Det eneste vi ved om livet er, at vi intet kan vide. Det føler jeg virkelig denne uge, hvor jeg - lige som jeg skulle til at slå rødder, fik dem ufrivilligt hevet op igen. Jeg skal flytte, men aner ikke hvorhen. Den besked har sendt mig ud i nogle eksistentielle overvejelser omkring at have tillid til forandringen og bevidstheden om, at jeg altid at har et valg ift. hvordan jeg håndterer en situation. Jeg vælger at stole på, at foranderligheden er med til at flytte os nye fantastiske steder hen, hvis vi går med den. Jeg føler ikke, at jeg som sådan har inviteret den ind, men nu er den her altså og jeg skal helt bogstaveligt talt flytte med den. Ha! Getting the point. Ikke meget plads til højt abstraktionsniveau fra livet side, men jeg tager fugleperspektivet på mit eget liv i dette afsnit. Rigtig god fornøjelse! Og... sig til hvis du kender nogen der vil leje noget fedt ud til os, tak.