Episodes
Published 12/28/18
"Vi skærer politikerne ud af ligningen", har vi sagt igen og igen igennem udsendelsesrækken. Men i det her program, det allersidste, kigger P1 redder verden specifikt på den del af ligningen, som politikerne udgør. For i sidste ende er det dem, der har ansvaret for, at den bedste viden omsættes til den bedste politik for os alle sammen. Men er de gode nok til at lytte? Den tidligere formand for FN's Generalforsamling, socialdemokraten Mogens Lykketoft har arbejdet intensivt med verdensmålene...
Published 12/28/18
70 procent af vores planets overflade er dækket af vand. Og udover at agere badebassin for os om sommeren, så er verdenshavene levested for tusindvis af arter, samtidig med at havet er levegrundlaget for milliarder af mennesker. Sådan fortsætter det måske bare ikke. Verdenshavene er under pres fra både vores affaldsmængder og klimaforandringerne, og hvis ikke vi får rettet den kurs op, vil det have store konsekvenser for menneskeheden. Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.
Published 12/21/18
SARS, svineinfluenza, fugleinfluenza og ebola. Det er blot et udsnit af de sygdomme, der har skræmt verdenssamfundet de sidste 15 år. Selv om de hver især har kostet menneskeliv i forskelligt omfang, så har et globalt beredskab sørget for, at det aldrig gik helt amok. Men hvad rammer os næste gang? Og hvordan sikrer vi os, at den næste virus ikke bliver til den spanske syge og skal nedskrives i historiebøgerne som en stor dræber. P1 redder verden iklæder sig beskyttelsesdragten og kigger på...
Published 12/14/18
Når mennesker flygter, handler det ikke kun om krig og forfølgelse. Snart vil klimaet flere steder i den fattigste del af verden være årsagen til, at børn, kvinder og mænd forlader deres hjem og søger mod et nyt, sikkert levested. Hvad kan vi gøre for, at mennesker i fremtiden ikke behøver flygte fra klimaforandringerne? Og er det for sent at gøre noget? P1 redder verden undersøger, hvad klimaflygtningene flygter fra, og ikke mindst hvor de flygter hen. Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.
Published 12/07/18
Du kan ligeså godt købe en ny printer, når en ny blækpatron næsten koster det samme. Vi lever i et forbrugssamfund, hvor der ryger tonsvis af affald ud, selvom det ikke er i stykker. Og det er et problem, for vi er ved at løbe tør for ressourcer, fx metaller og andre råstoffer, der bliver brugt til at lave din nye printer eller smartphone. Forskere diskuterer, hvordan vi sikrer et ansvarligt forbrug og en bæredygtig produktion. Tilrettelæggelse: Allan Nisgaard og Maja Hald. Vært: Dan Grønbech.
Published 11/30/18
En af de mest centrale udfordringer i verdensmålene er klimaet. En global opvarmning og flere ekstreme vejrfænomener truer med at spænde ben for den øvrige udvikling på mange områder. I en spritny rapport kigger Klimarådet den danske klimaindsats i sømmene, og i den anledning tager P1 redder verden et kig på, hvordan det egentlig går med at forhindre den globale opvarmning. Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.
Published 11/23/18
Når vi flyver rundt i verden og holder ferie, belastes både klode og kulturer. Derfor taler man om, at fremtidens turisme skal være bæredygtig både socialt, kulturelt og miljømæssigt. Men hvordan bliver den det? Og hvad gør man, hvis man er for glad for fremmede kulturer og temperaturer til at blive hjemme, indtil det hele er blevet bæredygtigt? P1 redder verden forlader det danske efterår og tager på tur til varmere himmelstrøg på jagt efter bæredygtig ferie. Vært og tilrettelægger: Dan...
Published 11/16/18
Vores energi i dag er en af de største udfordringer i fremtiden. Både i Vesten og i udviklingslandene. Mens mange borgere i udviklingslandene tørster efter elektricitet i det hele taget, er vi herhjemme på jagt efter en mere grøn udgave af vores energisystem. Skal vi gå med vind, sol, atomkraft eller måske noget helt fjerde, hvis vi skal sikre strøm til alle og samtidig belaste jorden væsentligt mindre, end vi gør i dag? Det undersøger P1 redder verden i dagens udsendelse. Vært og...
Published 11/09/18
I fremtiden vil endnu flere flytte ind til byerne, men med til storbylivet hører affald, CO2-udledning og luftforurening. P1 redder verden undersøger, hvordan vi skal indrette fremtidens storbyer, hvis ikke de skal blive kræftknuder for mennesker og miljø. Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.
Published 11/02/18
821 millioner mennesker sulter. Det er cirka hver niende i hele verden. Det svarer til hver niende person på kloden, der hver dag går i seng på tom mave, og tallet er steget de seneste år på grund af især klimaændringer og konflikter. FN siger selv, at indsatsen skal oppes, hvis vi skal nå verdensmål nummer 2 om at stoppe sult. P1 redder verden kigger derfor nærmere på sult og fødevarekrise. For hvordan mætter vi egentlig alle, når nu der bliver flere og flere munde at mætte? Vært og...
Published 10/26/18
Hvor tit har du hørt nogen sige om udviklingsbistand, at "pengene havner alligevel i de forkerte lommer"? Tit, ikke? Hvis udviklingen i de fattige lande for alvor skal tage fart, så skal korruptionen udryddes. Men hvordan kommer vi egentlig en så basal ting som grådighed til livs? Og handler det i det hele taget om grådighed? P1 redder verden forsøger at finde løsninger på global korruption i dette program, hvor Dan Grønbech fokuserer på verdensmål nummer 16, der handler om fred,...
Published 10/19/18
Det vil kræve vidtrækkende, hurtige og hidtil usete ændringer af vores samfund, hvis vi skal undgå global opvarmning på over 1,5 grad. Men hvad betyder det egentlig? Hvad skal vi egentlig gøre? P1 redder verden fokuserer på verdensmålet om klimaindsats og kigger nærmere på, hvilke håndtag der skal rives i, hvis klimaforandringerne skal afbødes. Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.
Published 10/12/18
Teknologi kan ikke bare gøre det nemmere for os alle sammen at kommunikere, at bestille pizza eller finde sjove billeder på nettet. Teknologien kan også være med til at gøre en forskel for kvinder i udviklingslande og sætte fart på ligestillingen. Det er i hvert fald en del af verdensmål nummer fem. Men hvordan skal det ske? Og hvor kan smartphones, internet og alt det andet egentlig hjælpe henne? Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.
Published 10/05/18
Der bliver flere og flere mennesker og færre og færre dyrearter. Og desværre hænger de to ting sammen. Dan Grønbech går på jagt efter løsninger på den biodiversitetskrise, vi står i. For den skal løses, hvis vi skal sætte flueben ud for verdensmål nummer 15. TIlrettelægger: Silas Andersen. Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.
Published 09/28/18
Det er ikke kun de farlige bakterier og de uregerlige vira, vi som menneskehed skal være nervøse for. Diabetes, KOL og hjerte/kar-sygdomme er et stort sundhedsproblem i vores hjørne af verden, og et kraftigt voksende problem globalt. Måske er vi og vores livsstil den største trussel mod vores egen sundhed på sigt. Men hvordan beskytter vi os bedst mod vores egne vaner? Hvordan skaber vi de levevilkår, der giver os de bedste muligheder for at komme uden om f.eks. sukkersyge? Tilrettelægger:...
Published 09/21/18
De private virksomheder spiller en væsentlig rolle i opnåelsen af verdensmålene. For det er ikke sikkert, at vi har hverken penge eller ideer til at sikre udvikling i tredjeverdenslandene, hvis ikke både store og små selskaber spytter i kassen og byder ind med innovation og teknologi. Men kan udvikling kombineres med jagten på profit? Og er de offentlige midler egentlig bedst brugt på at bygge business? P1 redder verden har været på jagt efter svarene på konferencen PEOPLE. PROFIT. PLANET i...
Published 09/14/18
Kan en computer og en hurtig internetforbindelse egentlig være udviklingslandenes nemmeste vej mod rigdom og velstand? Eller er det bare en lynhurtig vej til spildtid, kattevideoer og ekkokamre? FN's verdensmål nummer ni har som delmål at sikre alle en internetforbindelse. Men hvorfor egentlig det? Kan ulandene blive mætte af internettet? Tilrettelægger: Silas Andersen. Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.
Published 09/07/18
Ni ud af ti børn i udviklingslandene er indskrevet i en grundskole, færre elever end tidligere falder fra, flere børn kan læse, og flere piger åbner skolebøgerne end nogensinde før. Det går godt. For de ni ud af ti vel at mærke. P1 redder verden kigger i dag på børn med handicap i udviklingslande. For hvis FN's verdensmåls mantra "leave no one behind" skal tages seriøst, så skal vi have børn med handicap i skole. Vært: Dan Grønbech. Tilrettelæggelse: Dan Grønbech og Silas Andersen.
Published 08/31/18
Vandet løber, som det skal i Danmark. Et ryk på vandhanen, og så er der rent drikkevand, der ikke ødelægger maven og pengepungen eller sender dig ud på en dagvandring. Men sådan er det langt fra alle steder. Op mod to milliarder mennesker lever uden en stabil drikkevandsforsyning inden for umiddelbar nærhed, selv om det er helt essentielt for udvikling. Dan Grønbech går på jagt efter det rene vand sammen med førende danske eksperter. Vært: Dan Grønbech. Tilrettelæggelse: Silas Andersen og...
Published 08/24/18
Hvordan sikrer vi, at ingen verdensborgere skal leve i ekstrem fattigdom i år 2030? Mennesker betegnes som ekstremt fattige, hvis de lever for under 1,90 dollars om dagen, og det skal ingen udsættes for, hvis det står til FN og deres verdensmål. Men hvordan kommer vi dertil? Skal vi regne og handle os til udryddelsen af fattigdom, eller kan vi bygge os frem til løsningen? Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.
Published 08/17/18