Kongerækken kan fremover findes i podcastfeedet 'Kongerækken og Politiken'. Lyt til vores nye serie om historiens markante kvinder. Tjek også vores nye bøger om Valdemar Atterdag, Margrete 1. og Christian 4.

Danmark bakkede som medlem af Nato-alliancen op om krigen i Afghanistan efter terrorangrebet 11. september 2001. Mere kontroversielt var det, at Danmark på et usikkert grundlag også støttede USAs invasion af Irak i 2003. Dette årtusinds såkaldte aktivistiske udenrigspolitik har budt på et omfattende dansk engagement i klodens konflikter, men det store tab af menneskeliv har siden fået Danmark til at følge USAs tilbageholdenhed i forhold til tropper på landjorden. I stedet bidrager Danmark i...

I begyndelsen af den kolde krig meldte Danmark sig modstræbende ind i Nato og bidrog til FN-indsatser over hele kloden i håb om, at Europa ikke påny ville blive krigsskueplads. Frygten for en krig mod Østblokken dominerede i offentligheden, og spørgsmålet om atomvåben blev en varm kartoffel for de danske politikere. Efter den kolde krig blev Balkan et vendepunkt. Pludselig stillede de danske udsendte sig frem i frontlinjen, og Danmark deltog i sin første Nato-mission. Det blev et varsel om...

Danmark levede efter 1864 et stille liv i skyggen af Tyskland, og det lykkedes at holde landet ude af 1. verdenskrig. Så heldige var de dansksindede syd for grænsen ikke, og tusinder døde på de europæiske slagmarker. I mellemkrigstiden nedrustede staten, mens unge idealister drog til Spanien og Finland for at bekæmpe fascisme og kommunisme. Da nazisterne så besatte Danmark i 1940 opgav man på forhånd kampen og indledte den omdiskuterede samarbejdspolitik. Bonusinfo: Cremen af dansk...

Man plejer at sige, at enevældens afskaffelse skete fredeligt, men da Frederik 7. gav afkald på den absolutte magt, fik det striden om hertugdømmet Slesvig til at udvikle sig til regulær krig. Danmark fik diplomatisk opbakning fra stormagterne i 1. slesvigske krig, men da det uløste spørgsmål igen udviklede sig til krig i 1864 stod landet aldeles alene mod en gigantisk tysk-østrigsk hær med preussisk superartilleri.

Europa gik amok i kølvandet på den franske revolution, og Danmark-Norge blev knust i et barsk europæisk skakspil, hvor englænderne lukkede farvandene af og bombarderede et sagesløst København. Alligevel blev begivenhederne en mulighed for at rejse en spirende nationalfølelse i befolkningen, som højlydt fejrede taktiske sejre og døde helte.

"Sicherheit und Wohlstand!" Efter svenskekrigene oplevede Danmark en uhørt lang periode med fred, som nu alligevel ikke var så fredelig endda. Samfundet var blandt Europas mest militariserede, og det var vigtigt at spille med musklene for at undgå krig. Det var lige ved at gå galt i 1762, da danskerne pludselig stod overfor en krig med russerne, i kolonierne greb danskerne flere gange til våben og Tyttebærkrigen mod Sverige må tage prisen som den mest absurde militærkonflikt i...

Danmark ofrede umanerlige mængder blod på at få Skånelandende tilbage, og Slaget ved Lund blev det blodigste i Nordens historie. Selvom man smadrede den svenske flåde og trods flere nederlag på slagmarken holdt fast i Skåne, havde danskerne glemt at sikre international opbakning til generhvervelsen af det tabte land. Den store nordiske krig blev et stort morads med mange indblandede, og danskerne fiskede i rørte vande for at udvide kronens territorium. Det lykkedes til dels, men det blev en...

Danmark erklærede krig, da de svenske styrker viste svaghedstegn i Polen. Det blev fatalt, og svenskehærens dristige felttog over det tilfrosne hav i begyndelsen af 1658 tvang de panikslagne danskere til at underskrive en dyr fred i Roskilde. Kort efter kom fjenden tilbage, men denne gang tog danskerne kampen op og tværede svenskerne ud under stormen på København og igen i Slaget ved Nyborg. Skånelandene var dog tabt for den danske konge.

Sverige fik overtaget i den nordiske magtkamp, da Danmark brændte nallerne på den store europæiske 30-årskrig. Selvom danskerne næsten fik fik kæmpet sig tilbage efter svenskernes lynangreb i 1643, endte Torstenssonsfejden med et ydmygende nederlag for det ellers så selvbevidste danske monarki.

Hvem skal bestemme i Østersøen? Sverige følte sig lukket inde af Danmark, der fungerede som en slags prop mellem Østersøen og de øvrige have. Samtidig nærede danskerne et ønske om at genoprette Kalmarunionen. Det resulterede i Den nordiske syvårskrig 1563-70, hvor svenskerne søsatte monsterskibet Jydehaderen samt Kalmarkrigen, som varede fra 1611-13.

I 1300-tallet gik danskerne løs på sine naboer og fik smedet de tre nordiske riger sammen i Kalmarunionen. Det skulle dog vise sig at være en vakkelvorn størrelse efter og efter gentagne oprør i Sverige og et katastrofalt felttog i Ditmarsken var unionen stendød. Herefter nedsmeltede Danmark i den altødelæggende borgerkrig Grevens Fejde, som banede vej for Reformationen og et kongeligt voldsmonopol.

Første afsnit strækker sig over en lang periode fra vikingetiden over den urolige periode i Danmarks tidlige middelalder, indtil stabilitet giver mulighed for store korstoge i Østersøområdet. Mød krigsteoretikerne Clausewitz og Sun Tzu og oplev Slaget ved Svold, Grathe Hede, Arkonas Fald samt Slaget ved Lyndanisse.

Selvom det antikke Grækenlands storhedstid ligger mange år tilbage i tiden, er den græske påvirkning af vore dages samfund stadig massiv. Først var den nye stormagt Rom storforbrugere af græsk kultur, og i dag finder man overalt græske spor i den vestlige verden indenfor så forskellige områder som arkitektur, kunst, sprog og litteratur.

VILD NAMEDROPPING: Den græske verden var ikke kun en politisk stormagt i middelhavsområdet, men gjorde sig unikt gældende indenfor videnskaberne. I dette afsnit vil flere af de helt store græske videnskabsfolk og filosoffer blive behandlet såsom Pythagoras, Euklid, Archimedes og Sokrates.

Kong Pyrrhus forsøgte at sikre græsk dominans i middelhavsområdet bl.a. igennem en lang række krige mod opkomlingen Rom. Pyrrhus vandt mange slag, men ingen afgørende og gav dermed navn til begrebet “Pyrrhussejr”. Hans regeringstid markerede begyndelsen på enden for Grækenlands status i Middelhavet.

Filip 2. blev efterfulgt af unge Alexander, der fuldstændig kom til at overstråle sin ellers succesrige far. Alexander var makedoner, men havde fået en klassisk græsk uddannelse af Platons elev Aristoteles og opfattede sig selv som græker. Under hans succesrige erobringskrige mod Perserriget nåede han helt til Indien og indvarslede dermed den hellenistiske tidsalders begyndelse.

384-322 f.Kr og 382 f.Kr. til 336 f.Kr. I 300tallet f.Kr. sukkede Athen efter tidligere tiders storhedstid og især én mand, Demosthenes, forsøgte med ivrig politisk virksomhed at styrke Athen overfor en ny stormagt, Makedonien, hvor en umådelig hård negl var konge, nemlig Filip 2. Videnskabeligt var Athen dog godt med, især igennem filosoffen Platons nyåbnede filosofiske læreanstalt.

Ca. 450-404 f.Kr. og 469-399 f.Kr. Perikles’ nevø Alkibiades var en superstjerne i antikkens Athen, men som politiker opførte han sig umådeligt opportunistisk. Han endte med at gå over til fjenden Sparta, og senere flygtede han til Lydien i nutidens Tyrkiet. Han formåede dog blive leder af Athens flåde, og efter flere sejre blev han Athens mægtigste mand.

Ca. 550-500 f.Kr. og 495-429 f.Kr. Efter Solon havde tyranner styret Athen, men presset fra perserne banede vejen for, at Kleisthenes kunne tage magten. Han indførte et folkestyre med direkte demokrati. Efter ham nåede Athen sin storhedstid under statsmanden Perikles, i en periode, der ofte kendes som den klassiske periode. Men Den Peloponnesiske Krig mod Sparta og en pestepidemi satte en stopper for de store armbevægelser. Også: Ostraktisme - et smart system, hvor du kan få udvist Bjarne...

518-485 f.Kr. Ok, Xerxes var ikke græker, men den persiske konge slog sit navn fast i den græske bevidsthed under perserkrigene, hvor han blandt andet ødelagde Athen. Hans mægtige flåde blev dog slået i slaget ved Salamis og Xerxes måtte slukøret luske hjem.

Ca. 630-560 f.Kr. I den arkaiske tid gik Solon reformamok i Athen og forsøgte at skabe stabilitet i det kaotiske Attika ved blandt andet at udrydde gældsslaveri. Derefter drog han på en lang rejse, som ifølge sagnet bragte ham forbi den stenrige kong Krøsus.

Omkring 700-tallet f.Kr. Vi ved faktisk ingenting om Homer, og måske har han aldrig eksisteret. Men den episke digte Iliaden og Odysseen, som Homer har fået æren for, dannede bagtæppe for den græske kultur.

Engang fandtes en universalkirke med base i Rom. Reformationen resulterede i et utal forskellige kristne retninger, hvor Danmark fik sin helt egen variant i form af en grundlovsgivet folkekirke. Men hvordan harmonerer en statslig kirke egentlig med Luthers ideer om, at troen er et personligt anliggende mellem den enkelte og Gud?

Den kommende danske konge Christian III overværede Luther forsvare sine standpunkter og blev vildt imponeret. Da han efter en voldsom borgerkrig kom til magten i Danmark var reformationen en realitet i hele riget. Det fik vidtrækkende politiske og teologiske konsekvenser.