Man skal ikke bladre særlig langt i Højskolesangbogen for at finde ud af, at sangene ikke blot kredser om solopgange, stokroser og storke på træk. Flere af sangene har en kritisk røst og rejser nogle alvorlige spørgsmål til det bestående samfund. Med udgangspunkt i nr. 502 ’Velfærdsdødedansen’ lytter vi til højskolesangbogens kritiske stemme. Afsnittet er optaget i forbindelse med Testrup Højskoles Forårsweekend, hvor nye og gamle elever mødtes virtuelt for at lave højskole sammen....

Vinteren er kold og grå. I denne årstid sænker overskuddet sig i Danmark i takt med døgnets vigende lyse timer, og mange kryber i hi. Og nu har vinteren knap sne længere. Men vi kan blandt andet varme os ved fællessangen, siger en psykolog. Fra sang nr. 227 til nr. 375 går året sin gang i Højskolesangbogen. Fra advent til det sene efterår. Alle de klassiske vintersange handler nærmest om sne, men nu er der blevet skrevet én uden. Altså næsten. Hvad det handler om, og hvordan hele året...

Der sker alt muligt i dette afsnits sang – så meget, at der måtte en fremmed taktart på bane for komponisten. Men der sker også en masse for forfatteren, der har fået hele 10 sange eller salmer optaget i Højskolesangbogen. Salmerne har altid optaget en stor plads i Højskolesangbogen, og det er ikke anderledes nu i 19. udgave. Men for det skal fornyerne af traditionen også takkes. Salmerne står for åndelighed og nogle af livets helt store spørgsmål, som vi ikke lige foreløbig bliver færdige...

Højskolesangbogen har ingen alder. Der bliver gjort meget ud af, at den skal være tidssvarende, og vi synger stadigvæk både gamle og nye sange fra den. Men er den særligt ungdommelig? Dette afsnit tager et tema op, der afspejles i et nyt register i den 19. udgave, nemlig Høj- og efterskoleliv, for sangbogen er også de unges. Men hvordan lyder ungdom i en gammel sangtradition? Skriver generationerne selv deres egne sange bedst, eller kan en ældre autoritet trænge ind i hjerterne og hjernerne...

Afsnit 7: Aftensange | Så, min sol, gå bare ned | Suzanne Brøgger og Katrine Muff Enevoldsen Når det bliver aften, kan man ærgre sig, hvis man ikke nåede det, man ville. Især hvis der er tale om livets aften. Men natten kan også være trøstende og helende og sætter en naturlig grænse for, hvor mange af dagens – eller livets – strabadser vi skal udholde. Sangen i dette afsnit siger tak til natten, fordi den befrier. Men traditionelt har aftensangen sagt tak for dagen, der er gået, og dens...

Det er nok meget få sange, der skrives med det formål kun at blive optaget i Højskolesangbogen, men mange kan siges at blive til inden for den tradition og kultur, der omgærder bogen. Det er bare ikke kun herfra, den optager nye sange. Fra popkulturen hentes også mange sange, som lægger op til en anden form for fællessang - ofte frataget både noden og klaveret. Og når folkelighed blandt andet er et sigte med sangbogen, hører radiohit og festival-yndlinge vel også til. De skal for...

Ikke kun ord og melodier kan findes i Højskolesangbogen. Derimellem skulle man også gerne kunne få et indtryk af, hvad vi alle har tilfælles. Hvad der er alment menneskeligt, og hvad der er dansk. Men Danmark står ikke stille, og vi er blevet flere om det fælles. Men ikke alle har fundet sig til rette i sangbogen endnu. Sangen i dette afsnit inviterer indenfor i en religion og tradition, der ikke før er blevet sunget om. Men den er også bare et billede af København under ramadan. Måske er...

Højskolesangbogen er først og fremmest højskolens. Og der er næppe nogen bog, en højskolelærer har haft mere i hænderne end den. Derfor handler dette afsnit om en af de mange sange, som er blevet til i højskolebevægelsens inderkredse. Og den er også en lejlighedssang - til et demokrati, vi måske tager for givet. Mange bevingede dyr optræder i sangbogen, og i denne sang vil de op til skyerne, men er der en dybere mening med det – eller er det bare fugle? Og hvordan basker man omkring...

Højskolesangbogens 19. udgave er blandt meget andet dedikeret til de kvindelige digtere, komponister, forfattere og sangskrivere. I dette afsnit optræder en hidtil sjælden kombination, nemlig to kvinder bag samme sang. Det er et spørgsmål om repræsentation af kvinder som ligeværdige bidragsydere til sangtraditionen. Og afsnittets sang handler om noget ganske alment: sorg og tab. Det er vigtigt, at vi også kan synge sammen om det triste, for det gør os bevidste om, at vi deler vilkår med...

Andet afsnit har to store overskrifter: klimaet og en sangkonkurrence i 2019, året for højskolebevægelsens 175-årsjubilæum. Det danske landskab er et yndet tema i mange sange fra Højskolesangbogen, men det er – og har altid været – i forandring. Nu bare i en grad, hvor vi risikerer at tabe naturen, som vi kender den. Håb er afgørende for handling, fortæller Lisbeth Smedegaard Andersen, og viberne skal nok blive ved med at komme igen – særligt hvis man som musiker Jens Lysdal optræder...

I første afsnit lægger Mikkel og Mikkel ud med en stolt tradition i Højskolesangbogen, nemlig fædrelandssangene. Mange kunstnere har sikkert drømt om at favne deres land i et kunstværk, et digt eller en komposition. Og det samme gælder for Folkeklubbens Kjartan Arngrim. Men han er ingen af delene. Han er sangskriver, siger han. Forskningen fortæller, at det er sundt at synge sammen, men kan det også være godt for os at hyle? Og trænger hele Danmark til at være lidt mere...

Introafsnit Højskolesangbogen er i evig fornyelse, og i år 2020 er det blevet tid til den 19. udgave, som er blevet masser af nye sange rigere. De nye elever i klassen fortjener selvfølgelig en ordentlig præsentation, og det får 10 af dem i podcasten “For 19. gang de sang”. Lyt med, når de to værter, Mikkel og Mikkel, taler med forfattere, komponister og eksperter på lidt af hvert, og hvor hvert afsnit handler om én sang under ét tema. Dette korte introduktionsafsnit kan med fordel høres,...