Værsgo - en spørgsmålsbank til facilitator
Listen now
Description
“The most important communication skill is knowing when to shut up.” (Morgan Housel) At stille spørgsmål er en måde at give talestafetten videre til andre, mens man selv og resten af gruppen er stille, lytter og lærer.  I denne episode taler Nina Jensen og Charlotte Heje Haase om, hvilke konkrete spørgsmål, du kan stille som facilitator og undervejs deler de en lille bunke forslag til inspiration.  Et udpluk: Hvad redigerer du væk om dig selv, når du gerne vil gøre et godt førstehåndsindtryk? Hvad vil du gerne give dig selv tilladelse til i dag? Hvad er din største udfordring lige nu? Hvornår optræder klodsetheden i dit liv? Hvad mon der ville ske, hvis en af jer var uenig med gruppen? Hvordan kunne det også være jer - det, I er vildt irriterede over ved de andre? At arbejde med spørgsmål som facilitator er en tosidet proces, som både handler om at arbejde med spørgsmål retorisk, men også om at have en spørgende indstilling og mindset i det hele taget. En af måderne facilitator kan finpudse og vedligeholde sin spørgende indstilling er ved selv at blive stillet spørgsmål eller jævnligt undersøge: Hvad er jeg selv fanget af? Hvor er jeg blevet subjekt af noget? Og hvordan kan jeg få hjælp til at gøre det til objekt?  Når vi holder os vågne som facilitatorer og opdager, hvor vi er stivnet og hvor vi er blevet hjemmeblinde - der kan gruppen blive vores læremester. Det er derfor vigtigt, at vi som facilitatorer også snakker med andre og nørder videre med de oplevelser, vi har. Facilitering er en faglighed, hvor vi også skal stille spørgsmål til os selv og blive spejlet i, hvad vi gør - ikke kun af dem, som er vores kunder eller arbejdsgivere, men også af fagfæller. God fornøjelse med at lytte - håber episoden stimulerer spørgelysten. Hvis du har spørgsmål til facilitering eller forslag til temaer, vi kan tage op – skriv en mail eller send en lydfil med dit spørgsmål til [email protected] eller til [email protected] Link Jamie Catto Robert Kegan
More Episodes
"The fastest way to get there is to go slow. And sometimes if you wanna hold on, you got to let go." Tina Dickow, Count to Ten   Hvad mon der sker, når vi pauser? Lader os selv og ´noget´ være. Ikke for at der skal ske noget bestemt, men for at åbne for, at ting kan falde væk og andet kan...
Published 01/22/24
Vores gæst i denne episode er Lotte Pia Stenfors. Hun er somatisk terapeut, ekspert i relationel neurobiologi og kroppens nervesystem.  Lotte arbejder også med tilknytning og traumehealing og har podcasten Lyden af nærhed. I episoden taler hun med Nina Jensen og Charlotte Heje Haase om...
Published 12/19/23