Episodes
Alberthe Rosengren er mor til Essie, gravid med nr 2, bor i Randers, og så har hun både en autisme diagnose samt forskellige fysiske lidelser. I dette afsnit taler vi med Alberthe om, hvordan det er at være mor i hendes verden og hverdag, og hvad diagnoserne har betydet og betyder i forbindelse med forældreskab og familieliv.  Alberthe fortæller åbent og ærligt om både det som er svært, det der kan være udfordrende, men også om de fordele som hun oplever.
Published 03/06/21
Hvorfor er der gået så længe, inden vi har lavet et nyt afsnit? Og hvordan klarer man overhovedet den der balance mellem podcast, virksomhed, familieliv og økonomi - I det her afsnit giver vi en lille opdatering om vores eget privatliv, og hvorfor der går lidt for længe mellem, at du hører fra os; og så snakker vi om, hvordan vi og andre helt generelt kan finde den ønskede balance mellem work/life. Og så siger vi glædelig jul og godt nytår!
Published 12/10/20
På facebook er der startet en bølge, hvor kvinder og fagfolk deler deres fødselsoplevelser - og de svigt som de har oplevet. I dette afsnit tager vi stafetten op, og med afsæt i både vores faglighed og personlige oplevelser taler vi om, hvad det er der kan gå galt under en fødsel, og hvorfor det er så vigtigt at der bliver ændret i både systemet og fødselskulturen. Du kan finde facebookgruppen her: https://www.facebook.com/groups/270465627419733
Published 11/02/20
Maj Wismann er klinisk sexolog og parterapeut. Efter vores forrige afsnit, fik vi lyst til at folde emnet "sex og forældreskab" yderligere ud. Det er blevet til et varmt og ærligt afsnit, hvor vi taler om hvorfor det kan være en god ide at planlægge kærligheden en lille smule, hvad det er sex - og mangel på samme - kan gøre ved os, hvad fødsel om amning kan have af indflydelse, og hvordan vi kan blive bedre til at tale sammen om både sex og alt det andet som er sårbart. 
Published 10/08/20
Endnu engang tager vi et aktuelt emne op, denne gang handler det om #metoo - og hvordan kønsroller, ligestilling og seksuelle krænkelser kan have stor betydning i forældreskabet. Vi snakker om lyserødt og blåt tøj, om hvilket ansvar man føler når man er mor til 3 drenge; og så snakker vi om, hvordan tidligere seksuelle krænkelser og voldtægt kan skabe så dybe ar, at det kan påvirke amning, give anledning til touched out, sexlysten og i det hele taget relationen til partner og børn.  
Published 09/29/20
I dette afsnit svarer vi på alle jeres spørgsmål om vikler og bæreredskaber - vi kommer med tips til hvordan du vælger det rette redskab; hvordan du kommer i gang med rygbæring; og vi snakker om, hvorvidt ringslyngen egentlig er "lige til at gå til".  Links fra afsnittet: Giveaway https://www.instagram.com/p/CFAcr5yht2_/ Guide til køb af redskab http://www.baerkaerligt.dk/slyngevejleder/fastvikle-hvordan-kommer-jeg-igang/ Bæreakademiet https://baereakademiet.dk/
Published 09/16/20
2 slyngevejledere og 1 podcast - nu er det vist på tide, at vi tager hul på emnet med vikler og bæreredskaber! Vi har båret henholdsvis 3 og 2 børn, og viklet i hundredevis af timer. Vi er hver især gået af forskellige veje ind i vikleverdenen, men med samme resultat - at vi fandt et uundværligt værktøj og et unikt fællesskab. I dette afsnit får vi desuden en gæst på besøg, da lille Luna ikke var helt med på ideen om at sove mens der blev optaget podcast. 
Published 09/07/20
Ensomhed er desværre en af de følelser som stadigt flere forældre føler - nogen føler sig alene fordi de ikke har nogen der besøger dem, giver omsorg og støtter dem i de første uger og måneder; mens andre oplever ensomheden som værende i form af at stå alene i sine overbevisninger og metoder i forældreskaber. Vi prøver i dette afsnit at sætte perspektiver og ord på ensomheden, og komme med vores faglige og personlige tilgange til, hvordan man kan tackle ensomhed i forældreskabet. 
Published 08/21/20
Azadeh, som er kvinden bag mælkevejen.nu, er både mor, uddannet læge og kommende ibclc. For hende er det vigtigt at formidle viden om amning til både forældre og fagfolk; og at denne viden har grobund i forskning, evidens og fakta. Azadeh kommer med sine perspektiver på nogle af ammemyterne, og fortæller hvad hun ville ønske at alle forældre vidste. 
Published 08/14/20
Fra den 1. til den 7. august er der international ammeuge! I den forbindelse vil vi gerne udfordre nogle af de mange myter, som der eksisterer vedrørende amning. Lyt med, når vi kommer med både faglige og personlige perspektiver på de mange myter.  Hvis du har brug for ammevejledning, så kan du altid kontakte en af os: Anita//BærKærligt http://www.baerkaerligt.dk/ Birgitte//Min Familievejleder https://www.minfamilievejleder.dk/
Published 08/04/20
Katrine Birk er en af de stemmer, som italesætter det nye børnesyn - for hende handler det blandt andet om at børn skal inddrages i de beslutninger hvor det giver mening; at anerkende børns følelser og om at børn er kompetente mennesker. Læs mere om Katrine Birk på katrinebirk.dk 
Published 07/25/20
Debatten handler om det nye børnesyn, hvor der argumenteres for at se børn som ligeværdige, anerkende deres egne holdninger til hverdagens opgaver og rumme deres følelser. Det er dog langt fra alle som mener, at dette børnesyn er et skridt i den rigtige retning. I dette afsnit snakker vi om, hvordan vi selv ser på sagen og hvordan vi hver især bruger det nye børnesyn i vores egen hverdag. 
Published 07/10/20
I dette afsnit taler vi med Michelle, som fortæller om de turbulente år, som deres familie har været igennem. Med det første barn, som de fik via reagensglas, og en nummer 2 der kom som lidt af en overraskelse - og da hun så ankom, mødte familien 3 års ture ind og ud af sygehuset, for endelig i foråret 2020 at få en knoglemarvstransplantation. 
Published 07/01/20
Det kan være svært at finde på nye, sjove aktiviteter og lege - og man kan måske også hurtigt købe sig fattig i legegadgets. Men Kristina aka Kriblekongen er enhver småbørnsfamiliers redning. På sin instagram profil og sin hjemmeside, kommer Kristina med tips, tricks, udførlige guides og finurlige ideer til alverdens lege, som du som regel kan facilitere med de ting som du alligevel har derhjemme. Lad din sommerferie blive inspireret af Kristinas univers https://kriblekongen.dk/
Published 06/26/20
Selvom Corona-krisen officielt er ved at være, så mærker mange den stadig feks i kraft af at skulle være hjemme i ferien, hvor man måske ellers havde planlagt en rejse. Derfor vil vi i et par afsnit tale lidt om, hvad vi selv skal lave, og hvad man kan lave, når ferien skal foregå hjemme i Danmark.
Published 06/23/20
Mia Bernscherer Bjørnfort er en del af holdet bag den nye side "Sovende børn" en hjemmeside, med tilhørende brevkasse, som har til formål at oplyse, vejlede og støtte såvel familier som fagfolk i viden om søvn. Personligt har Mia rigt med erfaring at trække på, som mor til 4 - uddannet ammevejleder, har bloggen "Familie uden filter" og ydet vejledning til familier i en række år. Sammen med Mia udforsker vi emnet søvn
Published 06/16/20
Mia Bernscherer Bjørnfort er en del af holdet bag den nye side "Sovende børn" en hjemmeside, med tilhørende brevkasse, som har til formål at oplyse, vejlede og støtte såvel familier som fagfolk i viden om søvn. Personligt har Mia rigt med erfaring at trække på, som mor til 4 - uddannet ammevejleder, har bloggen "Familie uden filter" og ydet vejledning til familier i en række år. Lyt med i del1 af 2, når vi går på opdagelse i perspektiver på børn og søvn. 
Published 06/14/20
Samsovning er ikke kun at alle families medlemmer sover i samme seng, det kan også være forskellige senge i samme rum. Eller en vugge, der står lige ved siden af forældrenes seng. Det kan også være nogle familiemedlemmer i et rum og andre familiemedlemmer i et andet rum. Og endelig, så er det også samsovning, at et barn har sin egen seng i et andet rum, men ved at det er velkomment i forældrenes seng, når det har lyst til at sove deri.
Published 06/08/20
Anita er mor til 3, og kan fortælle om 3 helt forskellige søvnforløb; alt fra kolik, natroderi, barnet som bare faldt i søvn af sig selv og hvilke strategier man lærer hen ad vejen, får du med fra Anita. Birgitte er mor til to, som stadig begge er små, og har ved første barn gjort sig erfaringer indenfor alt fra fjernhealing til fodmassage, i håb om at komme søvnen til livs. 
Published 06/07/20
Cecilie var gravid, og fødte lige da Corona-krisen gik i gang. Udover den lille ny, er Cecilie også mor til en dreng på 3 år. Cecilie fortæller os om, hvordan det var at være familie for dem, midt i krisen. Vi taler om fødsel, amning, ugerne efter og hvor familien er landet nu. 
Published 05/28/20
Hvad sker der med familielivet, når man skal være sammen 24/7 i en krisetid - hvad kan fordelene være; og ulemperne, og hvad skal man gøre, hvis man er ved at rykke hovederne af hinanden. I dette afsnit vil vi tale om, hvordan vi selv har oplevet Corona-lockdown, og hvilke tips vi vil give, hvis der er kommet lidt kortere lunter derude. Og så får du en lille hemmelighed, for ved du hvad - selv familieterapeuter kan skændes med deres familie! 
Published 05/20/20
Published 05/20/20
Har du brug for ammehjælp nu? - tøv ikke med at kontakte os: Birgitte: https://www.minfamilievejleder.dk/1041-2/ Find en tid i Anitas online kalender her: https://ezme.io/c/sy/eqlz Eller vil du have de bedst mulige forudsætninger for en vellykket ammeetablering, så er ammeforberedelse en mulighed. Læs mere her: http://www.baerkaerligt.dk/online-ammeforberedelse/ Brug rabatkoden “podcast” og spar 10%
Published 05/20/20
Corona - hvad så nu? Hvordan er det at være familie midt i en global pandemi, hvor verden er vendt på hovedet - hvad er fedt, og knap så fedt - det vil vi forsøge at komme med perspektiver til, i dette afsnit. Dine værter: Anita Andersen fra http://www.baerkaerligt.dk/ og Birgitte Kassa fra www.minfamilievejleder.dk 
Published 05/18/20
Perspektiver på forældreskab - en podcast om alt det der sker hos forældre og baby, i tiden fra undfangelsen og de første år. Om det er svært, det der er dejligt. Om graviditet, amning, bleer, parforhold, søvn - og mangel på samme, og om alt det der rører sig når man skal være eller lige er blevet familie. Dine værter: Anita Andersen fra http://www.baerkaerligt.dk/ og Birgitte Kassa fra www.minfamilievejleder.dk 
Published 05/18/20