Madsen & Magten: Coronasjask, Tesfayes eneulykke og veganerne kommer
Listen now
Description
Vil man være en dygtig dreng eller pige i dansk politik for tiden, er der EN ting, man skal være god til. At bekæmpe pandemier. Eller i hvert fald til at tage sig godt ud, mens man forsøger. Men hvordan har tropsførerne for rød og blå blok – Mette Frederiksen og Jakob Ellemann – hver især klaret den prøve? I den forgangne uge har dansk politik også budt på noget så underholdende som en eneulykke. Nemlig da en minister i et tweet – helt uopfordret – i noget, der vist nok skulle have været frisk, folkelig bemærkning om noget så uskyldigt som fodbold, fik demonstreret ualmindelig dårlig dømmekraft. Og så fik kødæderne endelig noget, der ligner en regulær opposition, da Veganerpartiet med 20.000 underskrifter blev opstillingsberettiget til Folketinget. Men har sådan et parti en pølsepinds chance for at blive valgt ind? Er det dem, der skal arve Alternativets vælgere? Og hvordan mon en veganer stiller sig til pasningsgaranti, NATO og pensionsalder?
More Episodes
Published 02/08/21
Inger Støjberg har forladt Venstre. Så nu venter alle på strammer-dronningens næste træk. Du Lytter til Politiken ringer til politisk kommentator Kristian Madsen for at spørge, hvor længe Støjberg kan klare sig uden et nyt parti? Og hvad hendes farvel til Venstre betyder for det borgerlige Danmark?
Published 02/08/21
Nu er det efterhånden ikke nok at holde lange, flotte taler om at redde vores alle sammens klode. Nu skal politikerne ikke længere lade sig fotografere foran vindmøller og tale om at give de kommende generationer en levende grøn jord under en blå himmel. Nu skal de gøre noget. Nu skal regeringen...
Published 09/10/20