede i en udsendelse, der handlede om at være en lykkelig single, har Anne vendt nogle ting med sig selv. Hør...
Published 05/23/21
Du kan finde dine nye træningssko, din nye blender og muligvis også din nye kæreste på nettet. Udvalget af dating-apps er stort, og sammen med Anahita Malakians, der er debattør, foredragsholder og dagens medvært forsøger jeg at danne mig et overblik over nogle af de mange forskellige muligheder, der pt. er på markedet. Fordelene, ulemperne, erfaringerne, forventningerne og den gode opførsel. Undervejs får Anahita og jeg også indspark fra Marie Noél Jepsen, der er mastercoach og mentor med...
Published 05/16/21
Søndag den 9. maj 2021 er det mors dag. Og er der noget, der præger os som mennesker, så er det, hvordan vi vokser op, hvordan vores familiekonstellation er, om vi føler os elsket og om vi har rum til at udfolde os. Min barndom præger stadig den person jeg er i dag. Og jeg synes, det er enormt interessant, hvad de tidlige år i vores liv betyder for vores senere år. Når vi er voksne. For det kommer, uanset hvordan man vender og drejer det, til at influere på de forhold - kærlighedsrelationer -...
Published 05/09/21
I denne tid har vi, kvinder og mænd, travlt med at grave os ned i hver vores skyttegrave. Kvinderne synes, at manden er et skvat og dårlig til at udtrykke sig. Og manden synes, at kvinden er hysterisk og følsom. Desværre ser det ikke ud til at det er ved at blive bedre - tværtimod. Jeg har fundet fredspiben frem i den her udsendelse, som kun har to punkter på dagsordenen: 1) Hvad mænd kan lære af kvinder. Og 2) Hvad kvinder kan lære af mænd. Dagens samtalepartner og gæstevært hedder Mikkel...
Published 05/02/21
En fredag under X-factor tikkede en besked ind i Heidi Kølle Andersens e-boks. Hun var blevet skilt. For mange ville skilsmissen have været parforholdets endestation. Men sådan blev det ikke her, for Heidi og hendes eks-mand kunne ikke undvære hinanden. De blev ved med at være et par – men flyttede hver for sig. I dagens udgave af ”Du er ikke alene” taler jeg med forfatter Heidi Kølle Andersen og sociolog Emilia van Hauen om at være i et parforhold sammen hver for sig. Medvirkende: Heidi...
Published 04/25/21
I slutningen af 2019 viste en undersøgelse, at syv ud af ti kvinder og ni ud af ti mænd gerne indgår i et parforhold. Men hvis syv ud af ti kvinder og ni ud af ti mænd gerne indgår i et parforhold, hvorfor er det så at mange af os stadigt er søgende? Altså af os, der gerne vil et parforhold? Hvad er det, vi ikke kan finde ud af? Der hvor det går galt, det er når vi glemmer forskelligheden. Sådan siger Christiane Meuhlengracht, der er parterapeut, sexolog og medvært i denne uges udgave af ”Du...
Published 04/18/21
For nyligt fik jeg en opfordring i programmets mailindbakke. Opfordringen lød på at lave en opfølgning på udsendelsen om kvinder og kvinders frihed. Mailen var fra en lytter og heri stod der blandt andet: “Jeg kunne godt tænke mig at høre noget mere om kvinder og seksualitet.” Der blev også nævnt, at singlekvinder også gerne vil have sex, men mødes af shaming. “Shaming overfor os selv. Shaming blandt os kvinder overfor hinanden. Og shaming fra fyre der taler om kvinder "de bare har sex med"...
Published 04/11/21
Kender du det, at man kan blive noget så irriteret? På et familiemedlem, på en kollega eller på en ven eller veninde. Det der med, at andre kan gå én på nerverne. Det kan være lige fra, hvordan der højlydt gnaskes gulerødder, over én der altid kommer for sent til den person, der aldrig nogensinde ser lyspunkter, men kun ser alt det, der er nederen. Det er dagens emne – bestemt af dagens gæst Jens W. Pedersen, der er coach indenfor dating og forelskelse. Det er jo ikke kun noget, som vi...
Published 04/04/21
I sidste uge var der tips til, hvordan du kunne få en kæreste, hvis du gerne vil gøre en ende på dit singleliv. I denne uge kan du høre, hvad du gør, hvis du er gået hen og er blevet forelsket. Hvordan tager man den videre og skaber et godt fundament for et parforhold? Jeg har igen besøg af forfatter og parterapeut Ingrid Ann Watson, der deler ud af de gode råd og også lige giver mig en lektion i, hvad jeg personligt skulle have gjort i sidste weekend... Medvirkende: Ingrid Ann Watson.
Published 03/28/21
Mange singler er glade for at være single. Og det kan jeg godt forstå, for ego-tilværelsen kan jo på mange punkter være skøn. Personligt er jeg dog sådan en single, der ikke er det af 100% lyst. Jeg synes da, at det kan noget at køre solotilværelse, men allerhelst vil jeg gerne være noget for et andet menneske. Jeg vil gerne have kærlighed. Jeg vil da gerne have en kæreste. Men jeg synes, det er udfordrende at finde sådan én. Hen over denne og næste uges udsendelse taler jeg med forfatter og...
Published 03/21/21
Mød Steven Højlund. Steven står bag podcasten ”Søger noget seriøst”, der har ting tilfælles med “Du er ikke alene” - men er en udsendelse med større fokus på dating og hvordan man får en kæreste. Steven er aldeles aktiv på datingmarkedet og søger en partner. Det seneste års tid har han været på cirka tre dates om ugen i jagten på én at dele livet med. I denne udsendelse taler Steven og jeg om dating, forventningsafstemning, transparens, tiltrækning og tjeklister. Og undervejs får vi også...
Published 03/14/21
Den 8. marts 2021 er det Kvindernes internationale kampdag, så jeg kaster i dag et kærligt blik på kvinder og deres frihed i denne udgave af Du er ikke alene. Både dem der lever livet på egen hånd – og dem der er i parforhold. Der var engang, hvor kvinder var nogle, der gik hjemme og passede hjem og børn, mens manden gik på job og hev pengene hjem. I dag går næsten alle kvinder på arbejde. Fordi vi kan og har lyst. Vi kan bo alene, vi kan klare os økonomisk, vi kan få børn alene. Vi kan alt....
Published 03/07/21
Uanset om man er single eller i et mere eller mindre fast forhold, så fylder sex i vores liv. I perioder mere end i andre. Og selvom det for nogle af os kan være lidt svært, så skal vi tale om det. Anders Witzel er min medvært i denne udgave af ”Du er ikke alene”, og det er Anders der har bestemt temaet for denne udsendelse. Anders arbejder som mandementor og oplever, at mænd er dårlige til at kommunikere, hvad de egentlig har lyst til rent seksuelt. Denne udsendelse handler derfor om mænds...
Published 02/28/21
Over 1 million danskere er registreret som boende alene i deres bolig. Nogle af dem er singler. Nogle af dem bor helt alene. Nogle af dem bor sammen med en følgesvend iført pels - måske en hund eller kat. I sidstnævnte kategori finder vi Rikke Schubart. Hun er hundeejer og min medvært i den her udgave af ”Du er ikke alene”. Sammen med Rikke undersøger jeg forholdet mellem kæledyr og mennesker. I løbet af udsendelsen taler vi med trendforsker Louise Byg Kongsholm om, hvorfor hunde er i så høj...
Published 02/21/21
Kan et katalog fra Daells Varehus pirre din fantasi og lyst? Gør porno os sløve? Og har vi brug for mere samtale om, hvad vi som seksuelle væsner egentlig har lyst til? Jeg har besøg af Elisa Lykke, der står bag bogen "Kvindefantasier", hvori Elisa selv og en række kendte danske kvinder har skrevet en stribe erotiske noveller. Der bliver gået til stålet. Der bliver ikke lagt fingre imellem. Og man skal ikke læse noget mellem linjerne. Seksuelle fantasier er omdrejningspunktet for denne...
Published 02/14/21
I denne udgave af ”Du er ikke alene” spørger jeg, om kærlighed virkelig ingen alder har? Emnet er foreslået af Thomas Findval Sølvskov, der er denne uges medvært og selv har erfaring med at date yngre end sig selv. Er alder egentlig bare et tal? Hvilken indflydelse kan aldersforskel have på et eventuelt forhold? Og hvilke fordomme kan man møde? Der er tolv års forskel imellem Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre, og de deler i denne udsendelse deres erfaringer med aldersforskel i parforholdet –...
Published 02/07/21
Er der virkelig intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget? Parterapeut Mikael Hoffmann er min medvært i dagens udgave af "Du er ikke alene", og Mikael vil gerne slå et slag for, at vi på nogle punkter godt kan sige ‘Hurra for corona’. Også os singler. I løbet af den her udsendelse fokuserer Mikael Hoffmann og jeg på nogle af de positive ting, der er kommet ud af det liv, vi har levet det seneste år. For der er noget lys at fremhæve i det, der umiddelbart har set lidt mørkt ud....
Published 01/31/21
Inden januar bliver til februar plejer jeg at hive regnearket frem, løbe tallene igennem og justere her og der. Det er bestemt ikke en opgave, jeg holder af. Men det er ligesom med løbeturen: når det er overstået, så føles det SÅ godt, og man er lidt verdensmester i livsførelse. I hvert fald for en stund. Og når man lever solo, ja så er der jo kun én selv til det. I den her udsendelse er der gode råd og input at hente, hvis du også er alene om økonomien. Mine gæster er Karsten Engmann Jensen,...
Published 01/24/21
Mød Lucy Vittrup. Lucy er forfatter, coach og har en blog om intimitet og nærvær. Hun har tidligere gæstet "Du er ikke alene", og i denne omgang har Lucy skrevet til mig og foreslået, at jeg burde lave en udsendelse om forholdet mellem os seksuelle væsner. Sex og sexisme anno 2021. Hvordan flirter vi? Og hvordan undgår vi at give nogen uønsket seksuel opmærksomhed? Det taler jeg med Lucy Vittrup om i denne udsendelse, hvor vi også får indspark fra Christian Groes, der er antropolog og...
Published 01/17/21
Hvordan ser fremtiden ud for os singler? Ligger verden for vores fødder, eller vil flere på sigt se værdien i at være sammen to og to med både det sure og det søde? Jeg tager et dybt kig ind i krystalkuglen sammen med forfatter, single og sexolog Jakob Olrik og fremtidsforsker og direktør hos Future Navigator Liselotte Lyngsø om. Husk at du kan skrive til mig på [email protected] med forslag til, hvilke områder af singlelivet jeg bør belyse. Mailindbakken er altid åben. Medvirkende: Jakob...
Published 01/10/21
Ved et årsskifte er der en god anledning til at stikke fingeren ind i egen navle, gøre status og give fremtiden et par tanker. Det gør jeg også her i ”Du er ikke alene”. I den her udsendelse kigger jeg sammen med to reflekterede og ærlige singler tilbage på året, der netop er gået. Vi giver efterkritik til 2020 og prøver sammen at finde det, der skal gøre 2021 til et bedre år end det år, vi netop har sagt farvel til. Medvirkende: Naomi Hagelberg. Jens W. Pedersen.
Published 01/03/21
I årets sidste udgave af ”Du er ikke alene” gør jeg plads til genlyt med nogle af mine personlige højdepunkter fra efterårets udsendelser. Du kan blandt andet høre om det frie singleliv med børn, sex på første date, kærlighedssprog, mænd, kvinder og at stikke lidt uden for normen. Husk at du altid er mere end velkommen til at skrive til mig på [email protected], hvis du har forslag til emner, jeg bør tage op her i programmet. Godt nytår – vi høres ved i 2021! Medvirkende: Jakob Olrik....
Published 12/27/20
Mød Sanne Thorup. Sanne har skrevet til mig på [email protected] og foreslået, at jeg burde lave et program om høflighed, mangel på samme og hvordan vi får mere høflighed ind i datingverdenen. Når Sanne er på første kaffedate med en fyr, bliver hun ofte stillet nærgående spørgsmål af personlig karakter. Nok også lidt for nærgående og personlige til et første møde mellem to mennesker for Sannes smag. Sanne har en mild spastisk lammelse og bliver af dates spurgt ind til både fejl, mangler og...
Published 12/20/20