Inuuteq Bidstrup, 37 år, er multi-kreativ. Han var lærer på Nuuk Internationale Friskole, da Grønlandske Livshistorier talte med ham, men kort efter forlod han lærerjobbet for at leve af at fotografere og lave musik.  Efter et halvt års tid som freelance-fotograf har han valgt at fortsætte sin karriere i skoleverdenen, hvor han vil udvikle sin faglighed som viceforstander på Efterskole Villads Villadsen i Qasigiannguit.  Han har dybe rødder i den grønlandske mytologi, men er også kristen og...

Nuka Kleemann er rektor på Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat. Uddannelse er vejen frem for Grønland og for grønlændernes stadig bredere selvstændighed, fortæller han i denne podcast episode. Hans egen skolegang begyndte fra den lille lokale skole i Upernavik, og han fortsatte noget modstræbende på skole i Danmark. Senere valgte han universitetet i Nuuk med studier i Kultur og Samfundshistorie.Desuden har han engageret sig i idræt.

Der er en tradition i Ilulissat. To datoer, som har betydning for årets gang. Den 28. november, er den dag solen går ned, og så den 13. januar, som er den dag, hvor byen hilser solen tilbage. Den 13. januar samles det meste af byen på toppen af klippen Holmens Bakke for at se de spæde solstråler i få minutter, det sollys som varsler lysere tider. Pia Nielsen er kemi- og fysiklærer på Mathias Storch Skole. Hun fortæller i denne korte episode af Grønlandske Livshistorier, om mørketidens traditio

Elisa Evaldsen Christensen er engageret studievejleder og adjunkt ved gymnasiet i Aasiaat. ”Du skal lytte, og så lytte lidt længere, lidt dybere efter tavsheden, så kommer de dybere tanker og følelser frem,” siger Elisa, født i 1965, og et gavebarn. Hendes mor kunne ikke tage sig af hende, så hun blev foræret til en kvinde i Aasiaat. I denne podcast fortæller hun om skolen og de udfordringer eleverne står med i en grønlandsk hverdag bygget efter og præget af det danske skolesystem.

Paula Jane Sakæussen er 18 år og en gymnasieelev, som skiller sig noget ud blandt de andre studerende på GUX Aasiaat. Hun er blevet skolens musikalske centrum med sit klavermusik, og ikke mindst sin gamle runde inuittromme, som hun rytmisk banker på, mens hun synger og danser. Paula har taget trommedansen op, og hun har også lært sig strubesang. Det var via besøg på hendes børnehjem i Uummannaq, at hun lærte at bruge stemmen og struben både musikalsk og som en slags konkurrence.

Som barn i Nanortalik samlede Majken Djurhuus Poulsen på forskellige sten. Nu er hun ph.d.-studerende i Nuuk med speciale i østgrønlandske rubiner. Hun fortæller om at forlade familien for at læse i Danmark, om sin fascination af sten, og at nogle af verdens ældste bjergarter findes i Grønland og dermed er med til at fortælle Grønlands geologiske historie. Som kun fire-fem-årig så Majken Djurhuus Poulsen en nedlagt mine og blev optaget af, at man kunne arbejde inde i et hul i fjeldet.

Birte Olsen læser kultur- og samfundshistorie på Grønlands Universitet, serverer på cafe og laver 3D-billeder på Nationalmuseet. Hun drømte om at få en kernefamilie, men erkendte, at hun er til piger. Da hun fortalte det til sine forældre, sagde de, at det havde de længe vidst. Hør selv Birte fortælle om sin proces, sine valg og sit liv. I dag bor hun i et tæt pakket kollegieværelse i Nuuk med bad og køkken – og en stor fryser, som hendes far fylder med friskfanget laks, torsk, rensdyr og

Eleonora Johansen underviser i grønlandsk og i kulturfag på GUX, gymnasiet i Nuuk. Hun elsker det job, og de unges nysgerrighed og interesse for sprog og kultur. Hun udarbejder sit eget kompendie for at målrette undervisningen på grønlandsk. ”De unge skal være stolte af deres land, deres sprog og kultur. Det er det jeg gerne vil bidrage med,” siger Eleonora Johansen, og det er vigtigt, at gøre en indsats for det grønlandske sprog ellers forsvinder det.

Gustav Skifte, 71 år, var egentlig gået på pension efter et langt arbejdsliv først som fisker, sømand og siden mangeårig havnemester i Nuuk, men så åbnede muligheden sig for et job som service-tekniker ved Arktisk kommando I Nuuk. Det er et fantastisk job med gode kollegaer og et spændende miljø, som han håber han kan lokke flere grønlændere med ind i. Forsvarets aktiviteter i og omkring Grønland og Færøerne ledes af Arktisk Kommando. Arktisk Kommando blev oprettet i 2012.

I Nuuk går kunsthåndværkere som Jørgen Ringsted rundt for at sælge deres smykker og tupilakker af narhval, hvalros, moskus og rensdyr og smykker formet af nogle af Grønlands mange ædelstene. Mange af smykkerne i Nuuks store kunsthåndværksbutik, Anori Art, bærer også Jørgen Ringsteds navn. Hver dag sætter han sig ind på kommunens værksted for kunsthåndværk, Ajagaq, hvor folk som Jørgen kan leje sig ind og arbejde i ben, horn og tand, barder, træ eller ædelstene. Her er store slibemaskine

Tvillingerne Stella og Francisca Davidsen Olsen er hundeslædekuske i Kangerlussuaq, moderne piger i et ældgammelt grønlandsk erhverv, det er det, denne episode af Grønlandske Livshistorier handler om. I vinterperioden fungerer Francisca og Stella som en del af områdets hundeslædekorps med daglige ture med turister, som gerne vil se landskaberne omkring Kangerlussuaq fra en slæde. Det er naturoplevelser i byen, hvor solen skinner 300 dage om året. Om sommeren passer de to deres 19 hunde i...

Han er lige fyldt 20 år, opvokset i Nuuk, men valgte gymnasiet i Sisimiut. Lige nu er Benjamin Chemnitz Frederiksen rejefisker. Han sammenligner sit elskede Grønland med en teenager, der ikke helt ved, hvad han/hun vil. Benjamin Chemnitz Frederiksen har sejlet, siden han var barn, og kan se, hvad klimaforandringerne betyder for Grønland – fx at flere havne ikke længere fryser til, og at havisen forsvinder. Det betyder, at man mange steder ikke længere kan køre med hundeslæde hen over havisen...

Seks timer fri, seks timer arbejde – døgnet rundt. Det er hverdagen for Rikke Dorpf, der er 29 år og matros - eller befaren skibsassistent, som det hedder i dag - om bord på Sarfaq Ittuk. Arctic Umiiaq Lines kystskib, der sejler langs Grønlands Vestkyst.  I de seks fritimer skal hun spise, gå på toilettet og bade, vaske tøj, Skype med sine børn og sove. Rikke Dorph er opvokset i Ilulissat. Efter skolen tog hun ud og sejle med skoleskibet Georg Stage. - Det var hårdt, siger hun i podcast-epis

Den nye portal Guide to Greenland er sat i verden af Aviaq Nordlund Mørch og hendes mand Mads Nordlund. Siden følges af interesserede over hele verden. De er det nye netværk for rejsearrangører, turister, hundeslædekuske, guider og andre, som interesserer sig for Grønland. ”Vi vil gerne give noget tilbage til Grønland. Landet og grønlænderne har fortjent, at flere ved, hvad vi har at byde på her i landet,” siger Avi Nordlund. www.guidetogreenland.com

I mere end 40 år har Hansine Broberg Geisler, 71 år, boet i Nuuk. Hun har arbejdet i butik som ekspedient og som vinduesdekoratør, og så kender hun alle. Adressen er Blok 14, smukt beliggende højt over den gamle del af byen, men samtidig en af Nuuks nedslidte bolig-karreer. Hansine Broberg Geisler er utilfreds med blokkens tilstand. Den er nedslidt, og man har lovet snarest at renovere og sætte i stand - et arbejde, der begyndte i 2007, fortæller hun.

Der bor 56.000 mennesker i Grønland. 94,4 procent af dem er medlemmer af folkekirken. Grønland har 67 fungerende kirker, og der er præstemangel. Det er her kateketer tager over. Ivalo Reimer er læserkateket i Hans Egede Kirke, Nuuk. Læserkateketen er en uuddannet kateket. Siden Egedes tid i 1700-tallet har den grønlandske kristne kirke brugt kateketer. De ses ved gudstjenester og højtideligheder i sort anorak med tynde hvide flipper. Kateketen tager sig af kirkelige opgaver, hvis præsten...

Ken Madsen er 22 år og tømrerlærling på KTI i Sisimiut, men han er født og opvokset i Ittoqqortoormiit, der er Grønlands mindste by og en af de mest isolerede. Da han var 15 år, tog han på Skanderup Efterskole i Lunderskov, og siden den gang har han ikke boet hjemme, kun i sommerferierne. Efter Skanderup tog han til Nuuk og boede på kollegium, mens han gik på gymnasiet – og nu er han rejst videre til kollegiet i Sisimiut, hvor han går på erhvervskolen KTI Sisimiut for at uddanne sig til tøm

Et helt almindeligt hverdagsliv i Nuuk med otte til fire job, børn og kaffetræf. Sådan betegner Winnie Harder Evaldsen sin hverdag. Da hun var 24 fik hun kræft og rejste gennem flere år hver tredje måned til København for at blive behandlet. Winnie Harder Evaldsen er ansat som aviskoordinator i Brugseni – den grønlandske afdeling af Coop. Hun har ansvaret for Brugsenis tilbudsaviser. Der er en tilbudsavis til de større

Et helt almindeligt hverdagsliv i Nuuk med otte til fire job, børn og kaffetræf. Sådan betegner Winnie Harder Evaldsen, 32 år, sin hverdag. Da hun var 24 fik hun kræft og rejste gennem flere år hver tredje måned til København for at blive behandlet. Winnie Harder Evaldsen er ansat som aviskoordinator i Brugseni – den grønlandske afdeling af Coop. Hun har ansvaret for Brugsenis tilbudsaviser. Der er en tilbudsavis til de større byer og en anden til de små byer.

Connie Kristoffersen er skuespiller ved Nationalteatret i Nuuk, og så er hun maskedanser. Connie nyfortolker og bruger maskedans, som man har gjort det i Grønland i årtusinder. Da Grønland blev kristent i 1700-tallet, forbød præsterne maskedansen, fordi den tilhørte den gamle verden og naturen. Maskedansen har tre elementer: Den skræmmer, den får publikum til at grine, og så forfører den. Maskedansen indeholder de grundlæggende og basiske elementer af liv, død, fødsel, sjæl og samvær.

Karen Foss ser det som en gave og styrke at mestre både grønlandsk og dansk. Det er hendes levevej. Hun bevæger sig hjemmevant på Ilulissats klipper og i København, hvor hun viser turister rundt. De første 15 år af sit liv boede hun i Ilulissat. Hendes mor var grønlænder, og faren var kommet til Ilulissat i 1950’erne for at åbne en købmandsforretning. Det blev den navnkundige Birger Hansens butik. Han var en mester i at kommunikere med folk, selv om hans grønlandske ikke var godt. Karen blev

Hun digter om identitet, om nedløbsrør og om fodbold. Hulda Zober Holm har skrevet digtsamlingen ”Glaskugler Qaajasut” på både dansk og grønlandsk. Ud over digtene er Hulda sammen med en ven begyndt at nedskrive en alternativ grønlandsk grundlov, som et kulturelt projekt. Et af budene lyder: Denne grundlov gælder for alle grønlændere. Grønland har brug for grønlændere. Den, der identificerer sig som grønlænder er grønlænder, uanset hvad andre måtte mene. Der er brug for alle, der vil