Henrik Engelbrecht elsker tenorer. Han elsker lyden af en italiensk tenor, med sin åbne, lyse klang, der ubesværet når op på ariens høje tone - eller lyden en bred heltetenor, der folder sig ud ovenpå et enormt orkester. I fem radioudsendelser vil han undersøge fem tenorer. Han har valgt dem, fordi han altid kommer tilbage til netop de fem. Han kalder dem for 'mine tenorer'. Men hvad er det, der gør, at han elsker lyden af dem SÅ meget? Hvad er det, der er så særligt ved tenorstemmen? Og hvad er det, de fem gør anderledes end alle de andre tenorer i verden?