I denne uge taler jeg omkring det at spille hovedrollen i sit eget liv. Det bliver til en afsnitslang metafor omkring det at køre bil. Jeg taler om hvorfor ingen har førersædet for evigt, hvornår det er tid til at skifte køretøj, hvorfor det faktisk er vigtig at indtage snackminister rollen eller sætte sig på håndbremsen af og til - men smertefuldt at blive der for længe. Vi er alle skabt til at skulle køre mod noget. Jeg synes afsnittet kan noget. God fornøjelse med det!