Episodes
Det er TIDLIGT! Faktisk er klokken før 8 om morgenen, og det skinner muligvis igennem i dagens optagelse. Ikke desto mindre kommer Carsten og Anne vidt og bredt omkring, og det skal handle om en uhyggelig druknedreng og det er så det. For Carsten har forlagt sin historie. Men så er der jo nok så meget andet at snakke om :). 
Published 02/03/23
Published 02/03/23
Efter en længere pause er Carsten og Anne tilbage. Der gik arbejde, sygdom mm i den, men nu er de endelig samlet bag mikrofonerne igen. Der er meget, der skal tales om. Blandt andet tandlægebesøg, om det at spise Anders Aggers efterladte cookie og om hvorvidt tyskere kan tale tysk. Derudover har Anne og Carsten et par spøjse historier med, den ene om en underlig familieklan i USA, den anden om to fyre, der burde være tvillinger men ikke er det.
Published 01/25/23
Anne og Carsten har fået et par fine tips af en lytter, og temaet er dyr, der sluger mennesker. Det viser sig også, at Carsten faktisk hellere vil sluges levende af en slange end at høre Big Fat Snake resten af sit liv. Desuden bliver begges geografiske viden udfordret, og Carsten overvejer, om man skulle prøve sexlegen Sumatra.
Published 11/11/22
Nu kigger konspirationsteoretikerne ud af hulerne igen, for noget kunne tyde på, at Katy Perry i virkeligheden er en robot. Eller også er der bare ballade med øjenvippelimen. Anne kigger nærmere på sagen. Carsten fortæller herefter om manden, der har rekorden i ikke at gå i bad, og den lyder på over 30 år.  Desuden lærer du igen Anne lidt bedre at kende, for vidste du, at hun ikke rigtig har noget næseben men til gengæld har erfaring i at smile til salat?
Published 10/28/22
Der er jubilæum, for Carsten og Anne har holdt hinanden ud i nu 100 afsnit! Det skal naturligvis fejres med kage, og heldigvis bliver den indtaget, før Anne kaster sig ud i en vammel fortælling om slanger, og hvad der sker, når man bliver bidt. Derefter har Carsten ladet sig inspirere af 100-temaet når han ser på, hvem verdens ældste menneske er. 
Published 10/14/22
Anne havde regnet med, at der var fjæsing på menuen i dag. Det var der ikke, men til gengæld er der hele TO kager på bordet i dag.  Anne og Carsten kommer godt omkring, og det handler om Bob Marleys dødsårsag og et skib, der hersker en masse mystik omkring. Derudover har Carsten sin helt egen konspirationsteori omkring det forestående valg, hvor kongehuset, gaslækage og brændende træpiller spiller en rolle. 
Published 10/07/22
Anne har igen fat i et langt ude ritual, hvor man risikerer at dø eller blive besat, hvis man ikke gør det rigtigt. Carsten er derimod i dyrenes verden i dag, hvor han har en personlig historie om grise med og derudover ser nærmere på nogle sommerfugle, der har enormt meget fart på og måske hedder Vanessa Paradis. 
Published 09/30/22
Anne tager igen fat i en mærkelig og uhyggelig leg, som dog efterlader flere spørgsmål end svar. Carsten fortæller om noget af en bommert, som Canada begik i 60-erne, nemlig maskinen, der efter sigende skulle kunne finde frem til homoseksuelle. Desuden er der dobbelt op på kage på bordet i dag, og vi når omkring citrontræer og fodfetishisme.
Published 09/23/22
Dagen byder på vaskeægte hjemmebag, der smager af efterår og barndom, og slankekurene er sat på pause for en tid. Anne vender derefter blikket mod en spændende fortælling om et dødsfald, der muligvis har noget med den femte dimension (Lind ved Herning) at gøre. Carsten har fundet nogle kandidater til titlen Verden Ensomste Mand, og måske Søren Pape også burde komme på den liste?
Published 09/16/22
Afsnittet skydes godt i gang med en god snak om bryster og "tjenerrøv" og hvordan man afhjælper sved på disse.  Derefter bliver det alvorligt, når Anne ser nærmere på, om Bamses Billedbog i virkeligheden har mere med religioner at gøre end vi lige ved af. Carsten tager fat i en god gammel traver: Får man autisme af vacciner?
Published 09/09/22
Kan det virkelig passe, at der er er amerikanske biller i røde pølser? Sådan spørger en fast lytter på mail, og det kaster Anne sig ud i at finde ud af. Derefter fortæller Carsten om en for os ny alienhistorie som får Anne og Carsten til at stille spørgsmålstegn ved, om italienerne måske i virkeligheden er rumvæsner. 
Published 09/02/22
Anne har fået et lyttertip, som hun kigger nærmere på, nemlig en besynderlig sygdom, der hedder Foreign Accent Syndrom. Carsten fortæller derefter historien om dem, der betegnes som Danmarks dummeste tyve. Derudover har Carsten en spændende fusionskage med, og Anne forsøger at dække op med et sundt frugtbord af stjålne/lånte frugter. 
Published 08/26/22
Så er der kage igen! Men hvilken kage? Og kan den måle sig med en Kaj-kage? Carsten er dykket ned i historien om en hemmelig vandmotor, og Anne læser op på, om der er mulighed for, at Loch Ness indeholder et monster, en stør eller måske en fjæsing. Desuden vender Carsten og Anne muligheden for, at calamariringe er lavet af grisens numsehul. Velbekomme!
Published 08/19/22
Så er vi i gang med tredje sæson af Hva' nu hvis det passer? Vi lægger hårdt ud med at få afklaret nogle ting om Hitler. Hvad er det egentlig med hans vamle tænder, og hvad kan vi bruge det til i dag? Og så ser Carsten nærmere på et skrig, som du har hørt, men som du måske ikke ved, du har hørt.  Velkommen til 3. sæson!
Published 08/12/22
USA er begyndt at tage UFO-er seriøst, så nu skal man ikke længere kalde dem UFO-er med UAP-er. Og hvad det kommer til at betyde for fremtidens forskning i de dér flyvende halløjsaer, det fortæller Anne om. Carsten tager fat i den brandvarme sag om Will Smith og hans kindhest til Chris Rock. For selvfølgelig er der dem, der mener, at det hele er spil for galleriet.
Published 04/01/22
Vidste du, at Hollywoodkendisserne har deres helt egen kendis, nemlig Radio Man? Ham præsenterer Carsten for dig i dette afsnit. Og Anne tager den helt store, flotte sølvpapirshat på og leder efter skjulte budskaber og forudsigelser i Biblen. Og så kan det være, du bliver klogere på, om Carsten er relateret til de hellige magter i det Nordjyske. 
Published 03/25/22
SÅ ER VI TILBAGE! Og det holdt hårdt, men nu er vi i gang med anden sæson af podcasten. Vi lægger hårdt ud med både fødselsdage og en masse snak om nogle forskellige Karen-er.
Published 03/18/22
Så er den gal igen med overvågningen. Nogen lytter eller lytter måske ikke til alle vores samtaler. Og hvis de lytter, lytter de så hele tiden? Og vil de i så fald indrømme det?  Anne har fundet en saga, som ligger et godt stykke tid før MeToo.  Og så kan du også høre, hvorfor Anne har det lidt ambivalent med argentinernes arbejdsmoral og tidsforståelse.
Published 10/15/21
Anne har åbnet Historiebladet, som ikke sponsorerer podcasten, og i den har hun fundet en skøn historie om myten om Den Flyvende Hollænder. Mens der køres Snøfler ind, som i øvrigt heller ikke sponsorerer podcasten, fortæller Carsten om, hvordan fortællingen om sølvpapirshatten opstod, og er myndighederne involverede i noget? Sikkert...
Published 10/01/21
hvad er det, der svømmer rundt i den store sø, som Carsten måske en gang har besøgt? Er det uhyrer eller gangsterlig eller måske begge dele? Det taler Anne om, og derefter tager Carsten os et sted hen mellem liv og død og fortæller om sin egen tur med en UFO dagen forinden.  Desuden falder snakken på Annes vinduespudser, der lyder som en noget suspekt type.
Published 09/17/21
Der er både dobbelt op på kage, noget om Taylor Swift og Satan og en mand, der har haft et mere end normalt aktivt sexliv og formentlig ikke er kræsen, når det kommer til damebekendtskaber.
Published 09/03/21
Carsten kan fortælle om hvordan Jorden måske/måske ikke er ved at gå under. Anne tager fat i en klassiker, der handler om, hvorvidt Michael Jackson er død eller ej. Og hvor gemmer han sig, HVIS han lever. Desuden sniger en beostær sig med i udsendelsen.
Published 08/27/21
I konspirationsskolen i dag lærer vi et helt nyt ord - kreationister, og Carsten har kigget på en gammel klassiker fra starten af 90'erne. For døde Kurt Cobain for egen hånd eller andres?
Published 08/20/21
Hvad var det med de hippier i 70-erne? Var de på stoffer hele bundtet, og hvad var konsekvenserne af det? Det ser Anne på i én af tre vandrehistorier, hvor vi også hilser på flyvende køer og ild i røven. Carsten har taget fat i den gamle historie om Børglum Kloster som indimellem forsvinder i det blå.  Og så er der naturligvis kage på programmet og en spændende nyhed:).
Published 08/13/21