Episodes
Om de er drevet af egen succes - eller bare ikke vil have festlighederne til at slutte - er uvist. Ikke desto mindre er er den første af to ekstra-episoder af Hvem, Hvad, WTF?! baseret på Politikens Hvem, Hvad, Hvor særudgave, der dækker årene 1934-43. Lyt-!
Published 07/18/22
Published 07/18/22
Så er vi nået til sidste årgang af de 80, som Politikens Hvem-Hvad-Hvor? dækker. Det er et vemodigt afsked med denne hyldest til bagklogskaben i bogform, og dette er således den uigenkaldeligt sidste episode - eller er det? Som man siger: Alting har en ende - Hvem, Hvad WTF?! har to... eller hvad? Du er nødt til at lytte episoden til ende for at finde ud af det-!
Published 04/30/22
Politikens forlag lægger ud med en trykfejl, der lægger 900 år til Ciceros alder. Tsk, tsk, tsk. Hitler udnævnes til rigskansler i Tyskland - and the rest is history, som man siger. Der er politisk røre, idet hverken højre og venstre side af folketingssalen synes, det er en langt ude idé at lukke Det kongelige teater. Denne årgang - 1934 - er den allerførste i serien af Politikens Hvem - Hvad - Hvor, og der lægges ganske fornuftigt fra start....Lyt–!
Published 04/17/22
Hvem, Hvad, WTF?! er bagkloghedens bakspejls svar på Hubble-teleskopet. Her ser vi alting tydeligt på afstand af historien. Vi gennemgår Watergate-skandalen på ca. 14 sekunder, hører lidt om, hvilken kær kollega det var, Hugo Rasmussen komponerede en hyldest-blues til og tager igen den lumre billedredaktør på Politikens årbog Hvem - Hvad - Hvor under kærlig behandling. Lyt-!
Published 04/10/22
En embedsmand fra Hongkong advarer om, at en hidtil ukendt virus kan sprede sig til hele verden, efter at den har kostet to menneskeliv. Velkommen til fugleinfluenzaen. Efter bremsesvigt på patruljevogne opfordrer politiforbundet medlemmerne til at undgå alle former for hurtig kørsel i politibilerne. I Vatikanet findes chefen for Schweizergarden myrdet - sæt i gang, Dan Brown-! Og så finder i igen anledning til at rose den udsøgt lækre ribbenstegsandwich, der serveres ved sidste afkørsel...
Published 04/03/22
Politikens anmelderkorps har kastet sig over vejret - der er simpelt hen anmeldelser af månedens vejr. Og så er der den store ulykke på Tjernobyl, mordet på Oluf Palme og alle mulige andre dramatiske begivenheder. Og H.C. Andersen og sex ... og meget, meget mere. Lyt-!
Published 03/22/22
Dronning Margrethe går forrest - som den første vestlige monark indleder hun officielt besøg i Sovjetunionen. Provokunstnerne Jørgen Nash og Jens Jørgen Thorsen demonstrerer ved Folketingets åbning mod knægtelse af ytringsfrihed - og senere samme år: Filminstituttet bevilger i omegnen af 900.000 kroner til Jens Jørgen Thorsens Jesus-film. Og så forsøger vi at danne overblik over alle de fraktioner og øvrige disjecta membra, der udgår fra et mildest talt splittet Fremskridtsparti. Og meget,...
Published 02/19/22
- Åh, det er vanskeligt at være menneske, siger den ene Storm P.-figur til den anden, som lakonisk svarer: - Prøv alligevel-! Dette år siger vi farvel til den store tegner, maler, satiriker og humorist, der - adspurgt af en ilter Frederiksberg-borger, om han dog ikke kan tegne folk, som de virkelig ser ud, og ikke de dersens karikerede tegninger - svarer: - Jo, men det nænner jeg ikke-! Der er også alvor i denne episode - den kolde krig banker på verdens dør...Lyt–!
Published 02/12/22
Den tyske udenrigsminister giver politiet en undskyldning for sine militant venstreorienterede gerninger tilbage i 1970’erne. Arkæologer har fået hjælp af en professionel danser til at fastslå, at Egtved-pigen var - mavedanser… Og så giver Politikens Hvem Hvad Hvor dig en guide til de mest udbredte rusmidler, deres anvendelse og virkning. Og meget, meget mere...Lyt–!
Published 02/05/22
Denne episode sætter effektivt punktum efter alle diskussioner ved familiemiddage om, hvad en grandtante egentlig er. Hér får du forklaringen. For den står nemlig i Politikens Hvem Hvad Hvor anno 1994, som vi beskæftiger os med i denne episode af Hvem Hvad WTF!? Og så fortsætter debatten, om hvorvidt den stakkels politimand i sin tid sagde “Husker du Benjamin? Det kan blive dig i dag!” eller om han sagde “Husker du Benjamin? Det kan blive dejligt vejr i dag!”...Lyt–!
Published 01/29/22
Denne episode står i krigens tegn. Eller noget. I hvert fald tales der meget om, at nazilægen Josef Mengele muligvis er fundet i Sydamerika. Eller er det bare et røgslør? Og så sker der sære ting i de bedste fodboldrækker. Og Sovjetunionen udruster en ekspedition med videnskabsmænd og hele molevitten med det formål at finde … den afskyelige snemand. Og meget meget mere...Lyt–!
Published 01/21/22
Det er ikke for at prale, men denne episode af Hvem Hvad WTF?! er faktisk nr. 70 i rækken. Det daværende Tjekkoslovakiet meddeler, at der vil blive gennemført tilbundsgående udrensninger af liberale. Herhjemme: En mindre gruppe christianshavnere vælter et plankeværk og trænger ind på et militært område på Christianshavn, der ligger ubrugt hen. Og så er der ramaskrig, fordi et TV-spil af Klaus Rifbjerg IKKE bliver vist på fjernsynet. Og meget meget mere...Lyt–!
Published 01/12/22
Nej nej nej! K.B. har været rykket ned i 2. division - men er heldigvis på vej til at rykke op igen. Og her få år efter afslutningen af den seneste verdenskrig bringer Politikens Hvem Hvad Hvor en lille informativ instruktions-tegneserie om, hvordan man forholder sig, hvis en atombombe skulle ramme København. Nærmere betegnet Nørrebro Station. Og meget, meget mere...Lyt–!
Published 01/06/22
Finder vi mon nogensinde ud af, hvad der egentlig sker med den falske læge? Og er lige nonchalant nok at beskrive D-dag med blot en enkelt sætning? Årgangen er 1945, og selv om man ved redaktionens afslutning ikke vidste, hvor længe krigen endnu ville vare, står det klart, at den snart får en ende. Og så er der forslag fremme om en bilbro mellem Sjælland og Sverige, men skal den virkelig gå mellem Charlottenlund og Barsebäck. Og så var der jo lige den falske læge...Lyt–!
Published 01/01/22
USA’s tidligere præsident Jimmy Carter får Nobels fredspris for sit ihærdige arbejde for at finde fredelige løsninger på internationale konflikter… Popgruppen Aqua vinder i USA’s højesteret over Mattel; de har ikke krænket Barbie-dukken! Og så er det sidste gang, man i radioen hver dag kl.12 kan høre rådhusklokkerne fra København i fuld længde. Vi bringer jer tilbage til før den tid.Lyt–!
Published 12/26/21
Igen i denne episode ser vi os nødsaget til at rette op på en graverende fejl i den pågældende udgave af Politikens Hvem-Hvad-Hvor; der har nemlig indsneget sig en graverende trykfejl i oversigten over slutstillingen i Sjællandsserien i fodbold. Og så kan man lære at forstå hippie-lingo og den megen snak, der er i disse år om euforiserende stoffer og deres anvendelse. I det hele taget handler episoden i påfaldende grad om stoffer. Og porno. Lyt–!
Published 12/19/21
Blandt de nye - brugbare - ord på dansk finder vi metroseksuel og speed-dating, som altså ikke handler om, at man går ud for at finde e kæreste, mens man er på stoffer. Og så er der en hyldest - eller noget - til Folketingets grand old nissemand, Bertel Haarder. Og meget, meget mere. Lyt-!
Published 12/09/21
Vi forsøger i denne episode at trække alle følelsesmæssige virkemidler op af værktøjskassen for at gøre podcasten så attraktiv som muligt for de fleste målgrupper. Lyt med og vurdér, om det virker. Og hør i øvrigt igen lidt om, hvad en telefonboks nu var for en tingest. Og meget, meget mere...
Published 12/05/21
Midt under anden verdenskrig vover det danske fodboldlandshold sig til Dresden for at spille landskamp mod det mægtige Tyskland. Og kong Christian X falder af sin hest ... pinligt! Og helt sensationelt resulterer en intensiveret politiindsats i faldende cykeltyverier. Og meget, meget mere. Lyt–!
Published 11/30/21
Velkommen til denne episode 62 af dét, som Sebastian Dorset og Jan Schmidt spontant kalder "den nyeste episode af fortiden". Lyt–!
Published 11/22/21
Fra Sovjet meddeles det kryptisk: Munch Petersen hverken død eller levende i Sovjetunionen! Hvor gamle er folketingsmændene? Det har man lavet en statistik over. Og så får Sebastian Dorset en hyggelig hilsen fra fortiden midt under episoden. Lyt!
Published 11/13/21
Polen offentliggør hidtil hemmeligholdte dokumenter, der afslører, at Sovjetunionen under den kolde krig var villig til at acceptere en tilintetgørelse af Europa i en atomkrig mod NATO. I en bog afslører Jørgen Leth, at han ikke blot har haft et seksuelt forhold til en 17-årig haitiansk pige, men at han også har smuglet 46 kg. hash ind i Danmark. Fuglene i Storkespringvandet i København er storke og ikke hejrer, fastslås det nu efter mange års mis-information. Og meget, meget mere. Lyt.
Published 11/07/21
Et vidne til Palme-mordet må sættes under politibeskyttelse, fordi en efterforsker offentliggør hendes navn i en bog. En journalist hævder (igen), at det skulle være mafiaen, der stod bag Kennedy-mordet. Blekingegadebanden skyder og dræber politibetjenten Jesper Egtved Hansen under et røveri. Og Salvador Dalí dør. Lyt–!
Published 10/29/21
Strøget i København bliver til gågade, og butiksindehaverne er rasende: de handlende kan ikke parkere deres bil nogen steder, og forretningslivet går i stå. Så bare vent til nethandlen kommer! Jørgen Nash og Jens Jørgen Thorsen får bøder på henholdsvis 175 og 150 kroner for ulovligt provomaleri på et plankeværk. Og meget, meget mere. Lyt–!
Published 10/20/21