Lyt
Episodes
I anledning af 75-årsdagen for Danmarks Befrielse har LYT-redaktionen været i gemmerne og fundet en spændende fortælling fra krigens tid. Fortællingen kom frem i løbet Frederik Schølers interview med 92-årige Knud Sørensen og handler om, hvordan han som 17-årig havnede i Gestapos søgelys. Denne del af interviewet er ikke tidligere udgivet. Det er en fortælling om ungdommeligt vovemod og om hvor tæt det kan komme på at gå galt.
Published 05/05/20
Lyt
Published 05/05/20
Sidste afsnit er med digteren Morten Søndergaard, der læser fra sine to fantastiske 2019-udgivelser. Den første, gendigtningen af det oldgamle assyriske epos Gilgamesh, deler han med sønnen, oversætter Sofus Pryds Helle, mens han helt og holdent selv har forfattet den smukke Journal 2019. Morten Søndergaard bliver også præsenteret for sin antologi Digt til natten som han lavede samen med Janus Kodal.
Published 05/03/20
Næstsidste afsnit af LYT på BogForum 2019 er endnu et interview fra litteratursidens stand, hvor LYTs Thomas Glud ligesom i LYT#8 mødes med oversætter, filosofiprofessor og digter Søren R. Fauth. Denne gang på Litteratursidens scene på et pulserende BogForum. Ligesom Mette Moestrup tager han os med på noget af en tur - denne gang er det på cykel ud til stjernerne.
Published 05/03/20
I afsnit 7 af LYT på BogForum 2019 mødes vi med forlægger, aficionado, antologist og digter Asger Schnack, som også er Pia Juuls meduddeler af Morten Nielsens Mindelegat. Det var Asger Schnack, der fik ideen om at tildele Knud Sørensen mindelegatet for anden gang, hvilket man kan høre i LYT#12 betyder ikke så lidt for den aldrende digter. Schnack beretter om et langt liv i lyrikkens tjeneste og om den legendariske orange antologi 365 digte.
Published 05/03/20
I sjette afsnit møder Frederik Schøler Pia Juul, der bl.a. sætter ord på, hvordan lyrikken sker mellem digtet og læseren samt hvorfor hun egentlig ikke vil sættes som autoritet over betydningen af digtet, bare fordi hun har forfattet det. Og så har hun medbragt det skønneste Hans-Jørgen Nielsen digt.
Published 05/03/20
Dette femte afsnit i rækken af LYT på BogForum 2019 er et interview med Mette Moestrup fra Litteratursidens stand, hvor LYTs Maria Louise Elgård Rasmussen interviewede Moestrup om digtsamlingen "Til den smukkeste" (2019) og bød på æbler samt fulgtes med Moestrup tilbage til det gamle Grækenland og videre helt ud til solsystemets grænse på den anden side af Pluto. "Til den smukkeste" (2019), der som eneste digtsamling var nomineret til Læsernes Bogpris 2020. 
Published 05/02/20
Fjerde afsnit fra BogForum 2019 er en kollegial snak mellem LYTs Frederik Schøler og journalist, radiomand og lyriker Knud Brix.  Han bliver naturligvis udsat for skarpe spørgsmål og kritik for at gå LYT-redaktionen i bedene med sit Radio24syv program Poesibogen. Afsnittet ender ikke i håndgemæng – måske "desværre" nærmest det modsatte?
Published 05/02/20
Denne podcast-episode blev til med baggrund i en snak i umiddelbar forlængelse af Thomas Bobergs interview af Martin Glaz Serup. Lyt til en meget glad Glaz Serup, der har medbragt et William Carlos Williams-digt, hvilket jvf. LYT#10 om modernisme, jo er en fryd for jeres udsendte, kulturformidler Frederik Schøler.
Published 05/01/20
Næste afsnit er et interview på forlagets Turbines stand, hvor digteren Thomas Boberg interviewer vennen og kollegaen Martin Glaz Serup om hans digtsamling Endnu er dagen ikke spildt. Optagelsen bringes med forlagets velsignelse – og tak for det til Turbine.
Published 05/01/20
I det første afsnit fra BogForum 2019 møder Frederik Schøler Lea Marie Løppenthin, der som den første LYT-poet slipper afsted med mest at tale om en roman – men Sæson, som den hedder, er nu også noget lyrisk i det. Lea må godt - og som Sternberg sikkert ville have sagt det i LYT#2 – JEG er ikke digter.
Published 05/01/20
Introduktion til LYTs minisæson med udsendelser fra BogForum 2019. Fra fredagen kan du høre interviews og samtaler med: Lea Marie Løppenthin, Knud Brix fra hedengangne Radio24Syvs Poesibogen samt et interview fra Turbines stand ml. Thomas Boberg og Martin Glaz Serup. Lørdagen byder på interviews og samtaler med: Mette Moestrup og Pia Juul. Om søndagen var det Asger Schnack, Søren Fauth og Morten Søndergaard, vi talte med. Både Moestrup og Fauth blev interviewet på Litteratursidens stand.
Published 04/30/20
LYT er taget til Grenaa Havn for at snakke med Kamilla Jørgensen. Den særlige retning, hun arbejder indenfor, kaldes konkretpoesi. Interviewet handler om både den klassiske konkretpoesi og den nye anno 2020, imens hun fortæller om den smukke kunstinstallation, uret KNALV KNOLV, som hun lavede som en hyldest til Vagn Steen i 2018. Interviewer er Thomas Olesen fra Norddjurs Biblioteker.
Published 04/24/20
Maria Louise Elgård Rasmussen har interviewet de fire kvinder bag digterkollektivet BMS - Blod, måne, søndag, Dorte Limkilde, Fine Gråbøl, Mette Kierstein og Ronja Johansen. Lyt med når de fortæller om at være flere, der taler som med én stemme, om hvordan de skriver sammen samt hvilken rolle naturen og forbindelsen mellem mennesket og naturen spiller i deres skrift. De forklarer, hvorfor de i BMS er interesserede i fællesskaber, og hvordan de bruger ritualer til at nærme sig hinanden og et fæ
Published 01/08/20
Marianne Iben Hansen skriver rimede rytmiske fortællinger for børn. Når man læser dem går det let som en leg, men når man går i maskinrummet med Marianne ser man, hvor komplekst et bygningsværk der skal til for at holde fortællingen svævende.  LYT med og lad dig tryllebinde mens Marianne Iben Hansen i samtale med Thomas Glud fortæller og læser op af sit forfatterskab.
Published 11/27/19
I denne episode af LYT er formidler Sebastian Bune taget til Frederiksberg for at interviewe digteren Nikolaj Zeuthen om hans seneste digtsamling – Viceværtsdigte. I løbet af samtalen kommer de blandt andet ind på, hvordan arbejdet inspirerer og bliver til tekst, men også hvad det vil sige at gå til viceværtsjobbet, når man har en baggrund som akademiker og digter. 
Published 11/12/19
 Dette afsnit af lyt består af en samtale med Knud Sørensen om hans lange digterliv og handler bl.a. om at digte om det nære, det konkrete og om at ældes som kunstner. Dagens vært er Frederik Schøler fra Silkeborg
Published 10/23/19
Søren Ulrik Thomsen debuterede i 1981 med digtsamlingen City Slang. Han har siden debuten fået udgivet 6 digtsamlinger, senest Rystet Spejl i 2011. Maria Louise Elgård Rasmussen har interviewet Søren Ulrik Thomsen om forfatterskabets faser med udgangspunkt i udvalgte digte og nedslag i temaer såsom byen, 80’er-generationen, litteraturprogrammet Bazar, den blå farve, tiden, stederne og de mange forbindelser, der løber som metrolinjer gennem forfatterskabet.
Published 10/09/19
Hvad kommer der til at ske i tredje sæson af LYT - en podcast om lyrik? Lyt med her!
Published 10/08/19
Anden sæson af LYT afsluttes med et af de lidt længere afsnit, der tager afsæt i en periode, nemlig modernismen. Men hvad er modernismen egentlig og hvad skete der med lyrikken, da den blev moderne? Hvornår skete det og hvorfor? Kulturformidler Frederik Schøler har spurgt digterne Peter Nielsen (f. 1980) og Peter Laugesen (f. 1942). Laugesen udfolder i et længere interview med Schøler sit syn på den modernistiske tradition – og hudfletter modernismens betydning for sit eget forfatterskab.
Published 06/06/19
Julie Sten-Knudsen er én af dansk litteraturs vigtige, yngre stemmer. Hendes værker er to gange præmieret af Statens Kunstfond som "udgivelser, der særligt rager op i det litterære landskab og derfor fortjener særlig anerkendelse". Sebastian Bune har interviewet hende om digtsamlingen Atlanterhavet vokser (Gyldendal, 2013). En bog, der tager vigtige emner op, fx ophav, når søskende har forskellige fædre, identitet og den særlige erfaring det giver at vokse op i en blandet familie.
Published 04/24/19
På en gåtur gennem Fredericias gader taler Thomas Glud med forfatter Søren Fauth om, hvordan der gik hul på skrivningen hos den 48-årige professor bl.a. gennem en række dogmer. De kommer omkring Fauths seneste digtsamling, som viser sig at indeholde en række henvisninger til cykling. Hvor er sammenhængen mellem cyklingen og skrivningen og hvordan kan kan begge elementer indeholde en form for smadringens poetik?  Undervejs læser Søren Fauth op af digte fra Digt om døden og endnu ikke publicerede
Published 04/11/19
Sebastian Bune er i dette afsnit af LYT taget på Harbo Bar i Blågårdsgade i København, for at interviewe digteren Peter H. Olesen om, hvad det vil sige at være kunstner i et land som Danmark, og hvad det er for en stemme, der taler i hans digte. Peter H. Olesen er på forfatterweb.dk beskrevet som en oprejst mørkemand, men alligevel rammes man af et livsmod, der måske mest af alt er til stede i digtenes stemme som en insisteren på at være til her i verden, på trods af modstand og melankoli.
Published 03/20/19
Hvad sker der, når lyrik møder musik? Dét har Maria Louise Christensen interviewet forfatter Lone Hørslev samt komponist og musiker Jesper Mechlenburg om. Til sammen udgør de UHØRT, som i efteråret udkom med EP'en Alt er data samtidig med Hørslevs nye digtsamling med samme titel. Hvad er forskellen på at skrive et digt og en sangtekst? Er der skjult musik i et digt? Dét og meget mere kan du høre om i denne episode af LYT.
Published 03/06/19
Vi løfter sløret for, hvad der kommer til at ske i anden sæson af LYT - en podcast om lyrik. 
Published 02/20/19