Episodes
God smag er ikke længere nok i en tid, hvor bæredygtighed og andre enorme dagsordener beslaglægger snart sagt enhver samtale om arkitektur.  Men hvad bliver der af arkitekturen, hvis vi lader klimaberegninger og ressourcebegrænsninger definere den? Det spørger vi om i denne episode af Byen forfra, som denne gang er optaget i DACs udstilling, AWARE. Anne Katrine Harders snakker med arkitekturanmelder og -redaktør på Berlingske, Holger Dahl, og Kim Herforth, arkitekt og medstifter af 3XN, om...
Published 04/12/24
Published 04/12/24
Æstetik har det med at blive synonym med 'det smukke' - men i en tid, hvor bæredygtighed har indtaget pladsen som det mest afgørende benspænd, har æstetik fået en helt ny betydning. Så hvilken rolle spiller kunsten i at udvide vores forestillinger om, hvad god arkitektur er? Denne episode af Byen forfra er optaget i Rundetaarn, hvor Anne Katrine Harders møder arkitekt, Søren Pihlmann, der har en kompromisløs tilgang til omdannelse af arkitektur og Marie Laurberg, der er direktør for...
Published 03/25/24
Køkkenerne skifter vi i gennemsnit hvert 11. år i Danmark, og de køkkener fejler sjældent noget mere alvorligt, end at de ikke lever op til tidens æstetiske forventninger. Og det samme gør sig faktisk også gældende for mange af de bygninger, der bliver revet ned i hele landet.  Nedrivning skal vi holde op med, hvis vi ser på ressourceforbruget i hvert fald. Og hvis vi skal bevare mere af det eksisterende, betyder det jo også, at vi skal bevare det 'grimme'. Så kan vi finde det smukke i det...
Published 03/06/24
  Vi diskuterer bæredygtighed i alle afskygninger hele tiden – af gode grunde. Det handler om alle de nye løsninger, der skal bringe os tættere på et samfund, der ikke ødelægger kloden. Men hvorfor gør vi ikke bare det moralsk rigtige, hvor vi holder op med at gøre noget, der er ødelæggende? Hvad betyder moral egentlig for vores handlinger og dermed for den bæredygtige omstilling? Det spørger Anne Katrine Harders ind til i denne episode af Byen forfra, som denne gang er optaget i et helt...
Published 03/01/24
Et tal er begyndt at florere i debatter, avisartikler. 5,8 er tallet helt præcist, og det beskriver en foreslået grænseværdi for antal kg CO2, vi maksimalt må udlede pr. nybygget m2 - hvis vi skal overholde Parisaftalen. Initiativet er fremsat af Reduction Roadmap, og mere end 550 aktører og virksomheder på tværs af byggeriets værdikæde og også offentlige institutioner har skrevet under på, at de mener, lovgivningen skal bakke op om denne grænseværdi.  Men er det så lige til? Tilsyneladende...
Published 02/08/24
Er klimakrisen så alvorlig, at der kun bør gives plads til de mest radikale stemmer i den offentlige samtale? Og hvilket ansvar har vi så, os der sammensætter arrangementer, for at fremme bestemte dagsordener - og stemmer? De emner, der kommer på dagsordenen i den offentlige samtale eller debat, former også dagsordenen for fx byggeriet. Derfor er det selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvem der så får ordet. I denne episode af Byen forfra snakker Anne Katrine Harders med Ulla Tofte...
Published 02/02/24
2023 lakker mod enden, og det blev heller ikke i år, at vi fik styr på klimakrise, krig og andre katastrofer. Så vi kigger frem i stedet for tilbage. Men hvad kan vi egentlig forvente af det kommende år? I denne episode af Byen forfra spørger Anne Katrine Harders Helle Søholt, administrerende direktør ved arkitektvirksomheden Gehl, og Timme Bisgaard Munk, redaktør på Kforum, hvad de store dagsordner bliver i 2024, og hvordan det påvirker alle sammen og altså også arkitekturen og...
Published 12/13/23
Parcelhuset er danskernes absolutte boligfavorit. Men boligformen passer i sin nuværende form ikke ind i den nødvendige bæredygtige omstilling. Langt fra. Så bliver vi nødt til helt at genopfinde vores boligdrømme, og må vi droppe parcelhuset? Det spørger vi om i denne episode af Byen forfra, hvor vi er taget til Utzon Center i Aalborg. Lars Fjendbo Møller prøver at forstå boligdrømmene lidt bedre sammen med seniorforsker ved Aalborg Universitet (BUILD), Mette Mechlenborg, og direktør ved By...
Published 12/08/23
Mange private byudviklere har tjent styrtende med penge på at bygge, og penge er en af de væsentligste drivere, når byen udvikles. Byudvikling en risikofyldt investering, så derfor skal det også kunne betale sig, men forærer vi som samfund for store samfundsmæssige værdier til private udviklere uden at få nok tilbage til byen?  I denne episode af Byen forfra ser vi på, hvordan vi som byer og samfund får mest ud af den byudvikling, som andre tjener penge på. Lars Fjendbo Møller spørger...
Published 11/28/23
Der bliver bygget mange nye boliger i København, og alligevel er priserne steget. Men kunne det være anderledes? I denne episode af Byen forfra spørger Anne Katrine Harders, hvad der egentlig vil ske, hvis boligbyggeriet i en periode blev bremset. Først spørger vi Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (S) og Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) om deres visioner for boligmarkedet, og de visioner efterprøver vi bagefter på boligøkonom Curt Liliegreen fra...
Published 11/23/23
Det går, på de målte parametre, fremad for de udsatte boligområder, dem der også kaldes parallelsamfund og engang gik under betegnelsen 'ghettoer'. Dem måles der nemlig på, for at holde øje med, om man kommer i mål med den politiske indsats for at skabe blandede bydele i de omdiskuterede områder. Men betyder det, at medicinen virker, og hvad er bivirkningerne?  I denne episode af Byen forfra spørger Anne Katrine Harders udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, og seniorforsker...
Published 11/21/23
Byggeriet skal være grønt, bæredygtigt, DGNB-certificeret, biobaseret, upcyclet, klimavenligt og CO2-neutralt. Og så skal det opfylde verdensmål, klimakrav, holde sig inden for doughnutten og nu skal det også være regenerativt. Giver de nye begreber mening eller blot (endnu) en anledning til greenwashing? Denne episode af Byen forfra er optaget til vores live-event, MorgenDAC, som denne gang fandt sted på Building Green. Her tillod vi os, trods den alvorlige dagsorden, at spille et slag...
Published 11/16/23
 Skal bygherrer, investorer og byudviklere tage et større ansvar for deres rolle i debatten om byudviklingen? Anne Katrine Harders spørger byudvikleren Rune Kilden, der blandt meget andet står bag store dele af Aarhus Ø og også højhuset Lighthouse.  I miniserien ‘Debatten indefra’ udforsker vi selve debatten sammen med dem, der påvirker den og bliver påvirket af den. For kan en hård debattone få dem, der skaber byen til at trække sig? Kan alle få indflydelse gennem debatten? Og giver...
Published 11/07/23
Behøver man at være ekspert i arkitektur og byudvikling for at deltage i debatten om netop arkitektur og byudvikling? Anne Katrine Harders spørger kulturskribent på Weekendavisen, Anne Sophia Hermansen, der ikke er bange for at kritisere moderne arkitektur fra Lighthouse til Østerport 2. I denne miniserie ‘Debatten indefra’ udforsker vi selve debatten sammen med dem, der påvirker den og bliver påvirket af den. For kan en hård debattone få dem, der skaber byen til at trække sig? Kan alle få...
Published 11/07/23
Hvilket ansvar har medierne for en konstruktiv debat om arkitektur og byudvikling? Anne Katrine Harders spørger journalist og redaktør på Politikens medie Byrummonitor, Frederik Buhl Kristensen, der gerne borer i dybden, når Mærsk vil rive en bygning ned, og arkitekterne vil bygge nyt.  I miniserien ‘Debatten indefra’ udforsker vi selve debatten sammen med dem, der påvirker den og bliver påvirket af den. For kan en hård debattone få dem, der skaber byen til at trække sig? Kan alle få...
Published 11/07/23
Hvordan manøvrerer man med sine politiske visioner for byens udvikling, når debatten raser? Anne Katrine Harders spørger den tidligere overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen, der i mere end 10 år stod i spidsen for byen og omdiskuterede projekter som Amager Fælled og Lynetteholm.  I miniserien ‘Debatten indefra’ udforsker vi selve debatten sammen med dem, der påvirker den og bliver påvirket af den. For kan en hård debattone få dem, der skaber byen til at trække sig? Kan alle få...
Published 11/07/23
Hvordan er det som arkitekt at stå på mål for et byudviklingsprojekt, der har kraftig modvind i debatten? Anne Katrine Harders spørger arkitekt og partner ved arkitektvirksomheden Tredje Natur, Ole Schrøder, der har været med til at skitsere det store byudviklingsprojekt Lynnetteholm. I miniserien ‘Debatten indefra’ udforsker vi selve debatten sammen med dem, der påvirker den og bliver påvirket af den. For kan en hård debattone få dem, der skaber byen til at trække sig? Kan alle få...
Published 11/06/23
Arkitekter tiltrækker sig på skift opmærksomhed for deres arkitektur. Ofte bliver de rost, men den negative kritik kan også være til at tage og føle på. Så fungerer den debat godt nok i dag - i en tid, hvor altoverskyggende dagsordener samtidig intensiverer kravene til alle byggeriets og byudviklingens parter? I denne episode af Byen forfra tager Anne Katrine Harders arkitektens rolle i medierne og medierne selv til eftersyn. Lars Storr-Hansen, adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder,...
Published 11/01/23
“Et København med plads til alle” og “Byen for alle” siger politikere, kommunen, byudviklere, arkitekter og anerkendte internationale magasiner om København. Måske siger vi det endda til hinanden. Men kan byen nogensinde blive for alle?  Det spørger Anne Katrine Harders forfatter og debattør, Knud Romer og Katinka, sangskriver og tekstforfatter, om i denne episode af Byen forfra. De kommer ikke overraskende vidt omkring - fra Amager Centret til Toldbod Bodega - i forsøget på at indfange alle...
Published 10/12/23
Synes du, at det er fedt at bo tæt på andre mennesker? Nogle gør - andre bestemt ikke. Men sagen er, at flere og flere mennesker gerne vil bo i byerne, og det er der også en hel stribe fordele ved, men også udfordringer. Når vi bor tæt, bor vi typisk mindre, bruger mindre energi og har bedre transportvaner. Derudover giver det også kritisk masse til at holde liv i både kulturtilbud, foreninger og forretninger. Men hvad betyder det for bykvaliteten, når byen gøres tættere? Er der plads til de...
Published 10/06/23
I Danmark er der relativt kort distance mellem by og land, storby og provins. Men dog udfolder der sig en kamp om, hvad der er bedst og værst. Så hvor forskellige er vi egentlig, når det kommer til stykket? Og behøver forskellene at være et problem? I denne episode af Byen forfra snakker Anne Katrine Harders med forfatter Stine Pilgaard, hvis prisvindende bog ”Meter i sekundet” finder sted i provinsen. Dér, hvor man kommer hinanden ved med alt, hvad det indebærer. Sammen med Mikkel Bogh,...
Published 09/27/23
Debatten om Lynetteholm fortsætter. Ane Cortzen bidrager nu med bogen 'Tænk os om', der præsenterer alternativer til at løse de udfordringer – fra klimasikring til befolkningstilvækst – som det ellers er hensigten, at Lynetteholm skal gøre.  Det er en debat, der er svær at tage – og det er netop selve debatten, denne episode af Byen forfra handler om. Gør denne debat byudviklingen bedre? Anne Katrine Harders spørger Ane Cortzen, tv-vært og arkitekt, og Ole Birk Olesen, der både sidder i...
Published 09/21/23
Det går lidt langsomt på klimafronten i Københavns Kommune. Senest måtte hovedstaden opgive at nå målsætningen om at blive CO2-neutral i 2025, og den nye budgetaftale lægger heller ikke op til den store reduktion i CO2. Men kunne det være anderledes, og skal København nødvendigvis være frontrunner på klimaet? I denne episode af Byen forfra spørger Lars Fjendbo Møller, om kommuneplanen, der sætter retningen for Københavns udvikling på mobilitet, boliger, grønne områder og nye byområder frem...
Published 09/19/23
Engang var afstanden mellem by og land meget længere målt på kultur end på kilometer. Men nu er vi er ikke bundet af stedet på samme måde. Eller er vi?   En flyvetur hen over Danmark viser et landskab, der varierer markant fra marker til brosten. Hvad betyder det - ‘stedet’ - for os og vores syn på hinanden? I anledning af Golden Days inviterede vi Holger Dahl, arkitekturanmelder på Berlingske, og Pernille Stensgaard, skribent på Weekendavisen. De har lagt ord til fotobøgerne “Byen fra...
Published 09/14/23