Episodes
Hvem ville frivilligt melde sig til kamp og hvem er nogle af de personer i dansk jødisk historie, der har meldt sig i fremmed tjeneste? Lyt med når Bent og Bent bl.a. også spørger: ville jeg selv have kæmpet imod nazisterne? 
Published 05/02/24
Hvorfor blev de danske jøder i Theresienstadt ikke sendt videre til de berygtede udryddelseslejre? Var det samarbejdspolitiken, der holdt hånden over dem eller var det et led i højtstående nazisters private planer? Lyt med når Bent og Bent gennemgår, hvad indicierne peger på.
Published 04/04/24
Brandes var den første jøde, der fik rejst en statue efter sig i Danmark. Men der er ikke tale om ham med det moderne gennembrud. Derimod er der tale om Ludvig Israel Brandes, der på både lægelige og sociale områder ændrede mange ting i Danmark. Lyt med når Bent og Bent fortæller mere om Brandes, om andre jødiske læger og de særlige vilkår de var underlagt.
Published 02/01/24
Den stærkt forgudede og let forkætrede. Præsten og charmøren. Den beåndede prædikant og billige visemager. Den geniale organisator og den selvbevidste diktator. Sådan beskrev tidligere overrabbiner Marcus Melchior én af sine forgængere. Lyt med når Bent og Bent fortæller mere om denne.
Published 07/06/23
Hvad er Oehlenschlaeger og Johanne Louise Heibergs forbindelse til "Jøden under træet"? Hvem var han og hvorfor blev han udvist af landet 2-3 gange? Lyt med når Bent og Bent fortællre om nogle af de mere ukendte skæbner og mærkere side af dansk jødisk historie.
Published 06/01/23
Findes der en jødisk Jellingsten og hvilken forbindelse har engelske flyvere til danske jødiske begravelsespladser? Lyt med når Bent og Bent kommer med nyt fra historien og bliv samtidig klogere på hvor de ashkenaziske og sefardiske jøder kom fra.
Published 05/04/23
Under stor bevågenhed graver en gruppe københavnske jøder Jens Peder Gedeløche op fra Garnisons Kirkegården. Det er den antisemitiske politimester, der har beordret dem til det. Lyt med når Bent og Bent fortæller den utrolige historie fra 1700-tallets København om Jens Peder Gedeløche, der blev begravet hele tre gange.
Published 04/06/23
Hvad har bilmærket Citroën og tv-serien Star Trek med dansk jødisk historie at gøre? Lyt med når Bent og Bent fortæller nærmere og åbner op for nogle af de mange historier der kan findes på de jødiske begravelsespladser rundt om i Danmark.
Published 03/02/23
Saddelmager, vekselér og baron. Talgeni og god sangstemme. Lyt med når Bent og Bent fortæller om en af de mere farverige karakterer i dansk jødisk historie. Manden der sammen med Isak Glückstadt var medvirkende til oprettelsen af Landmandsbanken: Gottlieb Gedalia.
Published 02/02/23
På begravelsespladsen på Møllegade i København ligger der blandt mange andre gravsten en lille undselig sten, hvorpå der kun står et navn. Lyt med når Bent og Bent opklarer, hvem stenen tilhører og baggrunden for stenens størrelse og sparsomme tekst.
Published 10/06/22
Der har boet jøder over alt i Danmark. Nogle få har gjort sig bemærket mens en større del har været fattige og således ikke været en del af historiefortællingen. Indtil nu. Lyt med når Bent og Bent fortæller om den bemærkelsesværdige kvinde Sprintze Magnus, der gik fra at være omrejsende handlende til vekselerer.
Published 09/01/22
Josef Davidson og Henri Nathansen, to danske jødiske personligheder med vidt forskellige baggrunde. Lyt med når Bent og Bent ikke alene deler ud af deres egne slægters historie, men også fortæller om to på overfladen meget forskellige personer, som dog alligevel kunne finde fælles fodslag i de kampe de kæmpede.
Published 08/04/22
Danmarks helt store overrabbiner A. A. Wolff fik en opfordring om at lægge en seddel i lommen, der klargjorde at han tilhørte den jødiske menighed, hvis han døde. Manden gik tilsyneladende rundt med et kors, der kunne skabe forvirring omkring hans religiøse tilhørsforhold. Lyt med når Bent og Bent undersøger om der er sandhed i den historie.
Published 07/07/22
Fantastiske og karakterfulde Hanna Adler dannede forlag for en af Henrik Pontoppidans heltinder og fik tilladelse af den tyske besættelsesmagt til at blive i Danmark efter Jødeaktionen i oktober 1943. Lyt med når Bent og Bent fortæller den utrolige historie om Hanna Adler og hendes indflydelse.
Published 06/02/22
Lyt med når Bent og Bent tager os tilbage til 1912, hvor en strid med Overrabbiner Lewenstein ender i Højesteret.
Published 05/05/22
Sultanen i Marokko, forkyndelse af en ny religion i København, en vred hob af mennesker i Altona og et gældsfængsel i London. Bent og Bent har endnu engang været i arkiverne. Lyt med når de fortæller den utrolige historie om Josef Sumpel.
Published 04/07/22
Gal og et brokkehoved af Guds nåde? Fascineret af fascismen, modstandsmand og professor. Lyt med når Bent og Bent undersøger hvem Poul Meyer var.
Published 03/03/22
I denne episode har Bent og Bent besøg af Thomas Harder, der for år tilbage flyttede ind i ejendommen Bredgade 51 i København. Her fandt han og Lene Ewald Hesel ud af at én af ejendommens beboere var blevet taget af tyskerne under jødeaktionen i oktober 1943.
Published 02/03/22
Send jøderne til månen! En hård tone og voldshandlinger, der medførte at militæret måtte sættes ind. Lyt med når Bent og Bent dykker ned i jødefejderne fra begyndelsen af 1800-tallet, der rummer debatter som er yderst aktuelle i nutidens Danmark.
Published 01/06/22
Bent Lexner finder en begravelsesliste fra 1945, hvor han kan konstatere at 26 danske jøder er blevet begravet i Danmark efter jødeaktionen har fundet sted i oktober 1943. Hvordan kan det være? Var alle danske jøder ikke i Sverige? Hvem har foretaget begravelserne?
Published 12/02/21
En ung jøde bliver skudt af nazisterne i februar 1945. Men hvad lavede han overhovedet i København på det tidspunkt? Arbejdede han for modstandsbevægelsen? Eller blev han blot fanget af omstændighederne?
Published 11/04/21