Spotlight: Psycho (1960) m. Nikolaj Tarp
Listen now
Description
Det har været en travl måned på Moovy Podcast. Oscar-væddemålet nåede sit klimaks med en lødig gennemgang af det eksplosive mesterværk "Uncut Gems", mens den sydkoreanske auteur Park Chan-wooks film blev rangeret fra værst til bedst. Derudover kunne værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, også fejre podcastens treårs fødselsdag ved at kåre de bedste film fra 1994 – i et ny draft-format. April får også lov til at slutte med et brag. I et nyt Spotlight, hvor podcasten stiller skarpt på en udvalgt film, bliver det nemlig ingen ringere end Alfred Hitchcocks mesterlige "Psycho", der ryger under luppen. For kan gyserfilmen overhovedet leve op til sin status som en af filmhistoriens store mesterværker? Til at svare på dét spørgsmål får Moovy Podcast igen besøg af filmmager- og filmekspert Nikolaj Tarp, der har brugt årevis på at nærstudere Alfred Hitchcocks lange og glorværdige karriere. I vanlig stil kommer episoden vidt omkring filmens tilblivelse, anekdoter fra produktionen, modtagelsen i samtiden og eftermælet. Der skal selvfølgelig også kåres vindere i diverse kategorier. Kan nogen scene overgå brusebadsscenen? Hvor flexer Hitchcock allerhårdest sit talent? Og hvor mange Hitchcock-troper byder filmen overhovedet på fra skønne blondiner til psykoseksuel voyeurisme? Samtalen kommer også omkring filmens banebrydende marketingstrategi, hvor den selviscenesættende Hitchcock tog initiativer i brug for at forhindre folk i at afsløre filmens twists. Der skal også sættes ord på Anthony Perkins, Janet Leigh og de andre skuespillere. Og hvor er Alfred Hitchcock på dettes tidspunkt i sin karriere, for har den ombejlede instruktør virkelig ikke andet at hengive sig til end et billigt gys? Derudover kan du glæde dig til kåring af de sjoveste scener, mest opsigtsvækkende replikker og meget andet. Der kigges også nærmere på filmens modtagelse i samtiden – både i Danmark og i resten af verden, hvor filmen blev en box-office-succes. Alt det og meget mere kan du glæde dig til, når Moovy Podcast kaster sin kærlighed over "Psycho".
More Episodes
Moovy Podcast kaster rampelyset på Kristen Stewart og snakker sig igennem hendes fem bedste film og den biografaktuelle "Love Lies Bleeding". Efter et gensyn med verdens måske bedste film “Pulp Fiction” og anmeldelser af biografaktuelle film, er Moovy Podcast atter engang klar med et nyt...
Published 05/16/24
Published 05/16/24
"English motherf*****, do you speak it?!" er en af mange legendariske replikker fra Quentin Tarantinos "Pulp Fiction", der med sin udgivelse i 1994 kan fejre 30-års jubilæum i år. Filmen er af mange hyldet som en af de bedste film nogensinde og også som Tarantinos bedste, trods en gloværdig...
Published 05/09/24