Episodes
Manipulator og TV-vært fra "Fuckr med dn hjrne", Jan Hellesøe, har hevet Gordon til sin hjemegn: Sønderborg! Jan kan noget med at manipulere med menneskers sind - og Gordon slipper ikke udenom. Kan Jan gætte Gordons tidligste fiskeminde? Måske. Kan Jan fange en fisk på sin hjemegn i Sønderjylland? Måske. Kan Jan kaste langt med en fiskestang? I den grad.
Published 06/27/19
Oplysninger til borgerne om sortmundet kutling! Mads Christoffersen og hans kollegaer på DTU Aqua arbejder med observere fiskebestandene i Danmark. Specielt én fisk holder de skarpt øje med: Sortmundet kutling. Den invasive fisk ødelægger meget for mange andre fiskearter. Men hvad skal vi gøre? Mads mener at svaret er simpelt: Spis den lille fisk! Bed din fiskehandler om sælge dig den, og du kan være med til at skabe en delikat løsning på en udfordring under vandet.
Published 06/22/19
Danmarks mest kendte konditor, Mette Blomsterberg, har aldrig fanget fisk. Det vil Gordon lave om på, men den hyggelige tur vender sig hurtigt til en konkurrence for Mette. Humøret er højt, men de spidse kommentarer fra Mette står i kø - og så hjælper det jo ikke noget, at Gordon kommer til at ødelægge Mettes flotte hjemmelavede kager.
Published 06/06/19
Hjerne-Madsen bliver til Fiske-Madsen på denne tur efter hornfisk ved Munkholmbroen i Isefjorden. Gordon ved at fiskeri gør ham glad - med hvorfor? Det kan Peter svare på, og det hele har selvfølgelig noget med hjernen at gøre. Generelt må man også bare sige, at alt det som fiskeri gør ved hjernen og kroppen, er godt for dig. Det mener Peter i hvert fald - uanset om man fanger fisk eller ej. Det handler bare om at komme ud, og tage sine venner med!
Published 06/01/19
Musikerne Malte Ebert og Nikolaj Koppel er lystfiskerbuddies. Sammen hopper de i waders og tager ud med snøren, som regel uden at Nikolaj fanger noget (selvom Maltes lystfiskerekspert af en far giver dem en hjælpende hånd). Det sker så sjældent at Nikolaj fanger, at enhver fisk på denne dag vil være hans første - og det vil Gordon ændre på. 25 års aldersforskel mellem de to gæster viskes væk under de rette forhold, og man ænser det ikke på denne dag til søs fra Ishøj havn. Skipperen er Søren...
Published 05/25/19
Malthe Ryge Petersen er mindst lige så vild med at fiske, som hans far, Søren Ryge Petersen, er med haver - og det siger ikke så lidt! Men selvom Malthes talent for fiskeri stikker dybt, så har hans fars støtte og hjælpende hånd gjort, at Malthe i dag kender til det i livet, som giver hans liv mening. Gudskelov for støttende fædre og taknemmelige sønner. Fiskene denne dag på vandet ud for Lundeborg på Fyn er også nogenlunde taknemmelige, og skipper Claus Eklundh finder fiskene til Gordon,...
Published 05/18/19
I nattens mulm og mørke gemmer den mystiske fisk, knuden, sig i vinterferskvandet. Gordon har aldrig fanget en knude, og han derfor er han i en januarnat gået sammen med Henrik Larsen mod Susåen (eller "Sjællands Amazonas", som Henrik kalder åen) i Næstved. Her har Henrik tidligere fanget den sjældne ferskvandstorsk - men det kræver ofre. Komforten, helbred og Gordons gasgrill sættes på prøve i den kolde nat, men det skal der til, hvis man skal se dyret i levende live.
Published 05/11/19
Som den første i Danmark opnåede kokkelegenden Francis Cardenau to michelinstjerner - men det kostede. Familien blev nedprioriteret, og kokkelivet var vigtigst. Men for to år siden skulle det vendes om - nu handler Francis liv om det nære. Den nære familie, den nære natur, den nære oplevelse. Samværet er nært denne dag på Øresund, hvor skipper Lars Nielsen guider Gordon og Francis til torskene. Hold øje med ekkoloddet!
Published 05/04/19
I dansk lystfiskeri spiller havørred en enorm rolle, og de fleste danske havørredfiskere kender til instruktionsvideoerne "Havørredens hemmeligheder". Niels, Claus og Thomas har ageret whistleblowers for disse hemmeligheder i over 15 år, og det er uden tvivl én af Danmarks skrappeste fisketrioer som Gordon er på vandet med i dette afsnit. Der skal fanges havørred, og Thomas Hansen er guide. Man skulle tro at det ville være nemt for et slæng som disse, men der skal arbejdes for sagen. Kun én...
Published 04/27/19
Som barn fiskede Thomas Skov Gaardsvig lidt med sine venner og sin far, men efter en lang pause, står han sammen med Gordon på MS Øby i Øresund. Thomas lægger stærkt fra start, og viser Gordon hvordan man fanger en flot torsk! Fiskeriet skal lige i gang, men så kører det ellers derudaf - i hvert fald for den ene af lystfiskerne.
Published 04/20/19
Med David som gæst afrunder Gordon denne sæson af Fisketegn, og giver David tid til søsterprogrammet Jagttegn. Derfor har Gordon inviteret David med hjem til sig selv, hvor jægeren skal med på en meget personlig fisketur. Gordon er meget interesseret i at vide hvad jagten giver David, men det er ikke altid hverken let at forklare at forstå. Men begejstringen ved en lille bækørred, giver mening for alle involverede.
Published 07/28/18
Anden sæson af Fisketegn er ved at rinde ud, og Gordon inviterer derfor lytterne indenfor til en kavalkade af klip fra programmet. Mens han guider os gennem sine yndlingsklip, bliver en skøn lille geddepopper bundet imellem alle klippene.
Published 07/21/18
Kokken Søren Westh har været forbi de store Michelin-restauranter Noma, El Bulli, Studio og Per Se i New York. Men nu holder han til i Københavns Nordvest-kvarter, hvor han er kreativ direktør i selskabet ’506’. Her fokuserer de på bæredygtige løsninger, og derfor er Gordon taget forbi til en snak om hvordan man laver bæredygtig torsk, muslinger og østers.
Published 07/14/18
Øresund ligger helt stille, det er vildt varmt og Frank Hvam har taget sit eget fiskegrej med! Der er torsk og fladfisk i sigte, og skipper Lars hiver Gordon og Frank ud til de gode pladser. Der er fisk på pladsen, og der overskud til en dejlig gang nøgenbadning i vandet. PR porteren poppes!
Published 07/07/18
Tiden er knap og vinden er stærk, men Øresund er klar til leg! På en blæsende dag samler Gordon Alternativets formand, Uffe Elbæk, op på en mole foran Christiansborg. Mellem møderne har Uffe tid til en fisketur efter torsk, og på disse få timer skal klimaproblemet vendes, og det som virkelig gælder skal fremhæves: Livskvalitet! Christian Sundfisker er skipper, og han kender de gode torske-steder uden for København.
Published 06/30/18
Med over 500.000 følgere på Instagram er Anders Hemmingsen Danmarks mest populære instagrammer, influencer og SoMe-person. Men kan et billede af en karpe fra Tivoli hive likes hjem? Gordon får et crash course i insta-management, og Anders får lov til at starte dagen med en Fernet Branca. #instafishing
Published 06/23/18
Hiv din gode gamle pibe frem, og tænd op til en dejlig og hyggelig fisketur! Nak og Æds Jørgen Skouboe er taget med Gordon til Egeskov slot, hvor de to skal fange gedder i voldgraven. Jørgen er af den gamle skole, og er ikke meget til catch and release – men der er ingen vej udenom, og så må man jo lære at holde af det.
Published 06/09/18
SF’s partileder kender Damhussøen rigtig godt! Hun har dog ikke fisket i den, men planlagt bryllup i Uganda ved søen, hun løber om søen og hun cykler forbi den når hun skal hjem til sin mor. Hvad der er endnu vildere er, at Gordons fiskekarriere har sin begyndelse i netop Damhussøen, da han fangede sin første seriøse gedde her! Men er fiskene i biddet i på denne dag? Gordon har i hvert fald lyst til vaffelis.
Published 06/02/18
Det er tidlig morgen, og Gordon har inviteret komiker Linda P. med i tivoli. Her venter tivolikarperne, som Linda faktisk ved overraskende meget om, men hvad der virkelig interesserer Gordon er det faktum, at Linda har set meget af det legendariske Australske fiske-tv-show ”Rex Hunt’s Fishing Adventure”, hvor værten Rex Hunt kysser fiskene! Derfor må Linda gøre læberne klar, når en smuk karpe kommer på land!
Published 05/26/18
Tegner, forfatter og radiovært Anders Morgenthaler tager klimaudfordringen alvorligt! Så alvorligt, at han har masser af viden til Gordon om alle mulige aspekter af klimakrisen, som Gordon ikke var opmærksom på før. Men én af Anders’ vigtigste pointer er denne: Vær aktivistisk! Dagens fiskeri er også aktivt, og endda meget effektivt. Et par kast fra Amagers sydspids, og fire hornfisk er klar til rygeovnen på kysten.
Published 05/18/18
Københavns borgmester for Kultur og Fritid, Niko Grünfeld, er en miljøorienteret lystfisker fra Alternativet. Han arbejder med at åbne vores øjne for, hvad kultur også er – og her spiller fiskeriet i byen også en rolle. Jo mere kultur desto bedre, så Niko går ind for at åbne op for endnu mere fiskeri i byen, hvilket Gordon kun kan være enig i. De fisker efter hornfisk fra Slusen ved Sjællandsbroen i København på en smuk majmorgen.
Published 05/12/18
Det er en smuk, smuk dag på Bornholm, da madfotograf Columbus Leth mødes med Gordon ved Snogebæk – men det er koldt! Columbus har altid fisket, og altid med flue – han brugte endda sine fluefisketure som barn og ung på Bornholm. Sammen skal de to se om en vinterhavørred eller to er klar til leg, og de får hjælp på vejen fra en lokal fluefisker.
Published 05/05/18
Det er varmt, det er fyraften og Gordon er angst for den fart som teknologien drøner derudaf i! Gudskelov er tech-journalist og vært på DR’s ”So Ein Ding” med på fisketur, og han kan måske berolige Gordon. Måske lykkedes Nikolaj med dette, på denne tur i putten med grillpølser og regnbueørreder.
Published 04/25/18
D. 16. april er en festdag blandt danske laksefiskere! Her åbnes der for fiskeriet efter de smukke fisk i de vestvendte jyske åer. Gordon var på pletten ved årets præmiere, og sammen med ham var biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert. Sammen tager de pulsen på præmieredagen ved Skjern å, og går i dybden med de opgaver som Kaare og Danmarks Sportsfiskerforbund sidder med.
Published 04/21/18
Som generalsekretær i Greenpeace Norden har Mads Flarup Christensen en finger på pulsen, når det kommer til hvem der ikke behandler naturen ordentligt. I øjeblikket er erhvervsfiskeriet i Øresund i fokus, efter at Greenpeace kunne afsløre ulovligt trawlfiskeri i farvandets nordlige ende. Denne afsløring har haft effekt, og i næste er der samråd i Folketinget om emnet. Gordon hiver Mads ud på tippen i Københavns Nordhavn, i håb om torsk og fladfisk.
Published 04/14/18